Astronomi og filosofi på Lemvig Gymnasium

– et fællesprojekt i astronomi og filosofi

"Det er ikke tilfældigt, at der blandt mange unge mennesker er en umådelig stor interesse for fag som filosofi og astronomi. Hverdagens mange konkrete projekter kan ind imellem give et noget kalejdoskopisk verdens- og selvbillede.

Eleverne skal opdage i et projekt som dette, at fag og fakulteter snarere end at danne demarkation supplerer, underbygger, modsiger hinanden – kort sagt trives og gror i dialog med hinanden. Netop i renæssancen bliver dette møde særlig tydeligt."

Peter Hansen og Kurt Darling Nielsen, Lemvig Gymnasium

A) Almen beskrivelse

På Lemvig Gymnasium udbyder vi både astronomi og filosofi som mellemniveaufag. Eftersom vi er en lille skole, udbydes begge fag for både 2. og 3.g, således, at de hold, der oprettes, består af elever fra begge klassetrin. I skoleåret 2003/04 bliver begge valghold oprettet på skolen og den situation har vi tænkt os at udnytte. Vi har nemlig tænkt os at lave et tværfagligt projektforløb mellem de to fag, centreret omkring et fælles tema: renæssancen og det nybrud i forhold til verdens- og selvbillede, som denne periode er udtryk for. Hvis det af pædagogiske grunde skønnes nødvendigt at trække tråde til andre tidsperioder, vil dette blive gjort.

Det indholdsmæssige fokus for astronomi skal være de astronomiske bidrag fra Ptolemaios, Copernicus, Tycho Brahe og Kepler.

Det filosofiske fokus skal være: generelle kendetegn for tidens tænkning, Bacon som repræsentant for den nye videnskabsopfattelse, den psykologiske betydning af nyorientering, paradigmebegrebet.

Det tværfaglige betyder ikke, at alle kommer igennem det samme indhold. Det tværfaglige betyder, at holdene stiller deres arbejde til rådighed for hinanden (konference på Outlook), formidler for hinanden (PowerPoint-præsentationer, som lægges på Outlook og som gennemses af de andre hold), debatterer med hinanden (debatforum og chatforum). Chatforum tænkes også nyttiggjort som en slags lektiecafé. Det indholdsmæssige fokus for de enkelte hold er fagets, men det beriges af ekstra synsvinkler.

Mål: holdene opnår den tilsigtede faglige kompetence, får sat denne i et tværfagligt perspektiv, får oplevet sammenhæng mellem kompetence og formidlingsevne. De ser desuden, hvorledes den samme it-teknologi kan nyttiggøres i forskellige faglige og tværfaglige sammenhænge. Et mål med projektet er endelig at få afprøvet den pædagogiske og faglige nytte af at inddrage den mere eller mindre stærke flygtighed, der er i brugen af debatforum og chatforum. Eleverne kender til disse kommunikationsformer med deres hyppigt mere private omgang med Internettet og naturligvis i form af en af mobiltelefoniens forbandelser/velsignelser: sms.

Elevforudsætninger

a) it-mæssigt: Alle elever har deltaget i og afsluttet skolens IT-kursus i 1g. Dette kursus er en basisindføring i Word, regneark, PowerPoint, Windows styresystem samt skolens intranet. Alle har desuden deltaget i et opfølgningskursus i avanceret brug af Word med henblik på de større skriftlige opgaver i gymnasiet, ligesom brugerkursets indhold generelt har været indarbejdet i den bekendtgørelsesmæssigt fastsatte faglige it-integration. Alle elever har endvidere i hele 1. og 2.g udarbejdet netbaserede opgaver.
b) Fagligt: Hverken filosofiholdet eller astronomiholdet har specielle, faglige forudsætninger.

Fælles forløbsportal: for at skabe en it-mæssig fælles oplevelsesramme om forløbet etableres en hjemmeside, der både giver adgang til projektets forskellige faglige og indholdsmæssige dimensioner, og som kan fungere som virtuelt mødested for alle deltagere og grupper af deltagere. Alle siderne skal have samme ensartede design, hvilket sikrer en tryg og genkendelig ramme at arbejde indenfor. Læreren giver ved starten af forløbet sit hold en kort mundtlig introduktion til portalen, hvor web-stedets faciliteter ridses op for eleverne, indholdet af projektet og sammenhængen præsenteres. Derefter sættes eleverne til selv at orientere sig på webstedet i både indhold, omfang og struktur og prøve dets muligheder af.

Hvorfor dette projekt?

