Studiekompetence
Her finder du forslag til, hvordan man kan arbejde med studiekompetence - herunder hvordan man tilrettelægger tværfaglige undervisningsforløb, der er målstyrede og ikke pensumstyrede. Her er også praktiske arbejdssedler til progressionsplanlægningen. Flere gymnasier har arbejdet systematisk og metodisk med at opbygge elevernes studiekompetence, og fra denne side finder du henvisninger til konkrete eksempler.

Hvordan planlægger man et undervisningsforløb, der ikke er styret af indhold eller pensum, men som i stedet er styret af de mål, som eleverne skal nå?
Som et forslag til, hvorledes man kan gå til veje ved planlægning af et tværfagligt undervisningsforløb, har ACU København udarbejdet en model, en ”Planlægningssløjfe”. Hent modellen i word eller i pdf-format. Modellen indeholder følgende momenter:
- Udfordringen ligger i at kunne tydeliggøre og fastholde fokus på kompetencemålene over for eleverne: Hvad vil vi gerne have eleverne kan og ved efter endt undervisningsforløb – såvel fagligt som metodisk.
- Dernæst bør man overveje, hvad der skal til, for at eleverne når dertil: Skal eleverne have overvejet, have tænkt over, have øvet sig i, blevet bevidste om, have forstået, have taget stilling til, have en holdning til?
- Næste trin er at fastlægge hvad indholdet skal være – hvilke fag og fagområder skal med. Hvilke emner ville være egnede?
- Hvilket stof vil være egnet?
- Hvilke varierede arbejdsformer og hvilken progression understøtter bedst de opstillede mål? Det er klar at forskelligt stof lægger op til forskellige arbejdsformer, ligesom forskellige arbejdsformer lægger op til forskelligt stof. Der vil derfor ske en stadig vekselvirkning i planlægningsfasen.
- Allerede fra starten bør man have gjort sig klart, hvorledes man evaluerer, at eleverne har nået de opstillede mål. Skal eleverne udvise en bestemt adfærd, skal de besvare en test, skal de lave en rapport, skal de fremlægge forløbets resultater mundtligt, vil man træne dem i portfoliofremlæggelse?
- Hvad vil teamet gøre næste gang? Har teamet gjort nogle erfaringer, som kan komme resten af lærergruppen til gode?
Om Planlægning af et tværfagligt undervisningsforløb

Studiekompetence
"Ud over det fagligt-metodiske indhold i almen studieforberedelse skal der således arbejdes med at udvikle elevernes studiekompetence gennem bevidst og systematisk beskæftigelse med studiemetoder og arbejdsformer." Det er hvad der står i Læreplanen.
Se siden med Studiekompetence, hvor lærere og elever kan hente tips og idéer. Siden kommer vidt omkring med f.eks. definition af studiekompetence, diskussion af lærerrollen, forslag til evaluering. Siden indeholder desuden konkret hjælp til undervisning i studiemetoder med forskellige arbejdsformer. Eller klik ind på siden med forslag til litteratur og links.
Kompetencekatalog fra Favrskov
"Basiskompetencekatalog", hvor hver studieretning frit kan disponere over tidspunkt og form. Teamene bestemmer, hvilke kompetencer der skal suppleres med.
Studiekompetence opbygger man ikke kun i timerne. Nedenstående mind-map viser, hvordan hele skoleforløbet indgår i opbygningen af studiekompetence: Hytteture, blokdage, fælles forelæsninger, osv. (Pdf-format).

Om Tilgange til studiekompetencer

Det første halve år
Grundforløbet tilrettelægges, således at alle elever har nået de opstillede studiemål efter de første halve år.
Vedlagte arbejdsseddel kan bruges til at aftale hvem der gør hvad hvornår.
(som word)

Progression i studiemetoder
Her kan du hente en praktisk arbejdsseddel til planlægningen af, hvordan skolen sikrer en progression i de nødvendige studiemetoder: Hvornår introduceres hvilke metoder? Hvem står for det? Hvem følger op?

Gymnasiet er del af en helhed
Gymnasiet er del af elevens samlede uddannelsesforløb.
Vi modtager dem fra grundskolen, som har arbejdet efter sine mål, og vi sender dem videre til de videregående uddannelser, som fra første dag stiller krav om studiefærdigheder. Her kan du hente en oversigt som som word eller som pdf.

Elevområdet på EMU
Elevernes egen indgang på EMUen: Her kan eleverne selv finde alt hvad de kan bruge: Elektroniske ordbøger, gode råd om eksamen, hjælp til videreuddannelse, adresser på kollegier. Her er blog om aktuelle emner, interviews, konkurrencer. Med andre ord er her(næsten) alt.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg


