Referat af regionalmøde 6.10.2009 på Århus Statsgymnasium

 

Referat af regionalkursus om portfolie og visualiseringsøvelser i arkitektur samt regionalmøde om læreplansjustering 6.10.2009 på Århus Statsgymnasium

19 kursusdeltagere, 2 oplægsholdere og 3 tilrettelæggere.

Kurset indledtes med et oplæg om portfolien som didaktisk redskab i billedkunstundervisningen af Ditte Bang Skovgaard-Hansen, adjunkt på Viborg Gymnasium og HF.  Oplægget tog afsæt i overvejelser over portfoliebegrebet med teoretisk baggrund i bl.a. Olga Dysthes læringssyn. En afgørende pointe i oplægget er, at portfolien ikke kun bruges som opsamlingsted og arkiv, men at den også bruges som redskab i elevernes læringsproces, dvs. at fokus flyttes fra, at portfolien udelukkende opfylder en funktion i den summative evaluering til også at have en funktion som redskab i en formativ evaluering – i lærerens bevidsthed og i elevernes. Vigtige forudsætninger for, at eleverne udvikler sig fagligt, er bl.a., at de forstår de krav, som lærerens vurdering er baseret på, og at læreren tilrettelægger med differentiering og mulighed for kommunikation og samarbejde om læring både på elev-elev og på elev-lærer niveau. Disse forudsætninger er ingen selvfølge, og det sker heller ikke automatisk, at eleverne i højere grad tager del i egen læreproces og i stigende grad bliver i stand til at reflektere over den. Ditte Bang Skovgaard-Hansen argumenterede for, at portfolien kan være et rigtig godt redskab i elevernes læringsproces, og hendes bud på, hvordan det kan ske, er en portfoliestruktur med to dele, hvor læreren formulerer opgaver til begge:

1. Arbejdsportfolio, som indeholder alle produkter fra undervisningen: Skitser, skriveøvelser, billeder, notater, visualiseringsøvelser, analyseøvelser.

2. Præsentationsportfolio, der
-  kan indeholde en introduktion (”Dette er Mette Bachs portfolio, og den er bygget op omkring undervisningen i… og indeholder…”)
- på forskellig måde viser udvalgte produkter og øvelser (billeder, tekst, skulptur, modeller mm)
- viser elevens refleksioner over det arbejde, han/hun har udført i undervisningen (opgaver, målopfyldelse, kvalitet, næste trin – ”Jeg har i denne opgave arbejdet med… Vi var på besøg på… Denne skitse viser mit forsøg på… Her har jeg vist, hvordan…”)
- Notater om lærerens feed-back på produkt og proces (”Jeg fik ved evalueringssamtalen at vide… Jeg skal i højere grad arbejde med… DS mener, at jeg bør arbejde med… Min opgave manglede… Næste gang bør jeg… DS skrev som svar på min opgave, at jeg…”)
- Overvejelser over elevens faglige udvikling i billedkunst (Mål, fremskridt, progression. ”I forløbet om rumdannelse, har jeg lært… Min visualiseringsøvelse om farver var ikke helt… Næste gang skal jeg nok i højere grad… I denne øvelse gik det pludselig op for mig, hvad det vil sige at noget er… Jeg har stadig meget svært ved…, men kan måske prøve at…”)
Ditte Bang Skovgaard-Hansens powerpoint er sendt til kursusdeltagerne.

Efter oplægget var der diskussion i grupper, hvor Ditte Bang Skovgaard-Hansens pointer sammen med et ark med spørgsmål fra Annemarie Kastberg satte rammerne for den faglige debat, der både kredsede om didaktik og pragmatik i portfoliestruktur, og hvor forskellige erfaringer og systemer blev fremlagt og diskuteret. I den efterfølgende opsamling problematiseredes bl.a., at den formative evaluering og selvrefleksionen kan have begrænset værdi, når eleven næsten aldrig har mulighed for i praksis at vise, hvordan han/hun vil løse opgaven bedre. Nogle anbefalede færdigkøbte portfolier (A3 eller A4), som fremmer elevernes positive ejerskab til portfolien, andre anbefalede store mapper med plastlommer, hvor indholdet kan udskiftes, og atter andre havde gode erfaringer med en kombination af fysisk og elektronisk portfolie.
Anvendelsen af portfolien i billedkunstundervisningen er i stadig udvikling…    

