It-anvendelse i astronomi

Observationer og astrofotografering

Tidsforskudte observationer. Brug af digital teknik til astrofotografering. Internationale elevprojekter.
• Computerstyrede teleskoper og ccd-kameraer
• Robotteleskoper  • Radioastronomi

Simuleringer og virtuelle eksperimenter

Brug af programvare til illustration og eksperimenter.
 • Planetarieprogrammer
• Simulationsprogrammer

Observationer og astrofotografering
For de fleste mennesker er det en fascinerende oplevelse at betragte stjernehimlen med det blotte øje, også selv om man kun har en smule astronomisk baggrundsviden. Alene af den grund bør observationer være en central del af undervisningen i astronomi. Med kikkertens opfindelse i begyndelse af 1600-tallet skete der et spring fremad. Nogle af de lysende pletter på himlen åbenbarede sig i detaljer. Man kunne pludselig se, at Jupiter havde måner, at Saturn havde ringe, og at Venus udviste faser lige som Månen. Kikkerten bidrog til at ændre vores verdensbillede. Der kan dog være mange praktiske problemer forbundet med at inddrage observationer i undervisningen. I dagtimerne, hvor undervisning normalt finder sted, er det faktisk kun Solen, der kan gøres til genstand for observationer og eksperimenter. Skal man studere andre objekter end Solen, skal man gøre det, når det er mørkt. Det danske klima giver dog ikke så mange virkeligt gode observationsaftener. Når himlen endelig er klar, er det derfor vigtigt, at disse få aftener bliver udnyttet effektivt. Her er de moderne computerstyrede teleskoper til stor hjælp.

Simuleringer og virtuelle eksperimenter
Det kan ofte være vanskeligt at illustrere og forklare dynamiske fænomener som stjernehimlens daglige bevægelse, planeternes banebevægelser, formørkelser m.m. I mange år har man lavet tegninger på en tavle, eller endnu bedre: man har benyttet mekaniske modeller til at illustrere sådanne fænomener, der foregår i 3 dimensioner. I de senere år er der dukket helt nye muligheder op i form af animationer og virtuelle eksperimenter. Med en animation kan fx se en tegnefilm, der viser et tidsligt forløb af en formørkelse. Herved får mange en bedre forståelse af fænomenet. En sådan animation kan levendegøre illustrationer i en lærebog og tegninger på en tavle, hvorved det bliver lettere at forstå den bagvedliggende teori.

Internettet i astronomiundervisningen
Det var højenergifysikere ved CERN, der opfandt og først benyttede World Wide Web til at udveksle informationer. Der gik dog ikke lang tid, inden astronomerne også tog internettet til sig. Da kometen Shoemaker-Levy 9 i juli 1994 ramte planeten Jupiter, blev der således øjeblikkeligt lagt billeder af denne spektakulære begivenhed ud på nettet. Forskere og almindelige mennesker fik dermed i forhold til tidligere uhørt hurtig adgang til aktuelle billeder og videnskabelige data.
Mange mente, at denne hurtige adgang til informationer, "informations at your fingertips", som Bill Gates udtrykte det, ville revolutionere undervisningssystemet. Fokus ville blive flyttet fra undervisning til læring, fra lærer til elev, og aktiviteterne ved tavlen i klasserummet ville blive erstattet af multimediepræsentationer på computeren. Det er dog ikke sket endnu. De nye muligheder er som al anden ny teknologi i første omgang blevet puttet ind i kendte rammer. Lige som bilen i mange år blev betragtet som en hestevogn blot uden hest, bliver internettet i vid udstrækning stadig kun benyttet som et verdensomspændende bibliotek uden rigtige bøger.

Præsentationer og formidling
Astronomi er et fag, hvor billeder spiller en central rolle. Tidligere tiders lysbilledforedrag i undervisningen er efterhånden afløst af præsentationer, der fx kan være fremstillet ved hjælp af et program som PowerPoint. Billeder af astronomiske objekter og fænomener kan også præsenteres på websider fremstillet med et program som FrontPage.