Menu
• Indhold

Kvalitetssikring

Ungdomsuddannelserne skal, ifølge ”Bekendtgørelse om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering” etablere et kvalitetssystem. Hvad er forholdet mellem kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og kvalitetssystem?

Kvalitetssikring

model

En beskrivelse af forholdet mellem kvalitetssikring, kvalitetsstyring og kvalitetssystem kan tage udgangspunkt i ovenstående funktionalistisk figur. Den beskriver, med udgangspunkt i kvalitetsstyring af produktionsprocesser i private virksomheder og med udgangspunkt i tænkningen fra Total Quality Management, i al sin abstraktion kvalitetssikring og kvalitetsstyring som en 'tillidsskabende foranstaltning', der etableres mellem producent og kunde.
'Producenten', (her skolen) har brug for at kunne vise omverdenen, kunder, leverandører og aftagere, at man på professionel vis har etableret et kvalitetssystem, der løbende gennemlyser input, interne processer og output. Dvs. interne og eksterne evalueringer - formative som summative - forsyner organisationen/ skolen med data. Disse data danner kontinuerligt grundlag for refleksion, vurderinger, nye målsætninger og handlinger, der medfører forbedringer.

Det er denne kæde - der oftest beskrives som en cirkel- eller spiralformet proces - af undersøgelse, refleksion, vurdering, nye handlinger og forbedringer, der udgør kernen i kvalitetssystemet.
Kvalitetssystemet garanterer således 'kunden' eller brugeren og omverdenen, at organisationen/ skolen fungerer professionelt og kan meddele sig til bestyrelse, brugere - elever, (forældre) og myndigheder.

Kvalitetssikring, kvalitetsstyring og kvalitetssystem er således i sin essens en arbejdsmetode, der medvirker til skolens legitimering og løbende og professionelle udvikling.