Perseiderne – et kort introduktionsforløb i astronomi

Stjernedrys i sensommernatten

Hvert år i midten af august er der højsæson for stjerneskud. Ofte vil man kunne se omkring et stjerneskud pr. minut. Stjerneskuddene kaldes Perseiderne eller Skt. Laurentii tårer.
 

Der kan opregnes mange gode grunde til at begynde skoleåret med et kort introduktionsforløb om meteorsværmen Perseiderne.

Et sådant forløb vil vise eleverne, at astronomi beskæftiger sig med den virkelige verden. Eleverne lærer med det samme noget, så de kan gå hjem og fortælle forældre, søskende og venner om, hvad det egentlig er for noget med de der stjerneskud, der optræder specielt talrigt i august og november.

Mellem 12. og 13. august 2009 kommer meteorsværmen Perseiderne ("Sct. Laurentii tårer") atter på besøg. Sværmen topper om natten mellem d. 12. august og 13. august, hvor der er halvmåne, men der er alligevel chancer for at se flere stjerneskud end sædvanligt også de følgende nætter. Der skulle således være gode chancer for at se lidt stjerneskud fra denne sværm, der frembringes af rester af kometen Swift-Tuttle. Stjerneskuddene udstråler fra et punkt mellem stjernebillederne Cassiopeia og Perseus. Bedste observationsmuligheder er fra midnat og frem til kl. 3, hvor dette punkt står højt på himlen og himlen er tilstrækkelig mørk.. Det er et godt tidspunkt sammenlignet med november, hvor sværmen Leoniderne optræder. I midten af august kan det stadigvæk være behageligt at opholde sig udendørs efter mørkets frembrud.

Forslag til forløb:

1. Efter en kort snak på klassen om, hvem der har set stjerneskud m.m., fortæller læreren, at der skulle komme specielt mange stjerneskud omkring den 12. august. Hvorfor egentlig? Derpå viser læreren på storskærm flg. virtuelle eksperiment:

Orbit simulation – Comet 109P/Swift/Tuttle

Ved hjælp af Java appletten kan man se planeternes og komet Swift-Tuttles banekurver.

Der kan drejes vertikalt og horisontalt samt zoomes ind og ud. Ved at dreje og zoome ind, kan man se, at Jorden er tæt på kometens banekurve. Kan det mon have noget at gøre med de forventede stjerneskud? Ved at zoome ud kan man se, hvor kometen for øjeblikket er i sin bane, og ved at lade tiden løbe, kan man vurdere, hvornår Swift-Tuttle igen passerer Jordens bane. Men det skal man nok blot antyde og ellers lade eleverne selv arbejde med det.

2. Efter denne korte demonstration af, at Jorden er ved at bevæge sig ind gennem Swift/Tuttles bane, skal eleverne aktiveres. De får udleveret nogle arbejdsspørgsmål og lidt baggrundsmateriale. Materialet kan fx være nogle websider, men selv foretrækker jeg tillige at udlevere en artikel på papir.

Artiklen kan fx være flg. korte beskrivelse fra 2002, der ligger i Tycho Brahe Planetariums arkiv.

Stjerneskudsregn  af Bjørn Franck Jørgensen.

3. Forberedelsen til den følgende time består i, at eleverne skal læse artiklen og svare på de stillede arbejdsspørgsmål og sent om aftenen eller først på natten studere stjerneskud.

Alle elever forventes at kunne svare på spørgsmålene uden *-markering.

De mere interesserede elever kan forsøge at svare på spørgsmålene med *-markering fx ved at arbejde med indholdet af de angivne links og ved at lege med det virtuelle eksperiment, som læreren kort introducerede.

4. Den følgende time foregår som en samtale med udgangspunkt i de stillede spørgsmål.

For at skabe fokus kan læreren lave en kort Powerpoint-præsentation med illustrationer og billeder af meteorsværme.

Se i den forbindelse det flotte billede af Jimmy Westlake fra Astronomy Picture of the Day 9/8 2003

Det ovenfor beskrevne forløb vil give undervisningen en blød start. De fleste elever vil føle, at de kan magte de stillede krav. Eleverne får en anledning til at studere stjernehimlen, og de vil ved computeren arbejde aktivt og kreativt med det interaktive eksperiment Orbit Simulation. Endelig får de lejlighed til – endnu engang – at arbejde med lødigt og undervisningsrelevant stof på internettet.

Bjarning Grøn, Viborg Katedralskole

• Arbejdsspørgsmål
• Links