Kolera
"It marks a pioneering example of medical research in the service of public health"
står der ved en pumpe på Broadwick Street i London. Pumpen er opsat som et minde om lægen John Snow, der i 1854 analyserede koleraens udbredelse i London og brugte pumpen i Broad Street (det hed gaden tidligere) til at fastslå, at kolerabakterien Vibrio cholerae spredes og smitter via drikkevand.
Månedens emner november 2010: Haiti, kolera

Om
UCLA
UCLA, Dept of Epidemiology, University of California, Los Angeles har en forrygende hjemmeside om John Snow og Cholera. Siden er desværre lidt gammel (men opdateres løbende), virker fint og er fuld af faktuelle oplysninger fra tiden, om lægevidenskab, engelsk litteratur, bakteriologi og selvfølgelig epidemiologi.
Nedenfor vil du finde udvalgte "highlights" fra siden, men udforsk den selv. Der er også en del interaktive powerpoint præsentationer med lyd på siden.
Se:Cholera and the Pump on Broad Street, Laura Ball, Vinder af 2009 National History Day Gold Medal Senior Paper(pdf)
Artikelsamling (engelsk) om John Snow
Gennemgang af Haiti-epidemien
For øvrig læsning kan anbefales:"The great Stink of London" Stephen Halliday, Sutton publishing 1999, ISBN 0750925809
Kolera i U-lande
Statens Seruminstitut om kolera
Statens Seruminstitut har på sin hjemmeside oplysninger om de forskellige smitsomme sygdomme, mna kan møde her i landet og i udlandet, på siden findes der også oplysninger om vaccination mv.

Er kolera altid kolera
I Biokemisk Forenings tidsskrift Biozoom 3, 2005 findes en lille god artikel om at kolera kan skyldes plasmidbårne gener, som kan overføres til f.eks colibakterier, læs artiklen
"Bacillus cereus: Dr. Jekyll og Mr. Hyde" af Lars Andrup, forskningschef på Arbejdsmiljøinstituttet, her.
Havcholera, en anden slags......
"Hav kolera", hvad er det. I de sidste par uger af juli og den første i august 2006 dukkede denne "nye sygdom" op, Hvad er det for en sygdom, og hvorfor har den fået et navn, der klinger af sygdomme i Indien, eller epidemier i det 19. århundrede.
Epidemien i København:
Sundhedsstyrelsen "For mere end 100 år siden"
Medicinhistorisk selskab, Studenterpris 2008:
Koleraen i København i 1853 - og hvordan man forsøgte at komme den til livs.
af Ditte Wonsyld

Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek
Epidemier i Europa
"I 1800-tallet blev Europa ramt af en række koleraepidemier.
Første epidemi, 1817-22 ramte ikke Europa.
I 1829-37 blev store dele af Europa ramt af den anden store epidemi. Epidemien kostede skønsmæssigt 1½ million døde.
I 1829-31 blev Rusland ramt. I 1831 kom epidemien til Tyskland, hvorfra den spredte sig til England, Irland og Skotland. I 1832 blev Frankrig og Norge ramt, og Sverige i 1834. Danmark gik fri denne gang.
Den tredje epidemi, 1846-61 ramte alle Europas lande med skønsmæssigt 2 millioner dødsfald til følge. Denne gang gik Danmark ikke fri.
Den fjerde epidemi startede i 1863 og ramte næsten hele Europa med undtagelse af Danmark. Denne epidemi anslås at have kostet 1½ million menneskeliv i Europa.
Den femte epidemi omkring 1873 ramte i Europa kun middelhavslandene og Østrig.
Den sjette epidemi begyndte i 1891 og ramte også denne gang det meste af Europa med undtagelse af Danmark. Denne gang havde epidemien dog generelt et mildere forløb. (Kilde: Edv. Gotfredsen: Medicinens Historie, 2. udg.)".
Citat fra "Kapitler af Danmarks Medicinhistorie",©Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Bibliotek

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg


