Forelæsning

Før, imens og bagefter

En forelæsning forberedes ligesom læsning af en faglig tekst.

Forberedelse:

• Eleven aktiverer sin forforståelse og overvejer, hvad han eller hun allerede ved om emnet.
• Eleven ser på forelæserens baggrund og overvejer, hvilken hensigt forelæseren har med forelæsningen: Informere, overbevise, selv fremstå som meget klog?
• Eleven formulerer spørgsmål, som han eller hun gerne vil have svar på.

Imens:

• Eleven søger svar på sine spørgsmål.
• Eleven noterer fakta, eksempler og egne overvejelser.

Bagefter:

• Eleven overvejer, hvad han eller hun har hørt, og om der er noget eleven ikke forstår.
• Eleven sammenligner det hørte med det forventede, undrer sig over eventuelle modsigelser, perspektiverer til anden viden og forståelse og diskuterer forelæsningen.

(Med udgangspunkt il "Faglig læsning og forståelse" fra "Knæk Studiekoden" af Hanne Heimbürger)

Øvelse til forelæsning

Formålet er at træne lytterens rolle ved forelæsninger, sætter fokus på forskellen mellem videreformidlet information og egen stillingtagen, samt øver formidling på tre taksonomiske niveauer.

 

Skriv en opgave der indeholder

• referat af de informationer, du fik
• redegørelse for de emner, der blev berørt
• stillingtagen til et af emnerne.

(Fra "Knæk Studiekoden" af Hanne Heimbürger)

Gode noter til foredrag

1. Lad den ene halvdel af klassen arbejde uden for klasselokalet, mens den anden halvdel af klassen får et mundtligt foredrag om et emne.
2. Lad den anden halvdel af klassen komme ind igen og sætte sig ved siden af en, der har hørt foredraget.
3. Nu genfortælles foredraget på basis af de noter, eleven har taget.
4. Til slut følger en klassediskussion af, hvad der er gode og dårlige noter.

Næste gang lader du der gå en uge mellem foredrag og genfortælling.

Sproglærerne kan lade eleverne gengive det hørte på det modsatte sprog: Var foredraget på tysk, gengives det på dansk, og vice versa.

(Af Hanne Heimbürger).