Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Undervisning - Situationen i Nordkorea

Nordkorea er helt sin egen. Helt ulig noget andet land i verden. Dagbladet Informations Martin Selsøe Sørensen har besøgt landet.

Gymnasiale uddannelser

Om

Et isoleret land

Nordkorea er stort set isoleret for omverdenen på grund af internationale sanktioner og en generel modvilje mod udlændinge. Vestlige turister er der derfor få af, og vestlige journalister kommer praktisk talt aldrig ind. Alligevel lykkes det i 2005 et hold danske journalister og fotografer at komme ind. Det resulterede i syv artikler, der beskriver livet i et af verdens mest bizarre og lukkede lande og hvordan styret og befolkningen ser sig selv og verden udenfor.

Store ledere og evige præsidenter

Der er en personkult omkring den nuværende og den tidligere præsident. Ærbødighed, regelmæssige ekskursioner til statuer og mindetavler fastholder befolkningens tro på deres lederes ufejlbarlighed.

Undervisningsforslag.

Artiklerne kan indgå i et tværfagligt projekt om Nordkorea, som omfatter historie, samfundsfag og til en vis grad ideologi, filosofi eller religion. Artiklerne kan eksemplificere aktuelle begivenheder (nødhjælp, hungersnød, forening af Nord- og Sydkorea), som dernæst kan danne baggrund for en historisk redegørelse om Nordkoreas tilblivelse.

  • Læs The Aquariums of Pyongyang eller This is Paradise! (se nedenfor)
  • Læs rapporten fra NIAS - vælg temaerne politik, økonomi eller det sociale
  • Læs alle artikler af Martin Selsøe Sørensen
  • Redegør for kendetegn på totalitarisme
  • Skriv et essay om, hvorfor Nordkorea har et behov for kontrol, lukkethed og en afvisende holdning overfor udlændinge. Inddrag ideologiske, militære og religiøse aspekter.
  • Lav et forslag til regler for skolebørn, som tager hensyn til Martins erfaringer ved hans besøg
  • Undersøg begrebet historierevision (eller historieforfalskning). Find eksempler fra Nordkorea og andre lande. Inddrag flere typer af historiesyn i analysen.

Følgende mål for undervisningen i gymnasiet kan opfyldes ved brug af materialet:

Geografi

opnå indsigt i samspillet natur-samfund; opnå indblik i variationen i menneskets levevilkår på Jorden og kunne knytte variationen i levevilkår til forskelle i naturmæssige, historiske, økonomiske, teknologiske, politiske og kulturelle forudsætninger for menneskelivet.

Historie med samfundskundskab

indsigt i levevilkår (udvikling og forandring), relationerne mellem befolkningsgrupper, organisationer og stater.

Samfundsfag på højniveau

få forståelse af, at den samfundsmæssige udvikling bestemmes af såvel intentionelle som ikke-intentionelle handlinger fra individer, grupper, institutioner, virksomheder, partier osv., anvendelse af aktuelle kriser og konflikter.

 

Litteratur

"This is Paradise!", skrevet af Hyok Kyang

Bogen er både en chokerende og bevægende beskrivelse af dagligdag i Nordkorea. Hyok Kang skriver om de offentlige henrettelser, om arbejdslejrene og minerne, straffen for anti-social adfærd, hvordan man hemmeligt ser tv fra Beijing, og spionerne som lurer overalt og hjælper regimet ved at slå ned på enhver afvigelse fra den stive norm. Og når sulten kommer, så kommer også nære venners død også - og kannibalisme.

Alt dette er normalt for Hyok Kang. Regeringen propper koreanerne med propaganda, som forsikrer dem om, at dette er paradis sammenlignet med resten af verden.

Vævet ind i denne beskrivelse er historien om en dreng, som kan lide at tegne. Nogle af hans tegninger er illustrationer i bogen. Dette er hans historie om lidelse og overlevelse, og den er et sjældent indblik i et land, som er lukket mod omverdenen. Landets ledere er fast besluttede på, at vi ikke skal kende til deres situation, og at befolkningen ikke får ucensureret viden om verden udenfor Nordkorea.

Det lykkedes for Hyok Kyang at flygte i 1998.

Udgivet på Little, Brown, 176 s. 2005

ISBN: 0316729663

The Aquariums of Pyongyang: Ten Years in the North Korean Gulag af Kang Chol-Hwan.

Nordkorea er et af de mest uigennemsigtige lande i verden. Dets styre er kendt for undertrykkelse og for personkulten omkring de to ledere: den afdøde Kim Il Sung og hans søn Kim Jong Il.

Kang Chol-Hwan taler af erfaring om undertrykkelse. Efter Korea blev delt i nord og syd, vendte Kangs familie hjem til Nordkorea fra Japan, hvor hans bedsteforældre var emigreret til i 1930erne. Bedstefaderen havde tjent en formue og hans bedstemor var blevet overbevist kommunist. De var fyldt med idealisme og engagerede i at bygge et socialistisk land. I stedet blev familien sat i koncentrationslejr uden retssag, øjensynligt fordi bedstefaderen var mistænkt for kontra-revolutionære tendenser.

Kang var 9 år gammel, da han blev fængslet i 1977. Over de næste 10 år oplevede han umenneskelige levevilkår, mangel på mad (suppleret af frøer og rotter), regelmæssig vold, ydmygelser og hårdt arbejde.

I 1987 blev han løsladt uden forklaring, og havde igennem sit fangenskab lært om: menneskets ubegrænsede kapacitet til ondskab. Kangs erindringer er vigtige, men ikke på grund af deres litterære kvaliteter, men på grund af dramaet og autenciteten i den personlige fortælling.


Udgivet af Basic Books, 2005, 238 s.

ISBN: 0465011047

Temaer: Andre projekter om udviklingslandene opdelt efter tema
Regioner: Andre projekter om udviklingslandene opdelt efter geografisk region

Målgruppe: Folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelserne, Gymnasiet, HHX og HTX

Fag: Geografi, Historie, Samfundsfag

Organisation: Danmarks Radio

Årstal: 2005

Materialer

Artikler skrevet af Martin Selsøe Sørensen

Artikler skrevet af Martin Selsøe Sørensen

De 7 artikler kan ses på Dagbladet Informations webside.

Med Kim Il-Sung på hjernen. 

Et folk - én tankegang.

Ny sultkrise truer Nordkorea.

Et meget organiseret liv.

Amen.

'Vær nu sød at gå ind i bussen'.

USA kan angribe i morgen.