Planlægning
Planlægge, prioritere og finde system i kaos - det er noget, der er nødvendigt for enhver gymnasieelev.
Planlægning
Part 0

Lav et ganttdiagram!
For at få overblik over et projektforløb er et ganttdiagram sagen:
- Oplist de arbejdsopgaver der skal udføres
- Hvornår og i hvilken rækkefølge disse skal udføres
- Hvem der skal udføre arbejdsopgaverne
- Hvilken form outputtet skal have
- Hvad gruppen skal gøre med outputtet

Metoder til planlægning af projektarbejde
Klik ind på denne hjemmeside og bliv præsenteret for tre teknikker til planlægning af projektarbejde: Mindmapping - med og uden brug af it og Storyboarding á la Disney og Interviewteknik - journalistens 7 HVér. (Link til EMU-side)
Enkel planlægning af lektielæsning
Lav et enkelt tidsskema, hvor du udfylder rubrikkerne løbende i en uge.
Konkluder, om der er bestemte ting eller personer, der altid griber ind i din planlægning - eller om din planlægning er urealistisk.
| Dag | Planlagte skoleaktiviteter | Gennemførte |
Ikke-gennemførte - hvorfor? |
(Fra "Studiemetoder" af H. Heimbürger)

Styring af projektarbejde
På denne side kan du læse om værktøjer til styring af projektarbejde:
- Tidsplan
- Logbog
- Coaching
- Orakelmetoden
Udnyt din tid!
Som gymnasieelev ligger du ofte under for tidspres. Her er nogle gode råd:
- Hvornår er du mest oplagt? Brug din viden om, hvornår du læser bedst og udskyd rutineopgaver til de andre tidspunkter!
- Har du brug for ro? Bliver du hele tiden distraheret, spilder du din tid: Sæt dig et sted, hvor du kan være i fred.
- Msn, sms? Det er svært at tænke lange tanketråde, hvis du hele tiden skal være online.
- Start med det sværeste! I starten har du nemlig mere gå-på-mod og energi, og så sparer du tid i sidste ende.
- Hold pauser - og gør det lige, når det går godt. Så har du nemlig vældig lyst til at vende tilbage til skrivebordet.
- Husk din søvn! Du vil læse langsommere og opfatte ting dårligere, hvis din krop ikke har fået den søvn, den behøver.
- Gør to ting på samme tid: Lave lektier i toget gør du nok allerede? Læs opgaveformuleringen lige når du har fået den, for så arbejder hjernen med stoffet. Når du så går i gang med din opgave, er du kommet et stykke på vej allerede.

Studieområdet - portfolio
Mange htx-elever kan fortælle om, hvordan det er at sortere bunken af noter, projekter, stile, rapporter, kærestebreve - og så få en anstændig prøvemappe til eksamen i Studieområdet 2: Det er ikke nemt! Men prøv at bruge dette arbejdsark til sortering af dine eksempler efter de faglige mål. Og som en ekstra gevinst kan arbejdsarket indgå som eksempel på planlægning i selve din SO2-mappe:) - (Hent Word-dokument.)

Lav tidslinje!
Noget så simpelt som at lave en tidslinje, hvor man plotter deadlines, delmål, aktiviteter ind, skal på ingen måde underkendes. Metoden duer til alle slags planlægning.

Project planning
Engelsskproget side med et væld af forskellige planlægningsværktøjer! (Link til Mindtools)

Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
