Den afrikanske farm anno 2005 - undervisning
Hvordan skabes udvikling i et udviklingsland? Et undervisningsmateriale med bog og film om landbrugsudvikling i Tanzania.
Globalisering og handel

Om
Undervisningsmaterialet
Den afrikanske farm anno 2005 stiller skarpt på landbrugsudvikling i u-lande. Bogen har Tanzania som eksempel. Som de fleste øvrige u-lande er også Tanzania dybt afhængig af landbrug. Størstedelen af befolkningen bor på landet, og landets økonomi er i høj grad baseret på landbrugsproduktion. Udvikling af landbruget er derfor centralt for Tanzanias udvikling.
Faktadelen
En bred indføring i Tanzanias historie og nuværende situation. Her fokuseres særligt på landbruget og præmisserne for landbrugsproduktion i dag, hvor Tanzania som led i landets udviklingsstrateg arbejder på at få flere private investeringer ind i landbrugssektoren.
Debat-delen
To udviklingsforskere bidrager med hver deres bud på hvordan Tanzania skal bevæge sig ud af fattigdom. Skal der satses på småbønder eller kræver det store veludviklede landbrug til at skabe den fornødne vækst i landbrugssektoren? Og hvilke barrierer er der for at sætte skub i Tanzanias landbrugssektor? Debatdelen tager også et kig på nogle af de udfordringer man står overfor, hvis man som udenlandsk investor, ønsker at drive landbrug i Tanzania.
Bogen indeholder forslag til undervisningen.

Inspiration til undervisningen
- Se filmen og læs bogen (læs evt. kun de to debatindlæg)
- Del klassen i 2 grupper som henholdsvis skal forsvare at satse på småbønder eller på storlandbrug i udviklingen af landbruget i Tanzania. Argumenterne skal listes op som fordele og ulemper.
- Lad eleverne præsentere de to synspunkter for hinanden. Eventuelt kan der nedsættes en "jury", som tager endelig stilling til hvilken linie udviklingen skal tage.
- Undersøg Verdensbankens (samt andre bistandyderes) rolle i Tanzania. Diskuter hvor meget sådanne aktører har lov at sætte dagsordenen i Tanzanias indenrigspolitik.
- Spil et værdispil. Løs opgaven i hæftet side 98, hvor man i grupper tager beslutninger om investeringer i forbindelse med et stort landbrug (sundhed, produktionsmidler, uddannelse etc.).
- Undersøg Tanzanias økonomi ved hjælp af tallene fra Verdensbankens webside, og sammenlign tallene med EU's landbrugsstøtte fra EU's webside.
- Eleverne undersøger gruppevis forskellige handelsteorier og vurdere hvilken type bedst skaber hastig økonomisk udvikling i Tanzania, når landet satser på hhv. småbønder og storlandbrug.
- List hvilke typer redskaber Danmark og EU og resten af verden anvender for at regulere handelen med Tanzania.
- Søg inspiration fra artikler fra bl.a. Det Økonomiske Råds webside og lad eleverne gruppevist diskutere Danmarks muligheder for at påvirke udviklingen i Tanzania (told, frihandel, skatter, afgifter etc.).

Følgende mål for undervisningen kan opfyldes ved brug af materialet:
Gymnasiet
- Geografi: opnå indsigt i samspillet natur-samfund; opnå indblik i variationen i menneskets levevilkår på Jorden og kunne knytte variationen i levevilkår til forskelle i naturmæssige, historiske, økonomiske, teknologiske, politiske og kulturelle forudsætninger for menneskelivet.
- Historie med samfundskundskab: indsigt i levevilkår (udvikling og forandring), relationerne mellem befolkningsgrupper, organisationer og stater
- Samfundsfag på højniveau: få forståelse af, at den samfundsmæssige udvikling bestemmes af såvel intentionelle som ikke-intentionelle handlinger fra individer, grupper, institutioner, virksomheder, partier osv., anvendelse af aktuelle kriser og konflikter
HHX og HTX:
- International økonomi på A-niveau: anvende viden om handelsteorier og det internationale økonomiske samarbejde til at analysere og vurdere udviklingen i Danmarks udenrigshandel, den globale handel og den internationale arbejdsdeling; anvende viden om økonomisk vækst og globale vækstcentre til at analysere konjunkturudviklingen i Danmark og den globale økonomi;analysere og vurdere forskelle i levevilkår samt gøre rede for forskellige udviklingsteorier og former for udviklingsbistand; analysere, vurdere og sammenligne informationer vedrørende erhvervsstruktur, levevilkår, demografi og økonomisk udvikling i forskellige lande og regioner.
- International økonomi på B-niveau: anvende viden om handelsteorier og det internationale økonomiske samarbejde til at redegøre for udviklingen i Danmarks udenrigshandel samt den globale handel, redegøre for forskelle i levevilkår i lande på forskellige udviklingstrin
- Samfundsfag på C-niveau: påvise de rammer, EU og globale forhold sætter for økonomiske og politiske handlingsmuligheder
Samfundsfag i erhvervsuddannelserne:
- E- niveau: Grundlæggende økonomisk og politisk teori i beskrivelsen af faktiske samfundsforhold. Arbejdsmarkedsforhold behandles i internationalt perspektiv.
- D-niveau: Systematisk beskrivelse af samfundsforhold med udgangspunkt i samfundsvidenskabelige teorier og data om den samfundsmæssige udvikling. Generelle samfundsøkonomiske teorier
- C-niveau: Forudsætningerne for samfundsmæssige synspunkter og handlinger. Emner som belyser problemstillinger i forhold til internationale økonomiske fordelings- og balanceproblematikker.
Målgruppe: Gymnasiet, HHX og HTX, ungdomsuddannelserne og erhvervsuddannelserne,
Fag: Samfundsfag, international økonomi, geografi, historie
Organisation: LOK (Landbrugets Oplysnings- og Kursusvirksomhed, 2005
(Tanzania)
Materialer
Materialet består af en DVD og et hæfte, som kan bestilles her.
Udviklingsgruppen
Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V
Tlf. 3339 4039
uddannelse@lf.dk
Relevante links på nettet
Globalis
Udviklingstal
U-Web
Tema om Tanzania
CIA World Fact Book

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