   
Katrine Busk, adjunkt på Risskov Gymnasium, stod for kursets andet oplæg med emnet Visualiseringsøvelser i arkitektur i billedkunstundervisningen. Underrubrikken til Katrine Busks visualiseringsøvelser i arkitektur er ”uden lim”. Absolut ingen af de 6 eksempler på forløb og øvelser indeholder spor af lim!
I alle forløb indgår arkitekturhistorie, -teori og -analyse som en første fase, en anden fase med praktiske visualiseringsøvelser, en tredje fase med mundtlig og/eller visuel formidling og som fjerde fase mundtlig eksamen – som i sagens natur ikke altid bliver realiseret.
Katrine Busk viste i sin powerpoint forløb med stor variation og brug af forskellige samarbejdspartnere, der kunne udvide elevernes muligheder for udfoldelse i praktiske visualiserings- og formidlingsøvelser.

1. Skrot-byer: Et samarbejde med IT byen
Opgave: Hver gruppe skal bygge en by. Byggematerialerne er indmaden af computere og andet elektronisk skrot. Byen SKAL indeholde følgende elementer:
a. En akse (en gennemgående linie i form af en vej)
b. Et vartegn (altså en bygning som skiller sig ud, fx kirke, rådhus, teater….)
c. Både geometriske og organiske dele (noget der ser ud til at det er ”vokset frem med tiden” og noget der ser ud til at være bevidst planlagt)
d. Forskellige funktioner (bolig, erhverv, handel….)
Eksamensspørgsmål: Arkitektur som manifestation

2. I arkitektens fodspor – et filmprojekt i samarbejde med Børnekulturhuset i Århus.
Indeholder bl.a.
a. et intensivt forløb om arkitekturens historie med 2 gange byvandring med to omvisere om Hack Kampmann.
b. Skriftlig øvelse om Århus Rådhus.
c. Filmoptagelse og –redigering.

Dette projekt udbydes igen i efteråret 2009, og interesserede kan kontakte:
Børnekulturhuset på tlf.89404877 eller Pernille Helberg Stentoft på 26121402)

3. Arkitekturens Udtryk – et samarbejde med Det blå studie, CAVI, IT-byen.
Et tværfagligt forløb mellem billedkunst og musik (efterår 2005)

 

4. Pladser og byrum samarbejde med Det blå studie, Cavi, IT-byen (del af AT-forløb)
Pladsanalyse og praktisk opgave med omarbejdelse af Bispetorv, arkitekturkonkurrence med dommer fra arkiteksskolen.
Materialer:
Martin Zerlang: Byens pladser. 1996. (uddrag)
”How to get ideas”, s.128-132
DR2, 2005: Byens rum. Bispetorv. (28 min.)
Jan Gehl: Livet mellem husene. (15 minutters uddrag)
Sketch-up programmet
Det koster pt. 3500 at leje studiet for en dag, mindre for et par timer (fx til et projekt om ”skulptur i byen”).

5. Pladser og byrum - AT-forløb om storbyen (sammen med historie)
Den praktiske opgave ligner forløb 4, men her uden Det blå Studie
Links:
http://www.arksiteplus.dk/wm142137 - Organisk og geometrisk by http://www.arksiteplus.dk/wm142135 - Pladsen historisk set
 http://www.dr.dk/Undervisning/ByensRum/Tv-programmer/20060705101006.htm - Film (tv-udsendelsen BYENS RUM)
Eksamensspørgsmål: Byrum og pladser
Pladsen har gennem historien været centrum for byer af enhver størrelse, men kan have meget forskellig karakter og funktion.
• Vælg billeder af 2-3 forskellige pladser fra din portfolio, som viser forskellig indretning af pladser og analysér dem. Èt af eksemplerne skal være din egen ny-indretning af Bispetorv.
• Vurdér hvorvidt pladserne er ”gode pladser” (definitionen fra www.arksiteplus.dk) og lever op til kravene for et godt centrum i en by.
• Diskutér desuden om kravene til ”den gode plads” kan være ens i alle historiske perioder.

 

6. Enfamiliehuse
Lille forløb, hvor den praktiske opgave går ud på at tegne et hus, indtænke målgruppe, idé mv., anvende Sketch-up.
Krav til det færdige produkt:
a. En grundplan, som kan være tegnet i hånden eller i sketch-up (målfast)
b. En sketch-up tegning af huset set udefra. (målfast)
Hvis du kan kombinere de to ting i én sketch-up tegning, vil det være fint, men det er ikke et krav.
Materiale og links:
http://www.arksiteplus.dk, tema om boligen:
http://www.arksiteplus.dk/wm142104 + http://www.arksiteplus.dk/wm142110 
Danske enfamiliehuse gennem 100 år (Nybolig)
http://www.m2.dk/Huse.aspx 
Bearbejdet analysemodel fra Billedkunst grundbogen
Eksamensspørgsmål: Arkitektur og idé
Der ligger ofte en bestemt idé om fx samfund, religion, familieliv el. andet bag arkitektur, både når vi taler om enfamiliehuse og større bygninger med karakter af vartegn.
• Vælg 3-5 billeder af bygninger fra forskellige arkitekturhistoriske perioder. Mindst én af dem skal være et enfamiliehus. Lav en grundig analyse af enfamiliehuset og én af de andre bygninger med fokus på bygningens idé, og sammenlign med de øvrige valgte eksempler.
• Inddrag også én eller flere af dine egne arkitekturtegninger i sammenligningen.
• Diskutér på baggrund af analyserne, hvorvidt det er muligt at aflæse information om et samfunds karakter (politisk, ideologisk m.v.) ved at analysere dets arkitektur.
Katrine Busks powerpoint er sendt til kursusdettagerne.

Efter oplægget var der diskussion og idéudveksling i grupper, og i den efterfølgende opsamling suppleredes Katrine Busks forløb med deltagernes.
En af ideerne var med udgangspunkt i arkitekturhistoriske periodenedslag at lade grupper arbejde med 3d model af en postmoderne offentlig bygning – gerne med et glimt i øjet og absolut med bevidsthed om lån: Hvor kommer buen her fra, hvordan er denne græske søjle bearbejdet etc. På denne måde kommer man omkring forskellige arkitekturhistoriske perioder og man får i praksis forholdt sig til nogle af dem. Nogle fremhævede gode erfaringer med skyskraberforløbet på EMU’en med diskussion om bl.a. Dubai, og hvad formålet er med skyskrabere i dag i forhold til i skyskraberens barndom. Andre anbefalede det dekonstruktivistiske forløb på Emu’en. Arksite+  blev anbefalet varmt, bl.a. forløbet om Vartegn og Identitet. Designlærere problematiserede, at visualiseringsøvelserne i billedkunst kom til at ligne designforløb ved at lægge fokus på funktionelle aspekter (”design og billedkunst er to forskellige fag med hver deres profil”) og gav ideer til forløb, hvor stil og form er det centrale, fx ved skulpturelle modeller i ler, der visualiserer forskel mellem jugendstil og funktionalisme. Kobling mellem skulptur og arkitektur (også i eksamensopgave) blev fremhævet af nogle.  Der blev fortalt om et dekonstruktivistisk projekt ”Den lysende by” med pilegrene og semitransparente papir (opgaveark sendt til kursusdeltagerne), et projekt om at indrette husbåd i en skotøjsæske med inspiration fra en hjemmeside om husbåde, et kontrafaktisk forløb om Hein Heinsen på Store Torv i Århus, suppleringer til Hack Kampmann-forløb og flere andre gode ideer.
Den faglige udvikling omkring arkitekturhistorie, -teori, -analyse og visualiseringsøvelser er i fuld gang …

Kurset fortsatte i regionalmøde:
 Pkt. 1. Læreplansjustering:
Materiale var et udkast til bestyrelsens udspil til justering samt den eksisterende læreplan. På baggrund af en orientering om tids- og indholdsrammer for justeringen, fagkonsulentens blog på www.emu.dk og GLB&D bestyrelsens udspil til justering, valgte forsamlingen at koncentrere debatten og evt. justeringer om fire emner, der især vedrører lærerplanens 2.2. Kernestof og 4.3. Bedømmelse:
1. periodeinddeling og vægtning af kunsthistoriske perioder
2. analytiske synsvinkler – er der behov for en opstramning af eksisterende formuleringer?
3. gengivelsesstrategier – forståelse og definition af fagtermen. Bruger vi den i undervisningen – fungerer den i praksis?
4. Vægtning og bedømmelse af praktiske arbejde i undervisningen og til eksamen
Beslutningsreferat til bloggen:
Ad 1) Læreplanens 2.2. Kernestof: Både i den eksisterende læreplan og i bestyrelsens udspil er den overordnede hensigt med periodeafgrænsning og -inddeling at sikre kronologi, historisk spredning, og at samtidskunsten spiller en vigtig rolle i faget.
Vi er enige i denne hensigt, men mener samtidig, at de fire eksisterende perioder vejer for tungt og kan forstås som et krav om kunsthistorisk gennemgang omfattende maleri, skulptur, arkitektur fra oldtid til samtid. Ved at tone ned fra fire til tre perioder skabes lidt mere plads til det praktiske arbejde, se punkt 4), uden at der sker en ophedning af læreplanen.
- en fastholdelse af samtidskunst defineret som ”kunst fra de seneste fem år”
- tre perioder i stedet for fire: 1) før ca.1850, 2) efter ca. 1850, 3) kunst fra de seneste fem år 
Her er det afgørende ikke, om skellet sættes ved 1750, 1800 eller 1850, men at periodeinddelingen sker ved et cirka-årstal – ikke ved en verbal betegnelse.  Cirka-årstal er en pragmatisk definition, som giver lærer og elever et vist spillerum.
Ad 2) Analytiske synsvinkler.  På c-niveau er det ikke et krav, at eleverne kan formulere sig om analytiske synsvinkler, men at de skal kunne vælge de analytiske synsvinkler, der er relevante for at besvare en bestemt opgave.  Det er problematisk af skille de analytiske synsvinkler, og bestemmelsen i 3.pind 2.2. ”to ud af følgende tre analytiske synsvinkler” er derfor i praksis uladsiggørlig.
Pointen med formuleringen af analytiske synsvinkler i bestyrelsens udspil er (tror vi), at de analytiske synsvinkler også skal bruges inden for det praktiske arbejde. Formuleringen ”praktisk og teoretisk arbejde med faglige forståelsesproblemer: Formalanalyse til forståelse af det faktuelle, betydningsanalyse til afkodning af symboler og socialanalyse til betragtninger af samfundsrelaterede problemstillinger osv,” er imidlertid for snæver en forklaring på, hvad formal-, betydnings- og socialanalyse dækker over – og desuden unødigt indviklet formuleret. 
Den eksisterende formulering er bedre, og vi foreslår en kort forklaring som ”formalanalyse handler om form, betydningsanalyse om indhold, socialanalyse om kontekst”.
Ad 3) Gengivelsesstrategier. Her var meningerne delte. Nogle vil simpelthen gerne af med termen, andre havde gode erfaringer med gengivelsesstrategier som indgang til analyse - og ikke nødvendigvis ”øjet”, ”følelsen” og ”tanken”, men også fx ”abstrakt”, ”figurativ”. Hvis termen er kommet for at blive, foreslås en formulering så kort og enkel som mulig:
 ”Teoretisk og praktisk arbejde med to forskellige gengivelsesstrategier” (slet ”visuelle” og væk med eftersætningen i den eksisterende læreplan).
Ad 4) Bedømmelseskriterier: Under forudsætning af, at der skabes plads i undervisningen til en opgradering af det praktiske arbejde, når der fjernes én kunsthistorisk periode (se pkt.1), ønskes en sikring af at elevens praktiske arbejde vejer tungere i bedømmelsen. På baggrund af bestyrelsens udspil foreslås:
”Bedømmelseskriterier forstået som én samlet karakter er en helhedsvurdering af såvel det praktiske som det teoretiske arbejde. Elevens udvælgelse af et relevant billedmateriale herunder egne visualiseringsøvelser samt formidling af samme i forhold til en stillet eksamensopgave er en afgørende faktor for helhedsvurderingen”.

Pkt.2. Valg af regionalrepræsentanter: Doris Hostrup, Marselisborg Gymnasium, Annemarie Kastberg, VUC Århus, Janne Yde, Århus Statsgymnasium. 
Pkt.3. Forslag til kommende kurser og møder: Tilbud fra Viborglærerne om at komme til Viborg og bl.a. studere Hack Kampmann.
 Ref. Janne Yde