• Indhold

Digital dannelse og snyd

Hvordan bruger du internettet på en korrekt og ordentlig måde? Læs her Niels Steensen Gymnasiums gode råd - skrevet af Ole Schou Hansen, Jakob Kidde Sauntved og Steen Vangstrup.

Digital dannelse

Som gymnasieelev er internettet et uundværligt redskab til at skaffe sig viden og komme i kontakt med interessante mennesker, hvis informationer og synspunkter kan bruges i dine opgaver. Men det er vigtigt at vide, hvordan man bruger nettet på en korrekt og ordentlig måde. Det har vi her på NSG valgt at kalde for digital dannelse. Man kan inddele digital dannelse i to dele: korrekt brug af stof fra nettet og god opførsel overfor kilder, du kontakter på nettet.

Snyd

De digitale medier giver nye muligheder for at snyde. Grundlæggende handler snyd om, at man præsenterer et produkt, som der ikke er knyttet læring til. Som lærere og elever mødes vi i et fælles projekt om at skabe læring. Den, der snyder, afviser at deltage i dette fælles projekt.De forskellige hovedområder kan have lidt forskellige opfattelser af, hvad snyd er. De er dog alle enige om, at det er snyd ikke at angive kilden til formuleringer, der ikke er dine egne.

Hovedområdernes normer

Humaniora
Bruger du uddrag af andres tekster og gode vendinger på mere end 3-5 ord, skal du angive, hvor citatet kommer fra. Du skal citere fra andre - det er netop tanken med skabelse af viden indenfor humaniora, at man sammenholder én læsning/tolkning/forståelse med andre - men du skal angive, hvem forfatteren til et citat er.

Samfundsfag
Det er altid snyd at bruge andres beregninger og grafiske fremstillinger i en undersøgelse af talmateriale. Det er også snyd at (gen)bruge andres argumentation i en undersøgelse, diskussion eller vurdering, da et af hovedformålene med skriftlige opgaver i samfundsfag er at optræne evnen til selvstændig argumentation.

Naturvidenskab
Det er snyd at anvende andres resultater, herunder også grafiske præsentationer af data, som om det var ens egne.
Tekst som er omskrevet fra en andens tekst skal citeres i større opgaver som SRO, SRP og AT-synopsen i 3g. I den daglige opgaveaflevering vil man i mindre grad forvente
kildeangivelser. Men selvom du f.eks. synes, at en beskrivelse på Wikipedia af reguleringen af blodsukker er så god, som den kan blive, vil man forvente, at du skriver din egen tekst på basis af informationerne i kildeteksten. Ellers er det snyd. Også selvom du svarer på en opgave, hvor det ikke forventes, at du angiver kilde.

”Har du lyst til et ekstra år på skolebænken?”

Snyd er en alvorlig sag, specielt hvis du snyder til en eksamen. Sanktionerne overfor snyd kan være forskellige alt efter, hvor groft snyderiet er. I værste fald fører det til bortvisning fra skolen eller at du f.eks. skal lave et nyt SRP det følgende skoleår, hvilket altså betyder, at det tager et år længere at blive student. Så for din egen skyld, skal du lade være med at snyde.

Din lærer ved, du snyder!

Alle mennesker har deres egen sprogtone og ordforråd, og hvis en opgave - eller dele af den - er skrevet i en anden sprogtone og med et andet ordvalg, end du plejer at bruge, kan din lærer regne ud, at du ikke selv har skrevet teksten. Nogle gange er det meget let at se, om noget er kopieret et andet sted fra. Det gælder f.eks. hvis en faglig svag gymnasieelev skriver en opgave, der indeholder svære fremmedord og akademiske formuleringer, som ligger langt over vedkommendes faglige niveau. Men selvom snyderiet er mindre åbenlyst, skal du huske på, at gymnasielærere er erfarne tekstlæsere og næsten altid kan se, om du har ”lånt” fra andre.Selvom læreren ikke kan finde det sted, du har taget teksten fra - og derfor ikke kan bevise, at du har skrevet af - kan det ikke undgå at give læreren et negativt indtryk af dig, at han/hun ved, at du har snydt. Hvis en opgave er på et markant højere fagligt niveau end du plejer at ligge på, kan læreren desuden undlade at lade karakteren for opgaven tælle med til din standpunkts- eller årskarakter uden at skulle bevise, at der er tale om egentlig snyd.

