Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
Del med…
IT i astronomi
Det var højenergifysikere ved CERN, der opfandt og først benyttede World Wide Web til at udveksle informationer. Der gik dog ikke lang tid, inden astronomerne også tog internettet til sig. Da kometen Shoemaker-Levy 9 i juli 1994 ramte planeten Jupiter, blev der således øjeblikkeligt lagt billeder af denne spektakulære begivenhed ud på nettet. Forskere og almindelige mennesker fik dermed i forhold til tidligere uhørt hurtig adgang til aktuelle billeder og videnskabelige data.
Mange mente, at denne hurtige adgang til informationer, "informations at your fingertips", som Bill Gates udtrykte det, ville revolutionere undervisningssystemet. Fokus ville blive flyttet fra undervisning til læring, fra lærer til elev, og aktiviteterne ved tavlen i klasserummet ville blive erstattet af multimediepræsentationer på computeren. Det er dog ikke sket endnu. De nye muligheder er som al anden ny teknologi i første omgang blevet puttet ind i kendte rammer. Lige som bilen i mange år blev betragtet som en hestevogn blot uden hest, bliver internettet i vid udstrækning stadig kun benyttet som et verdensomspændende bibliotek uden rigtige bøger.
Der har dog også åbnet sig helt nye og anderledes interessante muligheder. Vores elever kan nu over nettet lave spændende samarbejdsprojekter med kammerater i andre lande, og de kan fjernstyre og tage billeder med teleskoper, der står på den anden side af jordkloden.
Informationssøgning
I forbindelse med informationssøgning i astronomi på internettet er man ude i de generelle overvejelser om, hvorvidt man på en søgemaskine som fx Yahoo skal bruge indekseret søgning eller søgerobotter.
Hvis man eksempelvis i forbindelse med projektarbejde om solsystemet skal finde informationer om Pluto, kan man i dag (29/8 2003) finde 11 henvisninger ved at bruge indekseret søgning på Yahoo. Bruger man derimod søgerobotdelen i Yahoo får man mange tusinde henvisninger, hvis man ikke forstår at afgrænse sin søgning.
Man kan også vælge at tage udgangspunkt i Bill Arnetts flotte og meget omfattende oversigt The Nine Planets www.nineplanets.org. Dette websted har en dansk oversættelse De ni Planeter på http://bogwebs.systime.dk/cd/orbit/deniplaneter/nineplanets/nineplanets.html.
Det er i den forbindelse en vigtig pædagogisk overvejelse, om man skal lade eleverne lave fri søgning, eller om man skal styre deres arbejde ved at give dem bestemte netadresser.
Materialer på nettet
Ud over de mange værdifulde websteder som The Nine Planets kan man finde forelæsningsnoter fra universitetskurser eller sågar hele bøger med astronomiindhold.
På www.astronomynotes.com kan man finde et glimrende notesæt af Nick Strobel, Bakersfield College, Californien til den indledende astronomiundervisning.
Et andet sæt udmærkede forelæsningsnoter til kurserne
Astronomy 161: The Solar System
Astronomy 162: Stars Galaxies & Cosmology
er fremstillet af Mike Guidry, University of Tennessee.
Begge disse notesæt er karakteriseret ved, at de er tilpasset internettets muligheder. Der er mange hyperlinks enten til andre sider i noterne eller til adresser ude i den virkelige verden. Desuden er de døde figurer i papirnoter gjort levende i form af animationer, små filmklip og virtuelle eksperimenter. Det kan anbefales at studere materialet.
Man kan også finde en del bøger, der er lagt på nettet, uden at der drages nytte af mulighederne for hyperlinks. Se fx det klassiske værk The War of the Worlds, af H.G. Wells, 1898
www.fourmilab.ch/etexts/www/warworlds/warw.html
Ud over det mere deciderede læsestof kan man også finde mange aktiviteter på nettet. Et godt eksempel er de fremragende opgaver fra ESA/ESO om afstandsbestemmelse i rummet.
