Eksempler på autentiske eksamensspørgsmål
Kolleger opfordres til at sende eksempler på reform-eksamensspørgsmål til gensidig inspiration
Billedkunst C
1 Landskab
Vælg eksempler fra din portfolio på landskabsfremstillinger fra forskellige kunsthistoriske perioder.
Giv en formal- og betydningsanalyse af ét af billederne og sammenlign med de øvrige.
Forklar ud fra egne praktiske arbejder, hvordan du har arbejdet med at skabe rum i dine landskabsbilleder.
2 Farve
Fra din portfolio skal du udvælge mindst fire værker fra forskellige kunsthistoriske perioder.
Du skal foretage en formal- og betydningsanalyse af ét af værkerne med særligt henblik på en redegørelse for brug af farven.
Sammenlign med de øvrige værker og inddrag egne eksempler.
3 Formsprog
Udvælg fra din portfolio mindst tre værker, der er udført med forskellige formsprog (naturalistisk, ekspressivt og dekorativt).
Giv en formal- og betydningsanalyse af ét af værkerne og sammenlign med de øvrige. Overvej hvorfor kunstneren i dine valgte billeder har valgt bestemte formsprog.
Inddrag egne eksperimenter.
4 Funktion
Nogle værker har til hensigt at påvirke beskuerens tænkemåde. Udvælg fra din portfolio mindst fire værker (f.eks. foto, maleri, skulptur, installation, arkitektur), der påvirker beskueren på forskellig vis.
Giv en formal- og betydningsanalyse af ét af værkerne og sammenlign med de øvrige
Inddrag egne eksperimenter.
5 Realisme
Et kunstværk kan være mere eller mindre realistisk skildret.
Giv en formal- og betydningsanalyse af ét værk fra din portfolio og sammenlign det med værker fra andre kunsthistoriske perioder med særligt henblik på en redegørelse for det realistisk ved værkerne.
Du skal inddrage egne eksperimenter
6 Rum
Find i portfolioen eksempler på rumdannelse i fire værker fra forskellige kunsthistoriske perioder.
Giv en formal- og betydningsanalyse af ét af værkerne og sammenlign med de øvrige.
Overvej om det kan være en sammenhæng mellem værkets formsprog og brugen af rumdannende faktorer.
Inddrag egne eksperimenter.
7 Figur og bevægelse
Udvælg fra din portfolio et værk (f.eks. foto, maleri, skulptur) med en figur i bevægelse.
Giv en formal- og betydningsanalyse af værket og sammenlign med værker fra andre kunsthistoriske perioder.
Inddrag egne eksperimenter.
8 Menneskeskildring
Udvælg fra din portfolio et værk (f.eks. foto, maleri, skulptur)med en menneskeskildring, hvori omgivelser har betydning for beskuerens forståelse af det skildrede menneske.
Giv en formal- og betydningsanalyse af værket og sammenlign det med værker fra andre kunsthistoriske perioder.
Inddrag egne eksperimenter.
1
På grundlag af en analyse af to af dine egne værker, ønskes en forklaring på hvordan man på forskellig vis kan gengive noget.
Inddrag eksempler lavet af andre i din besvarelse.
2
På grundlag af en sammenlignende analyse af et af dine egne eksempler og mindst to værker, lavet af andre, ønskes en forklaring på, hvordan farve på forskellige måder kan gengives i malerkunsten.
3
På grundlag af en sammenlignende analyse af to billeder lavet af andre, som viser en forfærdelig situation, ønskes en forklaring på hvordan det forfærdelige bliver synliggjort.
Inddrag egne eksempler i bevarelsen.
4
Nogle kunstnere opfatter linier som vigtigt element af et billede, andre kunstnere gør alt for at komme af med linier i deres værker.
Forklar hvordan og hvorfor kunstnere har disse to forskellige opfattelser om linier i deres kunstværker på grundlag af en sammenlignende analyse af et eksempel på den ene holdning og et eksempel på den anden holdning.
Inddrag mindst to af dine egne forsøg på at slippe af med linien eller netop at anvende linien i besvarelsen.
Beskuerpositioner
Vælg 3 helt forskellige eksempler (fx maleri, foto, skulptur, installation, arkitektur) fra din
Portfolio, som kan belyse forholdet mellem beskueren og værket
- Introducer, beskriv og analyser de 3 valgte eksempler. (formalanalytisk)
- Vurder på grundlag af beskrivelsen og analysen hvilke virkninger på beskueren det har
været hensigten at skabe. (betydningsanalytisk)
- Kom kort ind på baggrunden for denne ´hensigt´ mht. mindst ét af værkerne.
Inddrag egne eksperimenter i besvarelsen til belysning af beskuerproblematikken
NB: Med Portfolio menes såvel den fysiske som den elektroniske PF (i Fronter), ligesom
eksempelmateriale til visualiseringer i forb. m. besvarelsen naturligvis både kan
tages herfra og fra de anvendte undervisningsbøger.
Portrættet
Citat af fotografen Henri Cartier-Bresson: "Portrættet er for mig den sværeste opgave. her drejer det sig om noget ganske andet end når man upåagtet fotograferer nogen på gaden"
Hvad er det for `noget ganske andet´ Cartier-Bresson mener det drejer sig om mht.
portrættet?
- Find i din Portfolio 1 -2 eks. på det Cartier-Bresson taler om.
Diskuter ud fra en kort formal-og betydningsanalyse af de(t) valgte eks. om andre kunstnere
arbejder på samme måde som Cartier-Bresson med porttrættering.
Dernæst ønskes emnet ´portrættering´ belyst ud fra en kunsthistorisk vinkel:
- Vælg fra din Portfolio et ældre (1400-1750,) og et nyere (1750 -2000 ) eks på portrætværker.
- Beskriv og analyser de 2 eks. (formalanalytisk) og gør kort rede for portræteksemplernes
funktion og betydning ud fra den kunsthistoriske baggrund.
Inddrag egne eksperimenter i besvarelsen til belysning af emnet.
NB: Med Portfolio menes såvel den fysiske som den elektroniske (i Fronter), ligesom
eksempelmateriale til visualiseringer i besvarelsen naturligvis både kan tages herfra
og fra de anvendte undervisningsbøger.
Tegningen/ skitsen
Tegningen og skitsen har fra tidlig tid og til i dag haft mange forskellige funktioner.
Vælg 4 værker fra din Portfolio, der på forskellig vis viser brugen og betydningen af tegningen og skitsen. Vælg fra følgende perioder: 1400-1750, 1750 -2000, indenfor de sidste 5 år.
Introducer, beskriv og analyser eksemplerne formalt og betydnigsmæssigt med henblik på en bestemmelse og forklaring af tegningen/skitsens funktion og anvendelse før og nu.
Kom herunder nærmere ind på tegningen betydning som kunstart i dag.
Inddrag fra din Portfolio andre eksempler samt egne eksperimenter til belysning og visualisering af emnet - hvad kan tegningen, skitsen bruges til.
NB: Med Portfolio menes såvel den fysiske som den elektroniske (i Fronter), ligesom
eksempelmateriale til visualiseringer i besvarelsen naturligvis både kan tages herfra
og fra de anvendte undervisningsbøger.
Skulptur/arkitektur
Indenfor skulptur og arkitektur kan man konstatere, at den klassiske antikke formverden har været udgangspunkt og inspiration helt op til i dag.
Vælg fra din Portfolio i alt 3-4 tidsmæssigt forskellige skulptur- og bygningsværker hvor den antikke formverden kan have været udgangspunkt og inspiratio.
- Introducer, beskriv og analyser de valgte eksempler. (formalanalytisk)
- Peg på grundlag af beskrivelsen og analysen på træk inspireret af antikkens formverden og giv et bud på de udtryks- og meningsbærende muligheder i ´genbruget´
Inddrag egne eksempler på arbejdet med problemstillinger inden for skulptur/arkitekturfeltet
NB: Med Portfolio menes såvel den fysiske som den elektroniske PF (i Fronter), ligesom
eksempelmateriale til visualiseringer i forb. m. besvarelsen naturligvis både kan
tages herfra og fra de anvendte undervisningsbøger.
Fotografi og virkelighed
Indledende kort om hvad fotografiet er blevet brugt til og kan bruges til.
Dernæst ønskes forholdet mellem ´fotografi og virkelighed´ belyst ud fra 3-4 udvalgte eksempler fra din Portfolio
- Beskriv og analyser eksemplerne (formalanalytisk) og peg på de formale elementer i værkerne, der signalerer virkelighed eller en form for uvirkelighed.
Forklar dernæst det betydningsmæssige indhold i eksemplerne
Ud fra dit eget arbejde med emnet fotografi og materialet i din Portfolio ønskes desuden en nærmere præsentation og betydningsanalytisk vinkel på fotografiet som medium og det udtryks- og meningsdannede muligheder
NB: Med Portfolio menes såvel den fysiske som den elektroniske PF (i Fronter), ligesom
eksempelmateriale til visualiseringer i forb. m. besvarelsen naturligvis både kan
tages herfra og fra de anvendte undervisningsbøger.
Skulptur / installation / arkitektur / materialer og teknik
I arkitektur og skulptur/ installation kan der arbejdes med forskellige eller de samme materialer og med forskellige teknikker, teknologier eller redskaber.
Vælg fra din Portfolio 3 værker ud inden for skulptur/ installation og/eller arkitektur
- Giv en formal beskrivelse og analyse af eksemplerne specielt med hensyn til brugen af teknik
og materialer.
- På dette grundlag ønskes en vurdering af materialebrugens og teknikanvendelsens
udtryks- og betydningsbærende muligheder i disse værker - stiludtryk og indhold.
Inddrag mindst 2 eks på egne visuelle eksperimenter i besvarelsen
NB: Med Portfolio menes såvel den fysiske som den elektroniske PF (i Fronter), ligesom
eksempelmateriale til visualiseringer i forb. m. besvarelsen naturligvis både kan
tages herfra og fra de anvendte undervisningsbøger.
Arkitektur
1. Vælg eksempler fra din portfolio på, hvordan man kan gengive en bygning med forskellige teknikker, og forklar, hvad fordelene ved de forskellige teknikker kan være. Eget praktisk arbejde skal indgå, f.eks. fra dit arkitekturprojekt.
2. Analyser en af de valgte bygninger formelt for at påvise, hvilken arkitektonisk stil, bygningen er opført i.
3. Forklar, hvad der er de væsentlige træk ved den pågældende arkitektoniske stil, og overvej, hvilken (med)betydning, den valgte arkitektoniske stil giver bygningen.
Skulptur
1. Lav, med udgangspunkt i materiale valgt fra din portfolio eller blandt vedlagte billeder en betydningsanalyse af Bjørn Nørgårds H.C.Andersenskulptur "Skyggen, rejsekammeraten og improvisatoren" (2005) foran Banegårdscenteret og sammenlign den med én af Jens Galschiøts H.C.Andersenskulpturer.
2. Forklar ud fra dit eget praktiske tredimensionelle arbejde, hvordan man kan fremstille fabeldyr eller eventyrskikkelser visuelt.
3. Gør rede for, hvordan man kan give en skulptur dynamisk bevægelse eller statisk ro og påvis om det er det dynamiske eller det statiske, der er væsentligst i henholdsvis Bjørn Nørgårds og i din egen skulptur.
Landskabsfremstillinger
1. Vælg eksempler fra din portfolio på mindst to forskellige landskabsfremstillinger fra forskellige kunsthistoriske perioder, hvori det tredimensionelle illusionsrum er til stede.
2. Analyser landskabsfremstillingerne formelt med henblik på at undersøge, hvilke virkemidler der er anvendt for at fremkalde dybde, og beskriv de karakteristiske træk i billederne i forhold til landskabsfremstillinger i de pågældende kunsthistoriske perioder.
3. Forklar med udgangspunkt i et af dine egne praktiske arbejder, hvordan du har arbejdet med at skabe dybde i din landskabsfremstilling, og overvej, hvad dybden betyder for billedets udtryk.
ex 1
Vælg mindst 4 eksempler fra din portfolio på værker, som har eller har haft en repræsentativ funktion (eller indflydelses-/magt demonstration) og begrund dine valg. Mindst 2 af områderne maleri, skulptur, arkitektur skal være repræsenteret i eksempelmaterialet.
Redegør for og analyser dit eget skulpturforslag til skolen og diskuter hvilket udtryk og hvilke holdninger skulpturforslaget formidler som offentlig skulptur.
ex 2
Vælg fra din portfolio mindst 2 eksempler indenfor arkitektur og 2 eksempler indenfor maleri, som på markant vis afviger fra hinanden mht. formsprog og stil og redegør for det eller de hovedprincipper, som har indgået i arkitektens/kunstnerens overvejelser.
Lav en grundig analyse af ét af værkerne.
Perspektiver til mindst et af dine egne arbejder.
ex 3
På baggrund af eksempler fra din portfolio skal du vise forskellige måder at portrættere personer på. Forklar hvori forskellene består og diskuter kunstnernes holdning til deres motiv. Et af eksemplerne skal være lavet af dig selv.
Et af værkerne skal gøres til genstand for grundig analyse.
Du kan eventuelt inddrage det vedlagte materiale (ekstemporalt, red.).
Materiale:
D. Velasquez. Pave Innocent X, 1650
Francis Bacon: Pave Innocent X, 1953
ex 4
Vælg fra din portfolio mindst 4 eksempler på værker (mindst 1 eksempel fra hvert af områderne maleri, arkitektur, skulptur), som illustrerer begrebet kontrast (fx farve-, lys- eller formkontrast).
Redegør for hvilke visuelle virkemidler, der er anvendt til at skabe kontrast i værkerne og vurder kontrastforholdets virkning og formål. Et af værkerne skal analyseres særlig grundigt.
Perspektiver til mindst et af dine egne arbejder, hvor du har arbejdet med en form for kontrast.
1. Skulptur (installation)
Vælg 3-4 værker hvor den antikke formverden kan have været udgangspunkt (inspiration).
Giv et bud på den bagvedliggende ide for værkerne, en form og betydningsanalyse. Inddrag også din torso.
Der kan eventuelt inddrages et maleri eller et stykke arkitektur.
2. Arkitektur
Vælg 3-4 bygningsværker hvor den antikke formverden kan have været udgangspunkt (inspiration).
Giv et bud på den bagvedliggende ide for bygningsværkerne, en form og betydningsanalyse. Inddrag også dit udkast til Københavnerfolder.
Der kan eventuelt inddrages et maleri eller en skulptur.
3. Maleri (installation)
Vælg 3-4 værker med forskellig rumopfattelse.
Giv et bud på rum og farveopfattelsen i værkerne
Giv et bud på den bagvedliggende ide for værkerne, en form og betydningsanalyse.
Inddrag et enkelt af egne værker.
1. Rumopbygning og perspektiv
Udvælg mindst 4 kunstværker fra portfoliet (heraf mindst én af dine egne praktiske øvelser) til at illustrere den udvikling, der sker i rumopbygningen i malerkunsten.
Du skal herunder bl.a. redegøre for og forklare forskellige metoder til at skabe dybde i billeder.
(Portfoliet udgøres af alt det materiale, vi har beskæftiget os med gennem samtlige forløb; tekster, billeder (i bøger og elektronisk), jeres egne praktiske øvelser, udstillinger, skriftlige opgaver (fx analyser) og noter).