Kilder fra nettet

Internettet er et overflødighedshorn af materiale og er en vigtig kilde, når du skriver opgaver, men der er nogle ting, du skal være opmærksom på.

Typer af kilder

For det første er det vigtigt at gøre sig klart er, hvilken slags information, du vil have fra kilden. Forskellige kilder kan bruges til forskellige ting. Man kan inddele kilder i erfaringskilder, partskilder og ekspertkilder. En erfaringskilde er en, der fortæller om, hvad vedkommende selv har oplevet. Det er ofte ganske almindelige mennesker og kan f.eks. være en ortodoks jøde, der fortæller om, hvordan en jødisk gudstjeneste forløber. En partskilde er derimod en part i en konflikt, politikere er f.eks. altid partskilder. Partskilder er per definition ikke objektive, men kan bruges til at fortælle om deres holdninger og syn på konflikten. Specielt indenfor fag som historie, religion og samfundsfag bruger man ofte erfaringskilder og partskilder, men i gymnasieopgaver er den mest almindelige form for kilder ekspertkilder, som er folk der på baggrund af forskning eller anden form for faglig viden udtaler sig om et emne. Inden for naturvidenskab anvender man kun ekspertkilder.

Status

En tekst kan være en mere eller mindre god kilde afhængig af, hvor stor en viden forfatteren har. Skal du bruge en ekspertkilde, er det f.eks. oplagt at kigge på, om forfatteren har tilknytning til et universitet eller en anden forskningsinstitution. I den sammenhæng er det vigtigt at understege, at en tekst, der er skrevet af en anden gymnasieelev, ikke kan bruges som ekspertkilde, uanset hvor velskrevet og overbevisende vedkommendes argumentation er. Den kan dog bruges som inspiration, og du kan finde relevant henvisninger til ekspertkilder i den.

Tendens

Mange tekster har en klar tendens dvs. de er præget af forfatterens holdning til emnet. Hvis du skal bruge en partskilde er det problemfrit, men ellers skal du passe på med tendentiøse kilder. Selv om en kilde er meget brugt i medierne er han/hun ikke nødvendigvis objektiv. Nasser Khader er f.eks. ikke islamekspert men part i en konflikt mellem sekulære og religiøse muslimer. Husk altid at forholde dig kildekritisk til internetkilder, og hvis du ikke kan finde ud af, hvem der har skrevet kilden og hvad deres baggrund er, skal du undlade at bruge kilden. Wikipedia udgør i den sammenhæng et særligt problem. Udover at bruge din kritiske sans, skal du tjekke opslagets historie, og hvis der er mange ”krige” om opslaget med hyppige udskiftninger af indhold, kan du ikke bruge det som kilde

Egne undersøgelser

Inden for fag som samfundsfag, psykologi, historie og religion kan det være relevant at lave sine egne undersøgelser, når man skriver større opgaver. Her er nettet et rigtigt godt sted at møde informanter. Hvad enten du laver en spørgeskemaundersøgelse eller interviewer folk, du f.eks. kontakter via et chatforum eller en nyhedsgruppe, skal du huske at give dem samme information og få det samme samtykke, som hvis du kontaktede folk på gaden eller via telefon. Du skal altid fortælle folk, hvem du er, hvad du vil bruge de oplysninger informanterne giver dig til, og hvem der kommer til at se dem. Er det f.eks. kun dig og din lærer, der skal se oplysningerne, eller viser du dem til hele klassen, og anonymiserer du dine kilder. Du skal altid have samtykke fra dine informanter. Hvis det er en anonym undersøgelse består samtykket simpelthen i, at du skriver, hvad oplysningerne bliver brugt til, men hvis du laver et egentligt interview, skal du have interviewpersonens accept af at bruge det i en opgave.