Skulpturforløb: Menneskeskikkelsen fra antikken til nu.
Dette er et forslag til et længerevarende skulpturforløb på B-niveau (6 moduler á 2 lektioner).
Forløbsplanen tænkes anvendt sammen med EMUs teoretiske introduktion til skulptur og den analysemodel, der også findes her på EMU siderne.
Det er en fordel, hvis man forud for forløbet har arbejdet med croquistegning, da forløbet indledes med fremstilling af en voksskitse på baggrund af croquistegning.
Har man ikke det, kan man dog selv give eleverne en croquistegning (helst siddende positur) at arbejde ud fra til første praktiske opgave.
De kunsthistoriske perioder, der gennemgås er:
Intensivt:
Renæssance/Barok (med vægt på udviklingen)
Rodin's impressionisme (skitsens æstetik)
Surrealistisk dansk skulptur (skrotskulptur/assemblage)
Nutidig skulptur og installation (fx Lemmerz)
Ekstensivt: Antik skulptur, modernistisk skulptur
Forløbsplanen er struktureret under emner, og der gives under hvert emne dels sidehenvisninger til læst pensum, dels forslag til praktisk arbejde.
EMU tilbyder billedkunsthold, der har gennemført dette forløb - eller ladet sig inspirere heraf - til at udstille jeres værker her på EMUs billedkunstsider. I kan enten indsende en CDrom med billedfiler, sende redaktøren papirbilleder eller selv fremstille en webside, som jeg kan linke til her fra disse sider.
GOD FORNØJELSE! Undervisningsforløbet er redigeret af Lise Mark, Langkær Gymnasium
- Formål
- Modul 1: Fra klassisk skulptur til renæssance og barok
- Modul 2: Introduktion til skulpturanalyse 1 (2 lektioner)
- Modul 3: Skulpturanalyse og intro til croquismodellering
- Modul 4: Croquismodellering: Skitsens æstetik
- Modul 5: Introduktion til Objektkunst: Assemblage
- Modul 5: Skulpturanalyse : Croquis & Assemblage
- Modul 6: Skulpturen nu - forgængelighed?
Forløbets formål er at indføre eleverne i skulpturens anlytiske terminologi, at anvende denne selvstændigt i generel teoretisk skulpturanalyse, og i studiet af udvalgte kunsthistoriske perioder. Udover at indføre eleverne i almen skulpturanalyse, indfører forløbet eleverne i andre skulpturelle udtryksformer - objektkunst, såvel teoretisk/analytisk som vha. praktiske opgaver.
Omdrejningspunktet for forløbet er det menneskelige legeme, og dettes fortolkning i forskellige historiske sammenhænge.
Læsepensum
Antikken: Klassisk, idealiseret skulptur:
Pensum:Uddrag fra E. Gombrich: Kunstens Historie:
Kapitel 4: "Skønhedens rige"(pp. 65-71m)
(Sluttes med …"og det ville have bragt kludder i ansigtets enkle regelmæssighed")
Renæssancen:
Pensum: Uddrag fra E. Gombrich: Kunstens Historie:
a. ungrenæssancen / Donatello:
Kapitlet, "Virkelighedens Erobring"
fra s. 173m ("Den største billedhugger …")
til s. 176, m ( " …slægtled af kunstnere nordpå")
b. Høj-renæssancen / Michelangelo:
Kapitlet , "Harmonien vundet"
fra s. 235 til s. 236m (" …er i deres krop.")
Læsepensum
Interaktiv introduktion til skulpturanalyse.
EMUs introduktion til skulpturanalyse samt trinvise gennemgang heraf med billedeksempler og øvelser.
Kan forberedes af elever hjemme og enten gennemgås på klassen via storskærm eller parvist i computerrum.
Praktisk arbejde
Til opgaveformulering
Opgaveformulering til croquismodellering.
Læs opgaveformuleringen grundigt igennem for en forståelse af, hvad der er vigtigt at koncentrere sig om i croquismodellering.
Indeholder interaktive links til illustrativt billedmateriale.
Gennemgået teori
strong>Læreroplæg: Rodin og skitseudtrykket
Om Auguste Rodins inspiration fra Michelangelo.
Billedpolarisering:
1. Rodin:
Bronzealderen, gips
Michelangelo:
Døende slave
2. Rodin:
Grubleren
Michelangelo:
Lorenzo de Medici
3. Rodin:
Skyggen
Michelangelo:
Allegorisk gruppe
Gennemgået teori
Forskellige typer objektkunst:
Se EMUs handout med definitioner og interaktive billedeksempler
Læsepensum
Læst: Abildgaard, Hanne/ Bogh, Mikkel / Friborg, Flemming: Dansk skulptur i 125 år,
s. 167m (fra: "Lidt inde i 30'erne ændredes" )
til s. 185, l. 5 (slutter med " …energi med stiliserede maskeformer" )
Om dansk surrealistisk skulptur (bla. Vilhelm Freddie, Henry Heerup og Sonja Ferlovs assemblage og objét trouvé) Særligt vægtning: Surrealismens "modernitet" og inspirationen fra fx. Kubisme,
Dadaisme og psykoanalysen i assemblage/objét trouvé med særlig fokus på
assemblagen som abstraktion over den menneskelige legeme.
Gennemgået teori
George Segal:
Duane Hanson
Kurt Trampedach:
Christian Lemmerz
Relateret link: Se EMUs handout for objektkunst for definition af installation

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

