Olympisk almen studieforberedelse
På denne sider findes nogle bud på, hvordan man kan inddrage en begivenhed som de olympiske lege i almen studieforberedelse.
Olympisk Almen Studieforberedelse
Om
Den olympiske idé
Et emneforløb om olympisme, der bevæger sig fra de antikke olympiske leges ide og tradition, over Pierre de Coubertins første moderne olympiske lege fra 1896 til vor tids olympiske lege. Hvad er der sket med idealerne? Hvordan har disciplinerne udviklet sig? Hvornår og hvorfor er legenes myter og riter kommet til?
Samtidig lægger emnet op til at fokusere på IOC som magtfuld organisation, på de olympiske idealer, som de har udfoldet sig gennem tiderne set med etiske briller, og til at diskutere korruption og bestikkelse, doping, professionalisme, branding og reklamefinansiering, politik og medier, demokrati og virksomhedskultur, men også til at fokusere på den fascination, som de olympiske lege også har formået at fastholde igennem så lang tid.
Mediernes og filmens rolle i forbindelse med de olympiske lege kan tydeligt spores tilbage til i hvert fald Leni Riefenstahls film Olympia, som blev optaget under de (nazistiske) olympiske lege i 1936.
Efter tv's fremkomst i 1940'erne og 50'erne har mediedækning- og omtale været en tiltagende væsentlig faktor. Her vil mediefag kunne bidrage.
I afviklingen af de olympiske lege spiller musikken en stor rolle i de officielle ceremonier - i forbindelse med åbnings- og afslutningsshow bestilles stort anlagte kompositioner med verdensstjerner som solister. Og i forbindelse med medaljeoverrækkelse træder musikken ind som ikoner for de vindende lande. Hvad karakteriserer musikken, og hvad er dens rolle i forbindelse med show, hymne og nationalmelodier?
Udgangspunkt: På sporet af det Olympiske (www.dif.dk) og Jørn Hansen Ringene samles, Syd-dansk Universitetsforlag 2004.
Deltagende fag kunne være: idræt, oldtidskundskab, historie, mediefag, musik, biologi, religion, samfundsfag.
(Paradigmatisk eksempel fra vejledningen 2006, s. 13. Hent hele det store dokument i Word)

OL 2012
Glæder dine elever sig til OL 2012? Så giv dem dette link og lad dem selv gå på opdagelse - og måske af sig selv finde ind på de faglige vinkler.
Faglig inspiration til OL 2012 fra fagsider på EMUen kan du finde på denne oversigtsside.

OL og politik
Lange linjer i det 20. århundrede med enkelte nedslagspunkter:
- IOC - charter, korruption, nepotisme
- 1936 - Berlin, racepolitik, nazisme
- 1972 - München og Sorte September
- 1980 og 1984 - Boykot og Kold Krig
- 1996 - Kommercialisering
- 2008 - Menneskerettighederne
(Link til EMU-fagsiden Historie)
Kroppen og idealerne
Et emne, der lægger op til et historisk perspektiv på kropsidealer fra det antikke Grækenland til nu – fra den nøgne krop, den syndige/religiøse krop, den naturlige krop, den overflødige krop til den beherskede, perfektionerede og udstillede krop. Kunstens har haft sine idealer, mens andre idealer fx har været klassebestemte. Kroppen har været et tilvalg eller et fravalg, den har skullet være fyldig, fed eller fit, erotisk eller kontrolleret, og frem for alt har kroppen været et udsmykningsobjekt for tøj, smykker, piercing, sminke m.m. Menneskekroppen har til alle tider været underlagt idealer – og uanset om denne idealisering har været af religiøs, moralsk eller medieskabt karakter, har det haft stor betydning for det enkelte individ. Ved at sætte et historisk og kulturelt perspektiv på alle tiders idealer, får eleverne muligheden for og teknikkerne til at reflektere over deres egen postmo-derne kropssituation – teknikker hentet fra de implicerede fags kulturhistoriske begrebsverden. Deltagende fag kunne være: idræt, billedkunst, dansk, historie, oldtidskundskab, religion, psykolo-gi. (Fra Vejledningen fra 2006. Word.)

Flere forløb
Der er samlet masser af idéer til forløb og materiale på EMUens tværgående sider: Se f.eks. forslag til enkeltfaglig undervisning, der kan bygge op til et forløb i almen studieforberedelse. Det er værd at gå på opdagelse på disse sider. Se bl.a. siden om de gymnasiale uddannelser.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg



