Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
Del med…
Index
Jorden er blevet væsentligt varmere gennem de sidste 50-100 år. Det skyldes især de drivhusgasser - og i særlig grad kuldioxid, som mennesket har sendt ud i atmosfæren. Opvarmningen går særlig hurtig i Arktis, hvor både Indlandsisen og havisen skrumper ind. Når åbent vand og en bar jord erstatter is og sne, har det en selvforstærkende effekt, da mørkere flader absorberer en langt større del af Solens stråler og omdanner det til varme. FN’s klimamodeller viser at den globale temperatur vil stige 2-4 grader inden år 2100. I Arktis bliver temperaturstigningen ca. dobbelt så høj. Foto: Peter Bondo Christensen
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
De såkaldte drivhusgasser ligger som en dyne i atmosfæren. De tilbageholder varmestråling fra Jorden, så Jorden bliver varmere. Fænomenet er naturligt og kaldes drivhuseffekt. Gennem de seneste 100 år har menneskelige aktiviteter imidlertid øget indholdet af drivhusgasser i atmosfæren ganske voldsomt, og det har sat gang i den globale opvarmning. Drivhusgasserne kommer fra mange forskellige kilder og har meget forskellig indvirkning på drivhuseffekten. Foto: Peter Bondo Christensen
3. Det globale kulstofkredsløb
Mængden af drivhusgassen kuldioxid stiger i atmosfæren som følge af menneskelige aktiviteter. Oceanerne indeholder den største pulje af kulstof på Jorden, og de binder store mængder CO2 ved en kombination af fysiske, kemiske og biologiske processer. Når det sker, bliver oceanerne langsomt mere sure. Det har en række negative konsekvenser for organismer, som lever her. Der er grænser for hvor store mængder kulstof havet kan optage. Jo varmere havet bliver, jo mindre kuldioxid optager det, og jo mere kuldioxid bliver der i atmosfæren. Foto: Peter Bondo Christensen
Havisens udbredelse i Arktis falder år for år, og de seneste 30 år er der forsvundet et areal, der er mere end 50 gange større end Danmark. De nyeste klimamodeller spår, at det Arktiske Ocean allerede inden 2014 er isfrit om sommeren. Havisen er vigtig for Jordens havstrømme. Forsvinder havisen, kan Golfstrømmen blive svækket. Det giver et koldere Danmark, mens det globale klima generelt bliver mildere. Et Arktis fri af havis åbner også for nye transportveje med skib nord om Canada og Sibirien. Foto: Peter Bondo Christensen.
Indlandsisen i Grønland er den næststørste ismasse i Verden, og den smelter med foruroligende hastighed disse år. Tabet fra Indlandsisen er medvirkende til, at vandstanden stiger i verdenshavene. Effekten er stor, både fordi der kommer mere ferskvand ud i havet, og fordi vandet fylder mere, når det bliver varmere. De nyeste forskningsresultater peger på langt større havstigninger end tidligere antaget. Foto: Peter Bondo Christensen.
Planter og dyr må være godt tilpasset for at overleve kulden i Arktis, hvor temperaturen om vinteren kan falde til mere end minus 50 °C. De typiske arktiske pattedyr er store og har isolerende fedtlag og tyk pels, mens arktiske fugle har en tæt fjerdragt, der hjælper dem til at mindske varmetabet. Andre dyr og planterne har udviklet forskellige mekanismer, så deres celler ikke ødelægges, når det fryser. Et varmere Arktis giver ændrede livsbetingelser, og nye arter vil indvandre, mens de eksisterende arter kan få sværere ved at overleve. Foto: Peter Bondo Christensen.
7. Hvordan ser økosystemer ud i Arktis?
Det ekstreme klima i Arktis med sne- og isdække otte-ti måneder om året betyder, at økosystemer i Arktis ofte er artsfattige, og fødekæderne er simple. Alligevel er det økologiske samspil mellem arterne og det omgivende miljø kompliceret. Når klimaet ændrer sig og påvirker én arts overlevelse, får det indirekte effekt på andre arters overlevelse. Foto: Peter Bondo Christensen.
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
Marine økosystemer er de mest artsrige økosystemer i Arktis. Udgangspunktet for alt liv i havet er planktonalger, der gennem komplicerede fødenet i sidste ende bliver føde for store pattedyr som hvaler, hvalrosser og isbjørne. Algernes vækst er en stor del af året begrænset af mangel på lys. Klimaforandringerne giver en længere isfri periode, og algerne begynder derfor deres vækst tidligere på året. Nye undersøgelser tyder på, at næste led i fødekæden måske ikke kan tilpasse sig denne ændring. Er det tilfældet, får det katastrofale følger for resten af fødenettet. Foto: Peter Bondo Christensen.
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
Det bliver varmere i Arktis, og når jorden tør, går bakterier i krig med at omsætte hengemte planterester. På tørre jorde er slutproduktet primært kuldioxid. Er jorden fugtig bliver der også dannet metan, der er en meget potent drivhusgas - 23 gange værre end kuldioxid. Men et varmere Arktis giver også en længere vækstsæson for planterne, der optager kuldioxid. Så mange forskellige faktorer spiller ind, når man skal vurdere, hvordan de vidtstrakte arktiske sletter påvirker den globale opvarmning. Foto: Peter Bondo Christensen.
Bestandene af halsbåndlemming i Nordøstgrønland har gennem årtier svinget dramatisk fra år til år. Alligevel har antallet fulgt en karakteristisk cyklus med et maksimum ca. hvert 4. år. Cyklussen er styret af samspillet med rovdyr og årstidernes naturlige vekslen. Bestandene af lemming er nu i aftagende, og det regelmæssige mønster ser ud til at bryde sammen. Biologerne mener, at den globale opvarmning, som skaber en længere snefri periode i Arktis, er en væsentlig del af årsagen. Foto: Lars Holst Hansen
