• Indhold

April 2011: Vommen

Vommen hos kvæg er en biokemisk fabrik, der omsætter det koen spiser til en lang række "nye" stoffer, som slet ikke oprindelig var i foderet.
Man kan sige at "fabrikken" sørger for at ernæringsforbedre det ringe foder, som koen indtager ude på marken.
Kraftfoder er en måde at forbedre foderets kvalitet, men det skal doseres meget præcist i forhold til det øvrige foder, som koen får, fordi kraftfoderet medfører, at mikrofaunaen kan ændres i en uheldig retning i vommen.
Kvæg, og dermed deres vom, er blevet udnævnt til en af de helt store klimasyndere, som en direkte konsekvens af deres omsætning af foderet. Så vommen er en interessant biokemisk enhed.

Månedens emne

Fodring

Mikrobiel omsætning i vommen

Niels Bastian Kristensen og Torben Hvelplund Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Danmarks JordbrugsForskning.
Artiklen gennemgår i korthed koens enestående fordøjelsessystem: hvorfor at det er vigtigt, at der er iltfrit i koens vom, hvorfor den drøvtygger, og det mærkværdige i, at det koen mest optager igennem sin tarm, er stoffer som ikke findes i foderet. Fodringen går altså i korthed ud på, at fodre mikroorganismer.
Ordforklaring:
1 FE er mål for høstudbytte af afgrøder, som skal anvendes til foder. Udbyttet målt i kg omregnes til foderenheder efter følgende normer: 1 FE. er foderværdien af 1 kg byg, hvede eller rug; 1,2 kg havre; 1 kg tørstof af kartofler, roer, gulerødder eller kløvergræs; 1,3 kg tørstof af roetop; 4 kg hvede-, byg- eller havrehalm eller 4,5 kg rughalm. 100 FE. svarer til en afgrødeenhed AE.

1.Vommens mikroorganismer, bakterier svampe og encellede dyr nedbryder foderet. I vommen udvikles store mængder gas (metan), som koen bøvser op. Det er også hefra at foderet gylpes op, når koen tygger drøv.
2.Netmaven sorterer foderet, der kommer fra vommen, således at det hele tiden kun er det findelte foder, der passerer videre til bladmaven.
3.I bladmaven optages vandet fra foderet.
4.Løben svarer til vores mave, og her udskilles saltsyre, så bakterierne og svampene, der er fulgt med planterne, dræbes.
Fra løben føres maveindholdet til tarmen, hvorfra de enkelte næringsstoffer kan optages.

Vommen

Drivhusgasser

Klimabelastningen ved produktion af oksekød

Troels Kristensen, Lisbeth Mogensen og John Hermansen, DJF, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
Køernes bidrag af drivhusgasser skyldes især udledning af lattergas fra N omsætningen i forbindelse med dyrenes produktion af gødning og produktionen af foder, mens fodringen udelukkende udelukkende betyder en udledning af metan.
For at kunne sammenligne med andre udledninger af drivhusgasser omregnes både lattergas og metan til de ækvivalente mængder af kuldioxid.
Artiklen her forholder sig til forskellige former for kvægdrift, og de udleder vitterligt forskellige mængder af drivhusgasser.
Konklusionen:

Citat: "Animalske fødevarer, og specielt produkter fra ekstensive systemer med kvæg eller andre drøvtyggere, vil i forhold til andre fødevarer have en høj udledning af drivhusgasser. Det skyldes kombinationen af en lav foder- og kvælstofudnyttelse og udledningen af metan i forbindelse med foderomsætningen.

I en afvejning af de forskellige fødevarers betydning i den globale fødevareproduktion bør dog også indgå kvægets evne til at udnytte afgrøder og arealer, som ellers ikke ville kunne bidrage til fødevareforsyningen. En udnyttelse som ud over produktion af kød også vil bidrage til at flytte næringsstoffer i form af husdyrgødning til andre arealer og afgrøder, og desuden opfylde andre formål som f.eks. naturpleje. Men det vil ikke ændre ved, at oksekød, også fra disse produktionssystemer, i et klimaperspektiv vil give anledning til en stor udledning af drivhusgasudledning vurderet i forhold til andre fødevarer."

Linkliste, Klima

Fødevareministeriets klimakogebog
LCA food database
EMU side, Drivhusgasser
Se også: Netværket 'Fra biovidenskab til klasseværelse'

Forsker for en dag

Landbruget udleder væsentlige mængder drivhusgasser. I Danmark står landbruget for 15 % af landets samlede udledning af drivhusgasser. Husdyrproduktion bidrager med en stor andel heraf.

Når kvæg fordøjer deres føde udskilles der store mængder drivhusgasser (CO₂ og CH₄). Næst efter CO₂ er metan den vigtigste drivhusgas. Metan en 23 gange så kraftig virkning på drivhuseffekten sammenlignet med CO₂, hvilket betyder, at en reduktion af metan udledningen hurtigt kan få stor betydning for drivhuseffekten.

Ved en forsøgsopstilling, der efterligner koens vom, ønskes det at måle to fodermidlers nedbrydningshastighed/fordøjelighed ud fra udviklingen af CH₄ og CO₂. Nedbrydningstiden for de to undersøges som gasudvikling over tid.

Eleverne vil også få en introduktion til koens fordøjelsessystem, og muligheden for at se ind i koens fire maver.
Lærervejledning

Kængurumaver og klimakøer

Global opvarming og drivhuseffekt! Begreber som kan være svære at gabe over for elever, også i de store klasser. Aktiviteterne i dette forløb er tilrettelagt med henblik på at eleverne med egne øjne erfarer biologisk forårsagede ændringer i atmosfæren mens det sker. Vi udfordrer desuden eleverne til at forholde sig til, hvor meget drivhusgas der må udledes pr. bøf/burger for at de kan kaldes bæredygtige. Skoletjenesten KU