Læg en plan og følg den
Når du ved, hvilke fag du skal op i og på hvilke datoer og tidspunkter, er det tid at lægge en plan.

| |
Det er vigtigt, at du lægger en realistisk plan, hvor du prioriterer de forskellige emner inden for hvert fag. |
| |
Sørg for at holde fagene adskilt. Eksamenerne er forhåbentligt planlagt sådan, at de ikke ligger alt for tæt på hinanden. Hvis de ligger meget tæt, for eksempel med to dage imellem, bliver du nød til at forberede dig på to fag på én gang - men prøv ellers at holde fagene adskilt i din plan. |
| |
Læg en god dagsrytme og dagslængde i din tidsplan. Husk at tage højde for dine øvrige aftaler: sport, fødselsdage, fester og lignende. Vær realistisk - i forhold til niveauet - din kunnen - og hvad du kan nå. |
| |
Giv ikke emnerne lige lang tid i din læseperiode men giv fag/emner du ved, som du har vanskeligt ved, eller som er særligt store ekstra tid. Prioriter tiden på det du ikke kan. |
| |
Tro dog ikke at der er noget, du ikke skal bruge tid på. Det er vigtigt, at du planlægger, så du ikke har "huller" i faget - du skal nå det hele igennem. |
| |
Lad vær med at satse på at der er specielle (svære) emner, du ikke kommer op i, og derfor ikke skal kunne. Du kan nemt være uheldig at ramme netop det spørgsmål, og under alle omstændigheder vil det være med til at gøre dig ekstra nervøs op til eksamenen. |
| |
Det er en god ide at indlægge tider på dagen, hvor du repeterer stof du læste op på for nogle dage siden. Læg disse små repetitioner ind i din plan. |
Om

PowerPoint fremlæggelse?
Skal du forberede en PowerPoint til din mundtlige eksamen, så tjek lige denne side - og få styr på fonter, farve, informationer per dias, osv.(Link til EMU-side)

Talepapir
Forbered talepapir og lav et godt mundtligt oplæg! Se hvordan du gør på denne side. (Link til EMU-side)

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