Exercise 1 – Measuring the Distance to Supernova 1987A
Exercise 2 – The Distance to M100 as Determined By Cepheid Variable Stars
Exercise 3 – Measuring the Distance to the Cat's Eye Nebula
Exercise 4 – Measurement of the Age and Distance of a Globular Star Cluster
Disse opgaver findes på www.astroex.org, hvorfra de kan downloades.
Bemærk at der nu også findes en interaktiv udgave af opgaverne, der dog kræver, at man er på nettet, når man løser dem. Fx kan man finde en engelsksproget, interaktiv version af opgave 1 på www.astroex.org/english/exercise4/interactive/
Samarbejdsprojekter på nettet
Astronomy On-line
I 1996-97 arrangerede ESO og EAAE med støtte fra EU Astronomy On-Line, som blev kaldt "the World's biggest Astronomy Event on the World-Wide-Web". Mere end 5000 registrerede elever var sammen med deres lærere optaget af forskellige samarbejdsprojekter, der inddrog brug af internettet.
I efteråret 1996 var der tre markante begivenheder, der vakte mere end almindelig interesse. Komet Hale-Bopp blev synlig for det blotte øje, der var måneformørkelse den 27. september og solformørkelse den 12. oktober. Det var derfor et meget heldigt tidspunkt, Astronomy On-Line blev afviklet på.
Et af delprojekterne gik ud på at bestemme afstanden til Månen ved at deltagere to forskellige steder i Europa lavede samtidige målinger. Se beskrivelse af dette projekt på
www.eso.org/outreach/spec-prog/aol/market/collaboration/soleclipse/,
og læs mere om alle projekterne på
www.eso.org/outreach/spec-prog/aol/market/collaboration/.
Knud Jepsen har givet en grundig beskrivelse af projektet i artiklen Astronomy On-line – et undervisningsprogram på Internettet i publikationen IKT i fysikundervisningen, Ministeriet for Børn og Undervisning, 1999.
Sea and Space
Medens Astronomy On-line var et projekt, hvor man kiggede ud i verdensrummet, var det næste projekt, ESO, ESA og EAAE tilsammen satte i værk, et projekt, hvor man ude fra rummet kiggede ned på Jorden. Emnet var vand under alle former, og projektet fik navnet Sea and Space. Projektet handlede bl.a. om remote sensing og navigation. Se projektbeskrivelsen på www.eso.org/outreach/spec-prog/seaspace/docs/.
I begge tilfælde var der mange danske deltagere, hvoraf nogle hold klarede sig endog meget flot i forhold til deltagerne fra de øvrige lande. Fx observerede tre elever fra en sproglig 2.g-klasse på Haslev Gymnasium i foråret 1997 komet Hale-Bopp. De målte kometens hale og fandt ud af, at halen var dobbelt så lang, som astronomerne mente. Eleverne viste sig at have ret, og deres undersøgelse blev et af de danske bidrag til Astronomy On-line projektet.
SETI@home
Søgen efter liv i Universet er et af de allerhotteste emner inden for astronomien i dag. SETI@home er et videnskabeligt eksperiment, der udnytter internet-opkoblede computere til "Search for ExtraTerrestrial Intelligence (SETI)"
I SETI@home programmet downloader man en speciel screensaver, der som andre screensavere starter op, når computeren ikke har været aktiveret en bestemt tid, og som lukker ned, når computeren atter aktiveres. I den periode hvor screensaveren er aktiv, arbejder den på at analysere data, der er indsamlet af verdens største radioteleskop i søgen efter intelligent liv i Universet.
Læs mere om projektet på setiathome.ssl.berkeley.edu/
Det vil være naturligt at inddrage SETI@home programmet i undervisningen i forbindelse med emnet liv i universet.
Just-in-Time Teaching
Just-in-Time Teaching (JiTT) er en undervisnings- og læringsmetode, der er udviklet i USA. JiTT består af to elementer: klasseværelsesaktiviteter, som er rettet mod aktiv læring, og webressourcer, som bliver brugt til at forberede og forbedre klasseværelsesdelen.
JiTT indeholder bl.a. følgende delelement: warmups eller preflights, der er introducerende og diagnostiske spørgsmål, som bliver stillet og besvaret på nettet, før undervisningen i klasselokalet.
Dagen før undervisning på klassen logger eleven sig på klassens websted og studerer og besvarer den warmup, som læreren har lagt ud. De stillede spørgsmål har til formål at introducere og motivere eleven til det pågældende emne. Eleven sender svarene elektronisk til læreren, der ved gennemlæsning af svarene får et godt indtryk af, hvad eleverne kan, og hvad de har problemer med. Han kan derfor justere undervisningen "just in time", så den bedre kommer til at svare til elevernes behov.
JiTT er et lovende koncept, hvis det kombineres med dynamiske og engagerede klasseværelsesaktiviteter. Erfaringen viser, at ud over at læreren får et godt indtryk af, hvor der er behov for at sætte ind, vil eleverne også mentalt være bedre rettet ind mod det, der skal foregå i timerne.
På webphysics.iupui.edu/152/152f03/152f03welcome.html er vist et eksempel på en warmup.
Fra indgangssiden klikker du på ikonet i rammen til venstre.
Emnet er ganske vist fra fysik, men det er ikke svært at forestille sig tilsvarende spørgsmål fra astronomi eller for den sags skyld fra et hvilket som helst andet fagområde. Bemærk at der til sidst er mulighed for, at eleven kan kommentere undervisningen og herunder de stillede opvarmningsspørgsmål. Hvad var specielt vanskeligt, og hvad skal der bruges ekstra tid på i de kommende timer? Her er der mulighed for, at de mere stille elever kan komme til orde.
JiTT projektets amerikanske hjemmeside er på http://webphysics.iupui.edu
Læs om JiTT på dansk på>
Konferencer, mail-lister og spørgekasser
På internettet er der mange konferencer, maillister og spørgekasser, hvor lærere og elever kan debattere, stille spørgsmål og holde sig orienteret.
SkoleKom konferencen i astronomi
På SkoleKom konferencen er der mulighed for at diskutere alt, hvad der har med astronomiundervisning at gøre. Man kan komme med gode tips og ideer til studierejser. Eller man kan viderebringe forslag til observationsprojekter og øvelser. Det vil også være naturligt op til gymnasiereformen at diskutere form og indhold af undervisningen på dette sted.
Astrolist
Astrolist er en landsdækkende mailliste for amatørastronomer og andre interesserede.
Spørg Stella
En gruppe astronomer fra Aarhus Universitet har i samarbejde med gymnasielærere og andre interesserede skabt websitet AstroGym. Det mest populære område er utvivlsomt spørgekassen Spørg Stella. Der er allerede mere end 500 svar på stillede spørgsmål.>
Der findes også mange udenlandske brevkasser. Et eksempel er
Ask the Space Scientist
image.gsfc.nasa.gov/poetry/ask/askmag.html med link til The Astronomy Cafe, hvor der er svar på mere end 3000 spørgsmål.
Astronomi på EMUen
På EMUen www.emu.dk/gym/fag/index.html er der i lighed med de øvrige gymnasiale fag ved at blive opbygget en samling af alt, hvad der har med undervisning i faget at gøre. Fagbilag, ideer til ekskursionsmål, undervisningsforløb m.m. Nok mest for lærere, men specielt interesserede elever kan også hente inspiration her.
Fjernstyring af teleskoper
Et ny spændende mulighed er over internettet at fjernstyre optiske teleskoper og radioteleskoper. Se en nærmere beskrivelse med eksempler i kapitel 1.
Artikeloversigt:
Listen nedenfor er en oversigt over de artikler, som kan anvendes i forbindelse med arbejdet med kapitlet.
| Artikler | |
|---|---|
| Kapitel 3 | |
| Andre litteraturhenvisninger |
|
| Link |
|
| Øvelser | |
