• Indhold

Hvorfor evaluere - styringsredskaber

Evaluering som - nyt - styringsrationale i det offentlige.

Evaluering er et krav, der skal medføre udvikling og forbedringer, dvs. mere kvalitet i undervisningen og uddannelsen.

Dette er den formelle begrundelse og den har også meget for sig. Men et er teori - noget andet den daglige undervisning med evaluering som en naturlig bestanddel. Lærerne opfatter det sjældent sådan 'på gulvet', hvor de øgede krav om evaluering ofte opfattes 'noget ekstra'. Udviklingen af en didaktisk praksis, hvor undervisningens planlægning, gennemførelse, dokumentation og evaluering spiller naturligt sammen er ofte en kompliceret proces at udvikle og det stiller store krav i en tid, hvor der stilles krav til lærerne på mange fronter samtidig.

Hvorfor evaluere - styringsredskaber

Men evaluering er også resultat og følge af nye styringsrationaler i det offentlige:

"Firsernes administrationspolitiske skifte, hvor markedsstyring, decentralisering og brugerstyring under navnet New Public Management blev mere udbredt, stillede nye krav til, at evalueringer skulle indfri politisk-administrative krav om at kunne følge ressourcerne og deres anvendelse. Samtidig øgedes kravene om inddragelse af interessenter - navnlig brugere - hvilket førte til udviklingen af nye evalueringstilgange, der kunne indfri dette og øge anvendelsen af evalueringer (Shadish et al. 1995).

Alle vegne er evalueringer de senere år blevet et udbredt, institutionaliseret forvaltningspolitisk redskab, som nærmest bruges rutinemæssigt (Dahler-Larsen, 1995). Som eksempel kan fremhæves fremkomsten af egentlige evalueringsinstitutioner på bistandsområdet, på uddannelsesområdet og på sundhedsområdet. (Thomas Riisom, Elementær evaluering. Capacent 2006)

Evaluering i undervisning og uddannelse er dermed spændt ud mellem ekstern politisk styring og kontrol på den ene side og pædagogisk udvikling, der styres af de professionelle, her lærerne/ skolen. Eller mellem politik og pædagogik.

Netop dette forhold er særligt tydeligt fx i og med indførelsen af selvejet mange steder i det offentlige. De omfattende reformer i den offentlige sektor fra 1980.erne har medført en anderledes styring af institutionerne. På den ene side er der tale om en omfattende decentralisering - fra stat til amter/ kommuner og til nu selvejende skoler. På den anden side følger der en samtidig centralisering, der understreger, at kompetencen til at kræve bestemte outcome af uddannelserne ligger i ministerier og hos politikkerne. Kompetencen centraliseres, men ansvaret decentraliseres. Skolerne er decentralt ansvarlige, men centralt styret.
Evaluering og især måske selvevaluering bliver derved det "senmoderne samfunds styringsrationale par excellence" (Vibeke Normann Andersen) og de evalueringer, der på den ene side er et redskab til udvikling og selvforvaltning til forbedring, dialog om uddannelsen og om elevernes udbytte blandt lærerne og på skolerne kan samtidig opfattes som et middel til styring af institutionerne og lærerne.

Dette dilemma er udfoldet mange steder, bla.:

Mølgaard, Hanna og Søland Klausen, Martin (2006): Evalueringskultur i praksis. Dafolo

Bendixen, Carsten (2005): Evaluering og læring. Kroghs forlag.

Dahler-Larsen, Peter & Krogstrup, Hanne Katrine (2003): Nye veje i evaluering. Systime

Dahler-Larsen, Peter (2006): Evalueringskultur - et begreb bliver til. Odense. Syddansk Universitetsforlag

Unge Pædagoger (2005): Evalueringskultur - forandringskultur. UP, nr. 2/3

Unge Pædagoger (2006): Dansen om evidensen. UP. Nr. 3

På EMUens database for Forsøgs- og udviklingsprojekter findes en lang række gennemførte og igangværende forsøgs- og udviklingsprojekter, der har fokus på kvalitetsudvikling, evaluering, didaktik og udvikling af evalueringsredskaber i gymnasial undervisning og uddannelse.
Søg på 'kvalitet' - 'evaluering' - 'kvalitetsudvikling' eller lignende i databasen. Der er stof til megen inspiration til lærerne og til skolerne.

Fx kan nævnes:

"Koncepter for skolens evalueringsstrategi"
Formålet med projektet er at styrke skolernes evalueringskompetencer ved at de deltagende skoler får lejlighed til at udvikle koncepter for evalueringsstrategier med afsæt i de af skolernes valgte nøgleområder.

Et evalueringskoncept kan være den institutionelle sammenhæng og ramme hvorigennem evaluering som kvalitetssikring og kvalitetsudvikling bliver integreret i institutionens daglige praksis.

Der er dermed tale om et ledelsesansvar, et læreransvar og et elevmedansvar. Konceptet kan for eksempel bæres af tanken om meningsfuld evaluering, hvilket i denne sammenhæng kommer til udtryk som et didaktisk redskab i den formative og i den summative evaluering på institutionen. Det er i denne sammenhæng en væsentlig pointe, at undervisningsevaluering opfattes som en didaktisk aktivitet, der med afsæt i opstillede mål for undervisningen og læreprocesserne og systematisk indsamlede data er med til at udvikle kompetencer både hos lærerne og eleverne.

Søg for mere information om dette projekt på: http://fou.emu.dk/offentlig_show_projekt.do?id=134457