Menu
• Indhold

Kvalitet og evaluering

Kvalitetsbekendtgørelsen står ikke alene. I STX-bekendtgørelsen handler bekendtgørelsens kapitel 12 med dets 17 paragraffer om den interne evaluering på skolen. Skolen skal overordnet etablere en evalueringsplan ligesom alle projekter og forløb skal evalueres – udover den løbende undervisningsevaluering og evalueringen af den enkelte elevs faglige og kompetencemæssige standpunkt og udvikling mv.

Kvalitet og evaluering

Evalueringsplanen og den formative evaluering er således en del af skolens kvalitetsudvikling og det må forstås således, at kvalitetsudviklingen og kvalitetssystemet er overordnet evalueringsplanen og de løbende evalueringer af undervisningen og skolens indsatser af pædagogisk karakter.

Øvelsen består således i at få kvalitetsbekendtgørelsens bestemmelser til at spille sammen med den løbende interne evaluering.

I Kvalitetsbekendtgørelsen § 1, stk.3 står der om selvevaluering: "Ved selvevaluering forstås…en procedure, der består i at indsamle information og implementere procedurer, der muliggør kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i sammenhæng med institutionens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen". En væsentlig del af skolens evalueringsaktiviteter går således ud på at "muliggøre kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner". De kritiske diskussioner tager naturligvis sigte på at handle og forbedre de aktiviteter, som skolen udvikler - til gavn for undervisningen og elevernes læring.

I de eksempler fra skoleverdenen, der findes på dette site, ses skolens kvalitetssystem og evalueringsplan at spille sammen. Grafisk har fx Odder Gymnasium ladet det fremgå af skolens organisationsplan. (www.odder-gym.dk)


Se selve evalueringsplanen her.