Med Cassini-Huygens til Saturn og Titan
April 2008: Missionen forlænget
På grund af de mange spændende opdagelser som Cassini-Huygens satellitten indtil nu har foretaget, er det blevet besluttet at forlænge missionen med foreløbig to år.
Få overblik over de nyeste facts om missionen via Tycho Brahe planetariets omtale eller NASAs fyldige pressemeddelelse.
Månelanding
Allerede 14. januar er der håb om, at menneskeheden tager et syvmileskridt i udforskningen af Solsystemet. Hvis alt går vel, vil den europæisk udviklede rumsonde Huygens som det første menneskeskabte objekt nogensinde lande på overfladen af en fremmed måne. Og hvilken måne! Der er nemlig tale om planeten Saturns største måne, Titan, der ikke bare er større end planeterne Pluto og Merkur. Den er også den eneste måne i solsystemet med en rigtig atmosfære og dertil en særdeles tæt og næsten organisk af slagsen. Nu er der håb om, at menneskeheden kan blive beriget med ikke færre end 1.100 billeder af den hemmelighedsfulde månes landskaber. Dertil er der forventning om, at analyser af Titan vil afsløre, at den rummer byggesten til skabelsen af liv.
Berlingske Tidende, 2. januar 2005
Opgave i to omgange
Den 15. oktober 1997 blev rumsonden Cassini opsendt fra Kennedy Space Center i Florida, og missionen har således snart 10 års jubilæum. De følgende tre år passerede sonden Venus, Jorden og Jupiter for at opsamle energi ved "gravity assist", inden den endelig satte kursen mod Saturn, som den nåede frem til sommeren 2004.
Juledag 2004 blev den mindre sonde Huygens frigivet fra Cassini og satte kursen mod Saturns måne Titan.
Den 14. januar gled Huygens ned gennem Titans atmosfære og foretog en vellykket landing på overfladen. Via Cassini er der sendt billeder og måledata ned til Jorden. Disse billeder og data. Siden da har måleresultaterne resulteret i over 400 videnskabelige artikler og en stribe interessante opdagelser, fx af Saturns ringe.
Det vil være naturligt at bruge nogle timer på Cassini-Huygens projektet i undervisningen.
Efter et oplæg fra læreren arbejder eleverne i grupper med at indhente informationer, og hver gruppe kan fx gøre rede for udvalgte opdagelser fra Cassini-Huygens.
Links:
NASA's Cassini-Huygens website
NASA/JPL’s Cassini-Huygens website
ESA Lokal Information Danmark
Temasider fra Tycho Brahe Planetarium om Cassini-Huygens ekspeditionen
Rummet.dk fra Danmarks Rumcenter
DR - Videnskab + IT. Tema: Rumrejse til fortiden
The Planetary Society
Find selv andre kilder som fx
Forslag til artikler fra tidsskrifter og aviser:
Titan - en rejse tilbage til Jordens fortid
Jens Ole Pepke Pedersen, Dansk Rumforskningsinstitut, KVANT, november 2004
Ursuppen
Tine Eiby, Weekendavisen, 23/12 2004


Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