Det er ikke tilfældigt, at der blandt mange unge mennesker er en umådelig stor interesse for fag som filosofi og astronomi. Hverdagens mange konkrete projekter kan ind imellem give et noget kalejdoskopisk verdens- og selvbillede. Den fagopslittede skolehverdag bidrager yderligere til dette. Astronomi og filosofi beskæftiger sig begge med en helhedstilgang – for astronomiens vedkommende i form af kosmologien og for filsofiens vedkommende i form af ontologien. Begge løfter på den anden side af her og nu, øjeblikket, de konkrete gøremål – giver kort sagt perspektiv. Eleverne lever også i en skolemæssig hverdag med verden opdelt i ’fakulteter’: naturvidenskab er noget for sig både som metode og genstandsområde; åndsvidenskaberne (humaniora) har egne metoder og eksklusive genstandsopmråder. Med projektet her vil vi gerne bidrage til en opblødning af denne traditionelt stærke demarkationslinje. Eleverne skal opdage i et projekt som dette, at fag og fakulteter snarere end at danne demarkation supplerer, underbygger, modsiger hinanden – kort sagt trives og gror i dialog med hinanden. Netop i renæssancen bliver dette møde særlig tydeligt.

Astronomi

Kerneområder: Omverdensforståelse, Solsystemet, Observationel astronomi, Formidling

Kort beskrivelse af forløbet:
a) En introduktion til hele problemkomplekset.
1) Opfattelsen af Jorden i forhold til resten af Universet <-> Opfattelsen af mennesket i forhold til det religiøse
2) Opfattelsen af Jordens lidenhed i forhold til Solsystemet – Mælkevejen – Universet <-> Opfattelsen af mennesket i forhold til mangfoldigheden af liv på Jorden – Mælkevejen – Universet
b) Jorden som centrum. Ptolemaios
c) Solen som centrum. Copernicus
d) Hvor passer Tycho Brahe ind? Betydningen af kometer og af Nova Stella.
e) Kepler sætter tingene på plads. Hvad bliver egentlig sat på plads?
f) Tid. Spring i tid til Rømer. Hvorfor er det så vigtigt at bestemme en hastighed for lysudbredelse! Set i forhold til 1 og 2 under punkt a)

g) Observation af Jupiters måner
h) Fremlæggelse af resultater for alle
i) Evaluering af projektet. Proces og udbytte.

Filosofi

Emnekreds 3: Naturen og teknikken
Emne: Renæssancens verdensbillede
Discipliner: erkendelsesteori, videnskabsteori, metafysik, etik

De fagligt tekstmæssige fokuspunkter for filosofiholdets arbejde med renæssancens filosofiske verdensbillede er:
1) Kendetegn for tidens tænkning - brug til dette vores filosofihistorie (Jessen, red.: Filosofi - fra antikken til vor tid, Systime 1999, s. 76 - 89).
2) Bacon som repræsentant for den nye videnskabsopfattelse. Materiale: se link på Bacon-side. Primærtekst: Bacon: af "Aforismer fra Novum Organum bd. 1. (1620), in Jessen/Sørensen: "Erkendelse og virkelighed", Systime 1996.
3) Comenius - opdragelse, læring, viden - uddrag fra "Orbis Pictus", trykt første gang i 1658 - tekst oversat af KN findes på Outlook.
4) Niels Steensen om anatomiens mål - af "Indledningsforelæsning til anatomiske demonstrationer i fremvisningsauditoriet i København" (tekst udleveres i fotokopi).
5) Freud om psykoanalysen og narcissistisk krænkelse - "En vanskelighed ved psykoanalysen", 1917 - tekst oversat af KN findes på Outlook.
6) Kuhns paradigmebegreb som beskrivelsesramme for renæssancens nyorientering - udover at følge henvisningen på siden om værdiskred kan man med fordel også læse Jessen, red.: Filosofi - fra antikken til vor tid, Systime 1999, s. 301 - 304). Kuhn-grundteksten er "Paradigmer som fælles gruppeinteresser", Madsen/Werner: Viden, videnskab, virkelighed. Gyldendal 1992 - udleveres i fotokopi)
7) Heidegger om 'Verdensbilledet' som emne for filosofisk refleksion. Primærtekst: af "Verdensbilledets tid" 1938 - teksten findes på Outlook i KN's oversættelse.

