Menu
• Indhold

Problemformulering

Her er masser af tips om, hvordan du skriver en problemformulering! Men vi savner nogle gode eksempler: Send ind og så sætter jeg dem på siden! (Mail ved at klikke på redaktørnavnet nederst).

Problemformulering

Om

Den gode problemformulering

Bøger

Et problem er et ubesvaret spørgsmål.

Det er en slags destilleringsproces at gå fra idé til problemformulering - du skal stille skarpt på, hvad det er, du egentlig vil undersøge. Undgå for overordnede begreber, for så bliver det for stort, for upræcist og for uoverskueligt.

Formuler dig så kortfattet som muligt.

En god problemformulering har en form, der gør det muligt for dig at besvare det spørgsmål, du stiller. En problemformulering bygges op af spørgeord og spørgsmål, man ikke kan svare "ja" eller "nej" på.

Test din problemformulering ved at se, om det er let at lave problemstillinger/underspørgsmål: Problemstillingerne rummer spørgsmål, der dækker begge fag. De er afgrænsede og overkommelige at besvare.

Test din problemformulering ved at tænke over, om din opgave kan give svar på spørgsmålet, du stiller. Din opgave skal ikke bare være en fortælling, der slutter, når du sætter punktum. Din opgave skal være sådan, at når den er færdig, så har du givet svaret.

Elev

Hvad er et problem?

Problemformuleringen afgrænser det mål, projektet skal nå - eller det problem, projektet skal løse Det kan f.eks. være

  • noget man undrer sig over
  • en konflikt mellem standpunkter eller handlinger
  • en regel eller fordom, man synes burde ændres
  • noget man kunne tænke sig at blive klogere på

F.eks.: Hvilke faktorer kan forklare Spaniens erobring af Mexico i begyndelsen af 1500-tallet?
Jeg vil kort redegøre for spaniernes erobring af Mexico i begyndelsen af 1500-tallet. Derefter vil jeg analysere mødet mellem spanierne og aztekerne i et forsøg på at forklare, hvorfor dette møde endte med, at spanierne udryddede Aztekerriget.
Endelig vil jeg vurdere den spanske erobrings betydning for udviklingen i Mexico i 1500-tallet
.

Gode eksempler

Her kan du finde gode eksempler på problemformuleringer!

Læs mere om Gode eksempler

Flittige elever

Hvordan laver man en god problemformulering?

En frugtbar problemformulering - hvilke kendetegn har den? Læs et forslag fra "Opgavemanualen " af John Henriksen, Frydenlund, 2005. (Link til forlaget Frydenlund).

 

Prøve demo-versionen af det interaktive værktøj Scribo: Der er adgang til hele delen om problemformulering. Idéen er, at du får stillet spørgsmål, der hjælper dig fremad i processen. (Link til Scribo).

Læs mere …

Van Veen grab

Fra emne til problemformulering

Hvordan går man fra emne til problemformulering? Hent her en øvelse fra Gyldendals Studiebog af Steen og Hanne Beck:  "Fra emne til problemformulering" (Hent dokumentet i pdf-format).

 

Logo til EMU-siden om projektarbejde

Faser i arbejdet

Læs om de forskellige faser i arbejdet med problemformulering - og følg de gode links på denne side om projektabejde! (Link til EMU-side om projektarbejde).

UVM logo

Fagkonsulenternes gode råd!

Fagkonsulenterne i almen studieforberedelse har i denne PowerPoint fra oktober 2007 nogle rigtig gode råd om at skrive problemformuleringer!

Problemformuleringen skal være knyttet til hovedkonklusionen.

Pas på med problemformuleringer, der er

  • rene dispositioner
  • opbygget efter (Blooms) taksonomiske niveauer
  • for brede og uspecifikke
  • uden fokus

(Se slide nr. 7-16) (Link til ppt-præsentation).

Ung mand ved computer

Sådan skriver du en god problemformulering

Signe Skov Andersen står bag disse gode råd om problemformulering. (Link til Studieportalen).

Problemformuleringens funktioner

I en opgave/projekt/speciale skal der stå det der er nødvendigt for at undersøge/besvare problemformuleringen.

Problemformuleringen har to funktioner

  • som procesredskab til at styre arbejdet med informations/litteratursøgning og -vurdering, materialesortering, disponering, og til kommunikation med vejleder (og evt. gruppe)
  • som led i produktet. Problemformuleringen er et løfte til læseren om, hvad teksten vil behandle.

(Fra www.scribo.dk)

Elev læser
 

Gruppeøvelse i problemformulering

Tjekliste til en god problemformulering:

  • Er gruppen nået frem til et spørgsmål, som optager gruppens medlemmer?
  • Er spørgsmålet entydigt og klart?
  • Er der et reelt problem at arbejde med?
  • Kan man få fat i de materialer, lave de forsøg osv., som er nødvendige for at besvare spørgsmålet?
  • Er der mulighed for teoriinddragelse?
  • Er der noget at diskutere og tage stilling til?
  • Kan problemformuleringen besvares inden for den afsatte tid?

Hent her en præsentation af "Projektarbejde - at lære at lave en god problemformulering" (pdf). (Fra Steen og Hanne Beck: "Gyldendals Studiebog").