2. Forskelle i kunstneriske perioders formelle træk
Udvælg fra portfoliet mindst 2 kunstværker (skulptur eller maleri) til at illustrere forskelle i de formelle elementer mellem forskellige kunstneriske perioder. Du skal gøre dette på baggrund af formalanalyser af værkerne.
I fremlægningen af dine analyser skal du inddrage mindst én af dine egne praktiske øvelser til at illustrere typiske formelle træk fra en (eller flere) af perioderne.
(Portfoliet udgøres af alt det materiale, vi har beskæftiget os med gennem samtlige forløb; tekster, billeder (i bøger og elektronisk), jeres egne praktiske øvelser, udstillinger, skriftlige opgaver (fx analyser) og noter).
3. Renæssance og barok
Udvælg fra portfoliet mindst 4 kunstværker inden for maleri, skulptur og arkitektur (mindst to forskellige kunstformer) til at illustrere typiske træk i kunsten i renæssancen og barokken.
Du skal foretage en formalanalyse af værkerne, og kort præsentere hovedpointerne fra denne analyse.
(Portfoliet udgøres af alt det materiale, vi har beskæftiget os med gennem samtlige forløb; tekster, billeder (i bøger og elektronisk), jeres egne praktiske øvelser, udstillinger, skriftlige opgaver (fx analyser) og noter).
4. Modernistisk malerkunst (1870-1980)
Udvælg fra portfoliet mindst 2 malerier fra de modernistiske stilarter, vi har beskæftiget os med, fx impressionisme, ekspressionisme, surrealisme eller abstrakt kunst.
Gennem formal- og betydningsanalyse af værkerne skal du illustrere forskellene mellem stilarterne.
Inddrag mindst én af dine egne praktiske øvelser til at forklare bestemte kunstneriske teknikker fra en bestemt stilart.
Du skal desuden bestemme den vigtigste gengivelsesstrategi for stilarterne.
(Portfoliet udgøres af alt det materiale, vi har beskæftiget os med gennem samtlige forløb; tekster, billeder (i bøger og elektronisk), jeres egne praktiske øvelser, udstillinger, skriftlige opgaver (fx analyser) og noter).
5. Skulptur
Udvælg fra portfoliet 3-4 skulpturer til at illustrere typiske træk i forskellige perioder i skulpturens udvikling. Du skal gøre dette på baggrund af skulpturanalyser af værkerne.
Inddrag mindst én af dine egne praktiske øvelser til at illustrere periodetypiske træk.
Bestem desuden, hvilken gengivelsesstrategi, der er den vigtigste i de valgte værker.
(Portfoliet udgøres af alt det materiale, vi har beskæftiget os med gennem samtlige forløb; tekster, billeder (i bøger og elektronisk), jeres egne praktiske øvelser, udstillinger, skriftlige opgaver (fx analyser) og noter).
6. Gengivelsesstrategier og perioder
Forklar kort, hvad gengivelsesstrategier er. Inddrag mindst ét af dine egne værker til dette formål.
Vælg herefter fra portfoliet 3 kunstværker (maleri/skulptur) til at illustrere forskellige gengivelsesstrategier. Du skal kunne argumentere for, hvorfor du mener, det er netop disse gengivelsesstrategier, der er anvendt, på baggrund af udvalgte punkter fra en formal- eller betydningsanalyse af værkerne.
Overvej desuden, om den gengivelsesstrategi, der er benyttet i disse 3 kunstværker, er typiske for den periode, de tilhører.
(Portfoliet udgøres af alt det materiale, vi har beskæftiget os med gennem samtlige forløb; tekster, billeder (i bøger og elektronisk), jeres egne praktiske øvelser, udstillinger, skriftlige opgaver (fx analyser) og noter).
7. Gengivelsesstrategi og kunstnerisk smag
Vælg fra portfoliet 3 kunstværker (maleri eller skulptur) til at illustrere forskellige former for gengivelsesstrategier. Du skal kunne argumentere for, hvorfor du mener, det er netop disse gengivelsesstrategier, der er anvendt, på baggrund af udvalgte punkter fra en formal- eller betydningsanalyse af værkerne.