Forløbsbeskrivelse: Hvad vi skal prøve på i filosofi er altså ikke at få et samlet overblik over renæssancefilosofien. Vi vil derimod lægge særlig vægt på at indkredse tidens antropoficering og det skifte i den ontologiske forståelse, som denne udtrykker. Bacon, Steensen og Comenius repræsenterer aspekter af denne forståelseshorisont: Bacon den nye videnskabs metode og genstandsopfattelse i form af en generel beskrivelse; Steensen - og med ham i øvrigt Descartes, da Vinci og mange andre - optagetheden af det specifikt menneskelige, hvor blikket vendes fra stjernerne og de astronomiske regioner, som jo var et andet af tidens store emner, til den erkendende selv: Steensen og da Vinci - kroppen; Descartes - sjælen. Comenius kigger fra mennesket ud i verden og er med til at søsætte både det erkendelsesmæssige, pædagogiske og praktiske oplysningsprojekt, som andre skulle bygge videre på. Freud og Kuhn giver begge et bud på, hvad der er på færde i forbindelse med et orienteringsskifte i forhold til både subjekt og verden. Og med Heidegger får tanken for alvor luft under vingerne: han trækker tæppet væk under vores normalforståelse af renæssancen. Hele tanken om et verdensbillede og et skifte heri problematiseres. Vores opfattelse af renæssancen som begyndelsen på den nye tid, den moderne tid, vores tid, humanismens epoke og befrielsen fra den mørke middelalders formynderi får et skud for boven. Og vi ender dér, hvor filosoffer ynder at være: på gyngende grund (nogle for at blive der - andre for at kunne sige, at de hár været der).

 

B) Undervisningens rammer

De it-mæssige rammer for undervisningen:
1) Outlook-konference: lokaliseret på skolens Exchange-server som fælles elektronisk lagerplads og filudvekslingssted. Har man alene, i grupper forfattet noget, som kunne have interesse for andre, lægges det her. Opgaver afleveres her (for filosofis vedkommende drejer det sig kun om de netbaserede opgaver). Der føres logbog for timerne i form af elevreferater, som går på omgang mellem holdenes elever. Planen for disse referater aftales ved forløbets start. Diverse tekster (både primære og sekundære) kan findes her. Der er arbejdsopgaver/arbejdsspørgsmål til tekster og delforløb.
2) PowerPoint indgår som støtteredskab i forbindelse med afholdelse af elevoplæg – både fælles og fagspecifikke.
3) Debatforum – fagene slutter ikke nødvendigvis, fordi undervisningen slutter. Da det erfaringsmæssigt er lidt trægt at arbejde med intranet-adgangen via browser fra en modembaseret hjemmearbejdsplads, har vi valgt at lægge både debatforum og det i næste punkt omtalte chatforum/lektiecafé uden for skolens intranet. Fordelen er hurtighed og at eleverne hyppigere og under alle omstændigheder mere intenst bruger MSN end Outlook.
4) Chatrum/lektiecafé: værktøj til forbredelse af undervisningstimerne – både kollektivt og i større eller mindre grupper (man kan f.eks. benytte sig af chatrummets mulighed for ’hvisken’ – altså danne grupper indenfor den store gruppe). For at sikre at den elektroniske lektiecafé kommer i gang, ’skemalægges’ den i den indbyggede kalenderfunktion. For hver skemalagt lektiecafé er der ordstyrere (astronomi og filosofi), hvis opgave det er at sikre en nogenlunde stram, faglig indholdsbaseret dialog. Derudover står det naturligvis enhver frit at prøve at kalde andre elever sammen til træf i lektiecaféen på andre tidspunkter.
5) Hjemmeside som fælles indgangsportal http://www.lemvig-gym.dk/astrofilo/, hvor det hele tiden er muligt at genopfriske overblikket over hele forløbet. Skønner holdet/holdene i samarbejde med lærerne, at noget af det materiale, som eleverne fabrikerer undervejs, fortjener en mere iøjnefaldende placering end på Outlook-konferencen, lægges dette i indgangsportalen. Vi ønsker med it-fokuseringen at gøre det lettere og forhåbentlig også mere inspirerende på tværs af fag og hold at stille resultatet af ens arbejde til rådighed for andre. Når man stiller noget til rådighed for andre, tvinges man til at tænke aktivt i formidlingsøjmed og det er en sund erfaring at gøre sig: at formidling stiller store krav til egen forståelse og stofmæssig sikkerhed. Som noget særligt i den formidlingsmæssige del ligger, at der også undervejs i forløbet skal formidles til ikke-fagfæller.

Fysiske rammer for undervisningen: Undervisningen foregår inden for de normale lokalemæsige rammer: klasselokale, fællesområde – til både klasse- og gruppeundervisning; lille-fællesområde, auditorium til arrangementer på tværs af de to hold.

Materialemæssige rammer for undervisningen: eleverne vil udover det netbaserede underviningsmateriale (hjemmeside og intranet) arbejde med materiale fra undervisningsbøger og andet trykt materiale.

C) Plan for forløbet

Forløbet tvil finde sted foråret 2004. For filosofis vedkommende er placeringen her erfaringsmæssigt bedst, fordi det drejer sig om relativt svære tekster, der kræver filosofilæsningserfaring. For astronomis vedkommende er den valgte tidsplacering observationsmæssigt bedst.

Forløbet evalueres løbende, men sluttes af med både skriftlige og mundtlige evalueringer – holdmæssigt og fælles.

Detaljeret plan for forløbet vil følge.