Studiekompetence
Her finder du løbende omtaler og anmeldelser af nye udgivelser til opbygning af elevernes studiekompetence.
Kan du anbefale gode bøger eller andet, der kan hjælpe dine kolleger i almen studieforberedelse, så send endelig en mail til redaktøren (se i bunden af siden for mail-adresse).
Studiekompetence
Om
AT-bogen 2011
"Den ultimative eksamenshjælp til almen studieforberedelse" lyder undertitlen på denne bog af Niels Randbo Back og Jean Balmisse Thomsen. Bogen er en videreudvikling af vejledninger fra Studieportalen.dk. Klik ind på siden og hent første kapitel!

Begrebsapparatet
Opslagsbog med 80 begreber: Bogen begynder med en grundlæggende indføring i faget og efterfølges af en læsenøgle, som udskiller opslagene i de alment faglige, de videnskabsfaglige, de videnskabsteoretiske og de formidlingsmæssige. Systime 2009.

AT-håndbogen
Præsentation af hvert fags metoder, kort videnskabsteoretisk indføring og gode råd til eksamen. Systime 2009.

Interaktiv skrivevejledning
"Den gode opgave" af Kirsten Rienecker danner baggrund for denne interaktive skrivevejledning for elever. Eleverne bliver guidet igennem opgaveskrivningens faser v. hj.a. en række spørgsmål, som de kan gennemløbe helt systematisk. Lad eleverne bruge værktøjet som forberedelse til første vejledningssamtale? (Klik på overskriften og prøv en demoversion af Scribo).

Almen Studieforberedelse. Håndbog i fakulteternes idehistorie og samarbejde
Gyldendal har udgivet den glimrende bog "Almen Studieforberedelse. Håndbog i fakulteternes idehistorie og samarbejde", redigeret af Mogens Hansen, rektor på Rungsted Gymnasium. Der er bidrag fra Dan Zahavi, Frans Gregersen, Peter Thielst og Hans Fink.
Bogen er grundigt anmeldt af Claus Jensen i "Gymnasieskolen" nr. 1, 12. januar 2006.

Studiekompetence - professionelle elever?
Definitionen og forståelsen af, hvad studiekompetence er, er afgørende for vurderingen af reformens effekt. Måske er vores opfattelse af studiekompetence for gammeldags? Læs hele artiklen på Gymnasieskolens hjemmeside!

Knæk studiekoden!
Bogen giver en lang række studieteknikker til at skabe og bevare overblikket over studiearbejdet, og alle teknikkerne præsenteres med vejledning og øvelser, der kan trænes og bruges fra første dag på en af ungdomsuddannelserne. Nogle øvelser er rettet mod den enkelte elevs personlige adfærd og studiearbejde. Andre øvelser er rettet mod kulturen og arbejdet i grupper eller klassesammenhæng.
Knæk studiekoden! er et katalog over de almene, personlige, sociale og faglige kompetencer, som de gymnasiale ungdomsuddannelser har som mål, og den giver eleverne konkrete redskaber til at arbejde hen imod målene.
(Link til Gyldendal)
EMU-side om studiekompetence

Hent øvelser og masser af inspiration til både træning af studiemetoder og opbygning af elevernes studiekompetence!Der er en indgang for lærere og sider specielt til eleverne.

Gyldendals Studiebog
Af Hanne og Steen Beck. Bogen henvender sig til både lærere og elever. Den indeholder bl.a. diskussioner om videnshåndtering, overfladelæring, dybdelæring - ligesom der er konkrete øvelser til eleverne.
Indholdsfortegnelsen kan hentes her. (pdf-format)

Din studiekompetence: Problemer og løsninger
Bogen er skrevet af Henning Sørensen og udgivet på Frydenlund 2004. Den tager udgangspunkt i de problemer, som møder en studerende: Du forstår ikke en tekst, du forstår ikke din læserolle, du skriver uklart, etc. Hent kapitel 7 om skriveprocessen "Du kan ikke komme i gang med at skrive" her. (pdf-format)

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg


