Skriftlighed
"I den samlede tilrettelæggelse af almen studieforberedelse skal der være en progression i det skriftlige og mundtlige arbejde, der understøtter det studieforberedende sigte". (Læreplanen for AT, 2010).
Og "som led i opbygningen af elevernes skrivekompetencer, skal hver elev i løbet af uddannelsesforløbet formulere og besvare en opgave i en flerfaglig problemstilling." (Bilag 4 om skriftlighed, 2010).
Skriftlighed
Om
Tre sider synopsis = 20 siders rapport
Sønderborg Statsskole og Det Fri Gymnasium anbefaler, at man arbejder med den førskrivning, der ligger før en synopsis. Man bør lade eleverne erfare, hvor meget man skal have undersøgt, før resultatet kan udkrystalleres i en synopsis. Eleverne skal godt nok aflevere et kortfattet skriftligt produkt, men der ligger uger af faglig fordybelse bag.
Måske kan man træne eleverne tidligere i forløbet: Man kan lade dem aflevere deres mindmap, udkast til problemformuleringer, skitse til undersøgelser, rids af metoder.
Fra rapport til synopsis
Sorø Akademi har et forslag: Lad eleverne tage udgangspunkt i en rapport og lave den om til en synopsis!
Sammenligne tre opgaver
Ellen Krogh foreslår, at man ser på, hvordan og hvorfor man skriver som man gør i fagene. Eleverne ser på opgaver fra tre fag og reflekterer over, hvordan opgaverne er lavet ud fra forskellig videnskabsteoretisk forankring. Lad eleverne se på, hvad der anerkendes som faglig i et givet fag - fagets diskurs.Det regulerer måden at tale og skrive på i et fag. Fagdiskurser priviligerer forskellige opgavegenrer med forskellige kombinationer af skrivehandlinger.
Læs videre i "Videnskabsretorik og skrivedidaktik", Gymnasiepædagogik nr 77, SDU (pdf).
Start skrivning i klassen
Ellen Krogh anbefaler, at man starter skrivningen i klassen, for så ved alle elever, hvad de skal.
Man kan vise autentiske elevtekster og diskutere, hvilke der var gode og hvilke mindre gode. Herefter kan eleverne forsøge at gøre teksterne bedre. Eleverne kan også se på, hvad der lærerne havde rettet i teksterne, for det siger noget om hvad fagene prioriterer.
Man kan opstille evalueringskriterier for alle deltagende fag.
Bevidsthed om hovedområder

Før man lader elevernes arbejde med flerfaglige opgaver, kan man lave opgaver, der bevidstgør eleverne om hovedområdernes særkender inden for skrifltig formidling. Frederikberg Tekniske Gymnasium har god erfaring med at lade eleverne formidle den samme naturvidenskabelige iagttagelse, det samme kemiske forsøg i fire genrer: Brev til mormor, plakat til forældremøde, tekst til mælkekarton og i en kemijournal. Projektet hedder "Verden set og fortalt".
Sigtet med kommunikationsformen i en kemijournal er at forsøget skal kunne gentages, verificeres. Kommunikationen er mellem ligemænd og foregår i en nøgtern, logos-baseret tone. Brevet til mormor foregår i det private rum og skal målrettes den specifikke modtagers særlige forudsætninger, mens målgruppen i plakaten til forældremødet allerede er ret bred. Forældrene har dog det særlige behov, at de gerne vil kunne se sit barns navn, og teksten skal kunne læses uden briller;) Formidlingen i det offentlige rum som mælkekartonteksten målrettes det segment, som køber den særlige mælketype - kundegruppen til økologisk promillemælk fra Irma er ikke den samme som til sødmælk fra Reima1000.
Produkterne afleveres i deres rette form: I en konvolut, som plakat, klistret på en mælkekarton og elektronisk. Plakaterne kommer selvfølgelig på væggen. (Hent oversigten ved at klikke på overskriften - i doc).

Ny skriftlighed - genrekompetencer
Hent en hel lille bog om ny skriftlighed ved at klikke på overskriften!
Barbara Illum fra Kolding Gymnasium giver forslag til, hvordan idéerne i ny skiftlighed kan udmøntes i såvel opgaveformuleringer som i planlægning. Se perspektiverne i skriveundervisningen! (pdf-format).
Skrivekursus fra Horsens
Horsens HF og VUC har lavet "Skriveportalen", som er et interaktivt redskab til at øge elevernes skriftsproglige kompetencer. Sådan kan det gøres!
Har du materiale?
Har din skole lavet progressionsplaner, du gerne deler med andre? Eller har du forløb, der i særlig grad vægter den skriftlige formidling? Send det endelig ind til redaktøren!
Fagenes sider
Hent inspiration til skriftlighed i fagene på de enkelte fags sider! (Link til oversigtsside på EMU-studiekompetence).

Fagenes skrivetraditioner
"Faglighed er sproglighed. At lære et fag er i vid udstrækning det samme som at lære at tale og skrive fagligt. Man kan også sige at det drejer sig om at komme ind i en faglig diskurs".
Sådan skriver Ellen Krogh som indledning i denne rapport om de skrivetraditioner, der hersker i fagene. Det er resultatet af et udviklingsprojekt mellem Avedøre og Kongsholm Gymnasium sammen med SDU. Der blev inddraget skriftlige elevopgaver fra fagene matematik, fysik, kemi, samfundsfag, engelsk, historie og dansk.
(Link til databasen med udviklingsprojekter, hvor du kan hente denne interessante og oplysende læsning).
Studieforberedende skriftlighed
Ny skriftlighed er et af de mest centrale emner i den helt nye pædagogik. Læs om skriftligt samarbejde mellem fagene indbyrdes og hent inspiration til nye tværfaglige måder at formulere, skrive og rette opgaver på. Claus Jensen, rektor på Faaborg Gymnasium, deler ud af sin store viden om skriftlighed. (ppt-format).
Målsætninger

Her er noget, der er lige til at kopiere til egen skole: et mind map over målsætningerne for skriftlighed! Ophavsmanden er Claus Jensen, tidligere fagkonsulent i dansk og nuværende rektor for Faaborg Gymnasium. (pdf-format).
Skriftlige opgaver
Faaborg Gymnasiums regler og rammer for de skriftlige opgaver. Læs dem og bliv inspireret til at opstille lignende klare regler? (pdf-format)
Grundforløbets skriftlighed
Alle kender vi til, hvor vigtigt det er at koordinere samarbejdet i grundforløbet, således at alle klasser har lært nogenlunde det samme. Her kan du hente en praktisk arbejdsseddel til klassens lærere, der kan sikre, at eleverne præsenteres for den vifte af arbejdsformer, som læreplanen foreskriver. (Fra Faaborg Gymnasium). (pdf-format).


Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