Vælg desuden mindst ét af dine egne værker til at uddybe, hvordan man kan arbejde med den gengivelsesstrategi, du her har brugt.
Sammenhold de forskellige gengivelsesstrategier med den afsender/modtager-model inden for kunst, som vi har arbejdet med (se herunder). Diskutér herudfra, om der er sammenhæng mellem folks kunstneriske smag og kunstnerens gengivelsesstrategier.
(Portfoliet udgøres af alt det materiale, vi har beskæftiget os med gennem samtlige forløb; tekster, billeder (i bøger og elektronisk), jeres egne praktiske øvelser, udstillinger, skriftlige opgaver (fx analyser) og noter).
Afsender/modtager-model:
idé – teknik/håndværk – kunstværk – effekt - referenceramme
Afsender Modtager
8. Komparativ arkitekturanalyse
Foretag en sammenlignende arkitekturanalyse af 2-3 bygningsværker fra forskellige perioder/stilarter med henblik på at påvise forskelle og ligheder mellem dem. Bygningsværkerne udvælges fra portfoliet.
I en perspektivering skal du beskrive de værdier/den ideologi, der ligger bag de valgte bygningsværker, og sammenligne dem med værdierne i din egen arkitekturmodel, lavet i Google SketchUp.
(Portfoliet udgøres af alt det materiale, vi har beskæftiget os med gennem samtlige forløb; tekster, billeder (i bøger og elektronisk), jeres egne praktiske øvelser, udstillinger, skriftlige opgaver (fx analyser) og noter).
9. Arkitektur og ideologi
Med udgangspunkt i din arkitekturmodel lavet i Google SketchUp, samt 2-3 andre bygningsværker udvalgt fra portfoliet, skal du redegøre for, hvordan arkitektur og ideologi/værdier hænger sammen. Dette skal gøres på baggrund af en kort arkitekturanalyse af værkerne – også dit eget.
Gør rede for, hvordan bygningsværkernes ideologi hænger sammen med periodens ideologi. Du kan vælge at gøre dette undervejs i analyserne.
Placér også din egen arkitekturmodel i forhold til fx stilarterne modernisme, postmodernisme og nymodernisme.
(Portfoliet udgøres af alt det materiale, vi har beskæftiget os med gennem samtlige forløb; tekster, billeder (i bøger og elektronisk), jeres egne praktiske øvelser, udstillinger, skriftlige opgaver (fx analyser) og noter).
10. Samtidskunst
Med udgangspunkt i dit projekt i samtidskunst skal du foretage en grundig formal- og betydningsanalyse af et samtidskunstværk og af dit eget værk, som du har lavet som en kommentar til samtidskunstværket. Inddrag evt. kunstnerens biografi.
Overvej desuden hvilken gengivelsesstrategi, der er benyttet i henholdsvis samtidskunstværket og din egen praktiske øvelse.
Perspektivér værkerne til tidligere perioder/stilarter – kan der findes inspiration fra andre perioder?
(Portfoliet udgøres af alt det materiale, vi har beskæftiget os med gennem samtlige forløb; tekster, billeder (i bøger og elektronisk), jeres egne praktiske øvelser, udstillinger, skriftlige opgaver (fx analyser) og noter).
11. Farven i kunsten
Foretag en grundig farveanalyse af mindst 3 værker udvalgt fra portfoliet; ét af værkerne skal være fra udstillingen ”Farven i kunsten” på Louisiana, og ét skal være en af dine egne praktiske øvelser.
Perspektivér værkerne til den periode/stilart, de tilhører, og vurdér om denne brug af farven var typisk for perioden.
Overvej også, hvilken stilart dit eget værk hører ind under.
(Portfoliet udgøres af alt det materiale, vi har beskæftiget os med gennem samtlige forløb; tekster, billeder (i bøger og elektronisk), jeres egne praktiske øvelser, udstillinger, skriftlige opgaver (fx analyser) og noter).

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg


