Problemformulering: formålet med projektet
En god problemformulering er selve krumtappen i et projekt. Din opgave giver svar på det problem, du opstiller.
Hvad er en problemformulering?

Problemformuleringen består af ét hovedspørgsmål, eventuelt uddybet af et eller flere underspørgsmål, som dog aldrig må fjerne fokus fra hovedspørgsmålet.
I problemformuleringen afgrænser du/I din/jeres vinkel på emnet – hvad det helt præcist er, du/I vil finde ud af. Du/I kan eventuelt også konkretisere, hvordan (med hvilken fremgangsmåde) du/I har tænkt dig at arbejde hen imod en besvarelse:
Hvilke faktorer kan forklare Spaniens erobring af Mexico i begyndelsen af 1500-tallet?
Jeg vil kort redegøre for spaniernes erobring af Mexico i begyndelsen af 1500-tallet. Derefter vil jeg analysere mødet mellem spanierne og aztekerne i et forsøg på at forklare, hvorfor dette møde endte med, at spanierne udryddede Aztekerriget.
Endelig vil jeg vurdere den spanske erobrings betydning for udviklingen i Mexico i 1500-tallet.
Problemformuleringen er projektets røde tråd: Oplysninger der ikke bidrager til at besvare de spørgsmål, du/I stiller i problemformuleringen, har ingenting at gøre i projektet!
Om Hvad er en problemformulering?
Et problem i projektarbejde er:
Problemformuleringen afgrænser:
- det mål, projektet skal nå
eller
- det problem, projektet skal løse
Det kan f.eks. være
- noget man undrer sig over
- en konflikt mellem standpunkter eller handlinger
- en regel eller fordom, man synes burde ændres
- noget man kunne tænke sig at blive klogere på
En god problemformulering

- er fagligt relevant - eventuelt relevant på tværs af flere fag
- er interessant for dig/jer!
- har et klart fokus og kan danne baggrund for en disposition, som eksemplet ovenfor
- lægger op til, at du/I argumenterer, fortolker og bedømmer – frem for kun at referere eller redegøre for dit/jeres emne
- er til at konkludere på
- er sproglig præcis
- er kort; højst 10 linier.
Start problemformuleringen med et åbent spørgsmål: ”hvorfor” eller ”hvordan” - og ikke ”hvad”, som lægger op til, at du/I kun beskriver emnet kort eller blot svarer ja/nej. Sammenlign spørgsmålene: "var der apartheid", ”hvad er apartheid” og ”hvorfor opstod apartheid”.
Om En god problemformulering
Mål, emner kontra problemer
Mål er noget ganske konkret, du/I vil opnå, f.eks. en skolekomedie
Emner kan sammenfattes i overskrifter, f.eks. 'apartheid' eller 'idoler'
Problemformuleringer behandler et emne ud fra et bestemt fokus, f.eks. ’hvilken betydning kan voldelige idoler have for unges identitetsdannelse?’.
Hvordan laver man en problemformulering?

Du kan indkredse dit/jeres problem med disse spørgsmål:
1. Jeg/vi har observeret at: …
2. … hvad der undrer, fordi …
3. Det vil jeg/vi undersøge for at:
- forklare
- fortolke
- argumentere for
- vurdere
4. Det vil jeg/vi gøre med denne fremgangsmåde …
Læs mere om hvordan du problemformulerer: www.skrivopgave.dk.
Det kan blive nødvendigt at justere problemformuleringen, hvis du/I undervejs i projektet støder på nye oplysninger, der ændrer fokus.
Problemformuleringen (og justeringer af den) skal godkendes af din/jeres vejleder.
Om Hvordan laver man en problemformulering?
Gør problemformuleringen tydelig i teksten
Den står selvfølgelig i første afsnit, hvis det er et skriftligt projekt. En anden mulighed er at placere den på forsiden af din opgave.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

