Skab et kreativt miljø
Hvordan skaber du et miljø, hvor tankerne sprudler og idéerne står i kø?
Skab kreativitet
Om
Alle kan være kreative!
Alle kan lære at sætte gang i de typer af hjerneaktivitet, som karakteriserer de forskellige faser i kreativ tænkning.
Fysisk aktivitet: Shelley Carson, psykolog ved Harvard, kan påvise, at fysisk aktivitet øger dine muligheder for at komme ud af de indgroede tankemønstre og tænke i nye baner. En lille improviseret dans, hvor du bevæger dig i eksepressive og uplanlagte bevægelser øger din evne til at tænke kreativt.
Lys: Sæt dig en halv time foran en dagslyslampe, og du øger din evne til at associere.
Træn: Hver dag kan du se på en ting i dine omgivelser, og finde så mange anvendelser for den som muligt.
Belønning: Hvad du end gør, er det vigtigt, at du belønner dig selv bagefter - at du forbinder kreatitvitetsboosterne med noget positivt. Der er videnskabelige evidens for, at belønning virker! (Oplysningerne er fra Weekendavisen 5/8 2011).
Slap af og grin!

Du fremmer kreativiteten hos dig selv og andre, når du skaber en afslappet og legende atmosfære – i gruppen eller for dig selv, hvis du arbejder alene.
En afslappet atmosfære forudsætter, at du:
- forbyder al kritik og censur – også selvcensur
- anerkender og overvejer alle ideer
- lytter aktivt, så du er sikker på, at du forstår forslaget
- indser, at alle laver fejl – ikke mindst dig selv
- slår ’plejer’ ihjel
- går til opgaven med humor.
Den kritiske sans har ingen adgang før alle ideer er på banen: en umiddelbart fjollet idé kan vise sig at være særdeles brugbar, hvis man leger lidt med den.
Øvelser skaber nye tankemønstre
Tre kokosnødder
(3 minutter)
En mand har købt 3 kokosnødder som hver vejer 2 kg. Han kommer til en spinkel bro, der fører over en å på 6 m. Broen kan kun bære ham selv plus 4 kg. Hvordan får han kokosnødderne over? Hvilke muligheder kan du se?
Dødsdømt
(5 minutter)
I et lille fyrstendømme havde man for flere hundrede år siden den skik at give de dødsdømte en sidste chance ved inden henrettelsen at lade dem trække en seddel med et ”ja” eller et ”nej” som afgjorde deres endelige skæbne.
Ved en bestemt lejlighed ville fyrstendømmets tyranniske regent under alle omstændigheder have henrettet en dødsdømt og skrev derfor ”ja” på begge sedler. Dette fik den dødsdømte at vide på forhånd. Hvad kunne han gøre?
Associationsøvelse
(5 minutter)
Vælg to forskellige ting, der ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre. Det kan for eksempel være ”blyant” og ”æble”, hvad som helst. Det behøver ikke nødvendigvis være fysiske genstande. Det drejer sig nu om i tankerne at forbinde de to valgte ting på så mange måder som muligt. Er der ligheder mellem dem? Modsætninger? Fælles egenskaber eller funktioner?
Billedassociationer
Slå op i en avis, et blad eller hvad som helst, der indeholder billeder. Dæk teksten til billedet over, så du ikke kan læse den. Du skal nu opfinde din egen historie til billedet: Hvad er der sket? Hvad skal der ske? Hvad er baggrunden? Hvem er personerne?
Bordtennisbold
(3 minutter)
Du har tabt en bordtennisbold ned i et tomt rør, der er gravet 1 m ned i jorden. Hvordan kan du få bolden op? Alle hjælpemidler står til din rådighed. Hvilke forskellige muligheder kan du se?

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
