Mundtlig eksamen
Her er en systematisk og grundig gennemgang af, hvad du skal tænke på til mundtlig eksamen. Plus henvisninger til hvordan du kan øve dig i at levere en fin præstation.
Mundtlig eksamen

![]() |
Vær så rolig og naturlig som muligt, når du kommer ind. Se ud som om du har styr på det.
Hvis du er meget nervøs, så sig det – det gør situationen mere afslappet. Forklar eventuelt lærer og censor hvordan de kan hjælpe dig bedst, hvis du går i stå. |
![]() |
Læg din disposition, så din lærer også kan se den. Så kan læreren hjælpe dig videre, hvis du går i stå. |
![]() |
Start med kort at præsentere dig selv, den opgave du har fået og din disposition, så lærer og censor ved, hvordan du har grebet opgaven an. Hvis du under dit indledende oplæg får stillet spørgsmål fra lærer/censor, så vær parat til at sige: »Det vil jeg gerne have lov til at vende tilbage til lidt senere«, hvis du føler, det forstyrrer din fremlæggelse. |
| Vær ikke bange for at støtte dig til dine notater. Det er ikke snyd at kigge i sine noter - det er tværtimod et tegn på systematik og selvstændighed. (Men kun at læse højt er selvfølgelig ikke godt) | |
|
Lyt opmærksomt til din lærers spørgsmål undervejs. Hvis du ikke forstår spørgsmålet, så bed læreren om at omformulere det, eller sig at du ikke forstår spørgsmålet. Lige så vigtigt det er, at du selv kan starte og give et oplæg, lige så vigtigt er det at huske på, at eksamen er en dialog. Det er ikke tegn på, at det går skidt! |
![]() |
Når lærer/censor spørger om noget, så svar på præcis det de spørger om. Forsøg ikke på at gætte hvor de vil hen med spørgsmålet eller lignende. Mange har svært ved at tro, at lærer/censor virkelig kan stille helt banale spørgsmål og begynder at rode sig ud i avancerede forklaringer, der bare ikke har noget med spørgsmålet at gøre. Vær heller ikke bange for at sige noget, som du synes, du allerede har sagt. |
![]() |
Brug den tekst, som du er oppe i. Henvis til konkrete steder og citér i nødvendigt omfang. Det er vigtigt at kunne dokumentere. |
|
Hvis klappen går ned, kan du vælge at indrømme det. Lærer og censor hjælper dig.
Du kan også vælge at prøve at svare alligevel, og sige de spredte ting du trods alt kan huske om emnet. Du er aldrig fuldstændig tom i hovedet, og det er altid bedre at sige det du umiddelbart kan huske end slet ikke at sige noget.
En fejl bliver ikke mindre, fordi den bliver mumlet. Tal klart og tydeligt! |
|
Se på eksaminators ansigt. Det er ret let at se, om du er på rette vej. |
|
Censor noterer under eksaminationen. Lad dig ikke forstyrre af censors og lærers noteren. |
|
Hvis du føler, at samtalen går skævt, så du er bange for ikke at nå det, som du har forberedt, så gør eksaminator og censor opmærksom på, at du har mere stof jf. din disposition (derfor er det vigtigt, at du lægger den frem i starten). |
|
Det er en god ide, at gemme et lille guldkorn til sidst. Læreren spørger altid til sidst, om du har mere, så hvorfor skuffe ham. Men hvis du ikke har noget at sige, kan det også være helt i orden. Det kan være, at læreren spørger, fordi du har sagt det hele og mere til inden for så kort tid, at der er mere tid til overs. |
Om
Forberedelseslokalet
Tjek denne side om, hvad du skal huske i forberedelseslokalet til mundtlig eksamen.

Mundtlig fremstilling
Talepapir - fremlægge et projekt - improve your comunications skills. Se denne side og find gode råd om hvordan du laver den gode perfomance til mundtlig eksamen!
Eksamensangst?
Klik ind på denne side og find gode fif til at håndtere eksamensangst.

"Bliv god til eksamen"
Klik ind på denne side, vælg "Studieteknik" i bjælken foroven og klik derefter på emnet "Eksamen" i menuen til højre. Derefter er der adgang til følgende tre tekster i menuen til højre:
- På eksamensdagen
- Mødet med censor
- Under eksamen
Her er rigtig mange gode råd - skrevet på en let læselig og morsom måde! (Link til Frydenlund. Uddrag fra Anne M. Hansen: Bliv god til eksamen. Frydenlund, 2002.)

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

