Hjælp til et problemfrit sabbatår
Læs om reglerne, som du skal huske at have med i baghovedet, når du holder et sabbatår.
Om
Indledning:
Sabbatåret kan være fyldt med rigtig mange gode oplevelser og muligheder, men det er godt lige at have reglerne i baghoved undervejs. Og hvad skal man have tjek på, hvis man mangler et fag for at komme ind på drømmeuddannelsen? Med hjælp fra Kristine Bressendorff, Studievalgsvejleder fra Studievalg Kbh. ser vi på tingene.
Hævning af gennemsnittet

Man må gange sit gennemsnit med 1.08, hvis man påbegynder en videregående uddannelse inden for 2 år - efter man har afsluttet den adgangsgivende eksamen.
Oplysninger man skal være opmærksom på i forbindelse med reglen:
Hvis man ikke begynder på en uddannelse inden for 2 år, vil de andre ansøgere have en markant fordel i forhold til en selv.
Dem, der opfylder reglen, kan alle gange med den samme faktor, og derfor vil det sandsynligvis ikke blive nemmere at komme ind.
Der er særlige muligheder for at få forlænget tiden til et år mere, hvis du fx skal på barsel eller skal aftjene værnepligt.
Hvis du skifter studie, og det er mere end 2 år siden, at du bestod den adgangsgivende eksamen, kan du ikke længere gange dit gennemsnit. Så hvis du vil skifte efter de 2 år, vil de andre have en fordel i forhold til dig. Det gælder også, hvis man tager en kort eller mellemlang uddannelse og senere ønsker at søge en ny uddannelse.
Der findes mere materiale omkring emnet her (Uddannelsesguiden):
Her kan du også finde oplysninger om, hvordan du omregner dit gennemsnit fra 13-skalaen til 7-trinsskalaen, og du kan læse om fordelene ved at have et ekstra A-fag.
Suppleringskurser

Hvis du har dumpet et fag eller mangler et fag, der skal til, for at du kan komme ind på drømmeuddannelsen, kan du tage suppleringskurser, så du kommer op på det adgangsgivende niveau.
Kurserne kan tages mange steder i landet, og det varierer meget, hvornår de ligger, og hvilken længde de har. Derfor er det en rigtig god ide at starte sit sabbatår med at finde ud af, hvornår kurserne ligger, så man ikke pludseligt bliver fanget i, at alt er optaget, eller at kurset er startet.
Du kan se mere om kurserne på:
Vær altid opmærksom på, om din drømmeuddannelse anerkender det kursus, du har tænkt dig at tage.
Tag hf eller GSK imens

Du kan vælge en anden slags skole, hvor du lige tager et fag eller to på hf eller som gymnasial supplering - samtidig med du bliver god til design, madlavning eller sport. Find oversigten over skolerne og bliv inspireret.
Sabbatår giver mindre frafald
"Studerende, som ikke har taget et sabbatår, har 50 procents større risiko for at afbryde studiet undervejs. Det viser en undersøgelse fra Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet." Læs hele artiklen fra JyllandsPosten fra 17/11 2008.
Om temaet

Tema-siden er skrevet og tilrettelagt af af Lena Siggaard Andersen, elevredaktør, i maj 2008. Siden justeres i det omfang det vurderes relevant.
Har du kommentarer eller spørgsmål i relation til artiklen, er du meget velkommen til at kontakte redaktøren.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
