Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Persepolis - undervisning

Menneskesind splittet mellem to verdener. Fra Iran til Østrig - fra præstestyret til vestlig dekadence.Undervisningsmateriale til den animerede film om Marjane, som er født i Iran og flytter til Østrig og Frankrig.

Politiske forhold

Billede fra filmen
 
Billede fra filmen
 

Undervisningsmaterialet er baseret på en forrygende fortælling i et forunderligt animations-univers. Filmen bygger på Marjane Satrapis opvækst i 1970’ernes Iran og ungdom i Europa. Som ti-årig oplever den demokratisk opdragede pige, hvordan iranerne med ét bliver underlagt undertrykkelse og fundamentalisme. Men Marjane er rebelsk, hører rock og går til hemmelige fester – og en dag sender forældrene hende på skole i Østrig. Her oplever hun universelle ungpige-problematikker, fascineres af 80’ernes vestlige dekadence - og længes hjem. 

Uden løftede pegefingre og med masser af humor og sarkasme trækker Marjane Satrapi og hendes medforfatter og -tegner Vincent Paronnaud os ind i deres selvbiografiske studie af et menneskesind splittet mellem to verdener.

Dette undervisningsmateriale er tænkt som inspiration til læreren i forbindelse med arbejdet med filmen. Det henvender sig først og fremmest til fagene historie og dansk, men kan med fordel også bruges i samfundsfag og mediefag. Pluk frit i arbejdsspørgsmålene alt efter tid, fag og interesse. Find materialerne direkte på DFI’s hjemmeside eller gennem Salaam DK.

 

Om

Inspiration til undervisningen

Det færdige undervisningsmateriale henvender sig primært til historie og dansk. Det kan dog også anvendes til samfundsfag og mediefag. Materialet er delt op i følgende afsnit:

  • Filmens handling, med kronologisk referat.
  • Den historiske baggrund, forudsætningerne for den islamiske revolution i 1979.
  • Om at filmatisere en tegneserie, de visuelle og stilistiske virkemidler.
  • Individualitet og eksis, analysearbejde i forhold til grundtemaerne i filmen.
  • Humor og seksualitet.

Til sidst i materialet er der links.

Materialets opbygning gør det muligt at plukke frit fra opgaverne i forhold til tid og fag.

I opgaverne er der lagt vægt på diskussioner på klassen. Man kan med fordel udstrække spørgsmålene til besvarelser i produktform som enten essays, stile eller fremlæggelser.

 

Fælles mål og faglige mål

Dansk - Det talte sprog - Efter 9. /10. klassetrin (slutmål) 

udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form.
Sprog, litteratur og kommunikation - Efter 9. klassetrin

fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse.


Historie Tid og rum - Efter 9. klassetrin

demonstrere overblik over længerevarende tidsforløb.
Efter 8. klassetrin 

fortælle om tidsregningen i det klassiske Rom og islamiske kultursamfund og kende baggrunden herfor.
Fortolkning og formidling - Efter 9. klassetrin

give eksempler på begivenheder og samfundsforandringer, der kan forklares ud fra værdier og holdninger, som er fremherskende i en tidsepoke.
Efter 9. klassetrin (slutmål) 

sætte sig ind i værdier og holdninger, der ligger til grund for historiske begivenheder og samfundsforandringer.

 

Gymnasiet - Dansk

aflæse og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster med blik for samspil mellem skrift og billeder.

anvende et tekstanalytisk begrebsapparat i en nuanceret og metodisk bevidst analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af litterære og ikke-litterære tekster, herunder kunne give en sproglig karakteristik.

Historie
dokumentere viden om forskellige samfundsformer.

forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår.

 

Billede fra filmen
 

Temaer: Andre tredje verdensprojekter opdelt efter tema

Regioner: Andre tredje verdensprojekter opdelt efter geografisk region

 

Målgruppe: 8.-10.kl., gymnasieskolen.

Fag: Dansk, historie (samfundsfag, mediefag).

Organisation: Salaam.dk.

Instruktion og manuskript: Marjane Satrapi og Vincent Paronnaud.

(Iran)

Materialet

Materialet består af et undervisningsmateriale til filmen Persepolis, som kan downloades fra websiden.

Frankrig, 2007

Instruktion og manuskript: Marjane Satrapi og Vincent Paronnaud. Bygget på ”Persepolis 1-2” af Marjane Satrapi.

Længde: 95 min.

Sprog: fransk

Distribution: Sandrew Metronome A/S

Medierådets vurdering: Tilladt for børn over 11 årFilmen

Læs mere om Materialet