Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Analyse af konceptkunstværk

af Jannie Dam

Fagområder

Analyse af konceptkunstværker

 

Konceptkunst  
(Concept Art, Conceptual Art). Betyder egentlig idé-kunst.  Konceptkunsten opstod i starten af 1960erne i Europa og specielt i USA.[1]Bevægelsen bygger på, at ideen om kunstværket er vigtigere end den materielle udførelse. Det betød, at det fysiske kunstværk blev nedtonet til fordel for ideen eller de tanker, som lå bag værket.

Som eksempel blandt flere kan nævnes de aktioner, som fluxus-kunstnere udførte fra 1961 – også i Danmark.
Resultatet var værker udført som dokumentation i form af billeder, tekst, diagrammer, video eller fotografier. Ofte udtrykker titel og værk overvejelser om forholdet mellem ord og billede på et mere overordnet plan (jf. Lise Gotfredsen: Conceptual Art, s. 177 ff i: Når ting bliver til kunst, Gads Forlag 1999.

 

Følgende kunstnere har udført konceptkunst:

Lars Arrhenius, Christian Boltanski, Carin Ellberg, Olafur Eliasson, Dan Graham, Peter Holst Henckel, Damien Hirst,  Jytte Høy, Sarah Lucas, Vibeke Tandberg, Troels Wörsel

 

 

 

       Analyse og fortolkning af konceptkunstværker:

  1. Som udgangspunkt for analysen af et konceptuelt værk kan du beskrive værket som du gør ved en billed- eller skulpturanalyse. Det vil sige, at du kan omtale materialer, proportioner, placering i rum, tekster; er der tale om video, da varighed, handling, tema og specielle udtryksmidler (f.eks. lys, lyd, tekst, optagevinkel). Beskrivelsen skal være kortfattet og klar, så tilhøreren får et overblik og forståelse af, hvordan værket er bygget op, og – hvis det er muligt - hvad hovedbudskabet er.   Hvis, der er flere mulige tolkninger, kan du vente med at nævne hovedbudskabet/hovedtankerne i budskabet som afslutning på din analyse.
  2. Derefter kan du gå i gang med en detaljeret gennemgang af elementerne i værket til belæg for det hovedbudskab, du regner med at afslutte med (eller har afsluttet din beskrivelse med)
  3. I katalogtekster kan du træffe udsagn fra kunstneren selv, eventuelt i interviewform, men ofte vil teksten være forfattet af en kunsthistoriker, der bygger sin udlægning op på basis af værket, kunstneren, kunstnerens andre værker og sekundærlitteratur.

Det er ikke sikkert, at du er enig med kunstner eller fortolker. Du skal imidlertid argumentere for dine synspunkter med belæg i værket, eventuelt med inddragelse af andre værker af kunstneren.

  1. Konceptkunstens temaer er ofte aktuelle: køn, race, etnicitet, identitet, miljø, videnskab, politik, økonomi, kultur, sociale relationer, krig.

Gennem temaet synes konceptkunstneren at henvende sig direkte til beskueren og i højere grad end ved traditionel akademisk kunst at ændre kunstnerens rolle fra en forkynderrolle til en dialogpartnerrolle. Kunstneren opfatter sig måske nok som enestående, men ikke udelukkende som egentlig skaber. Materialer fra hverdagen,   genbrugsmateriale, (digital)foto, film, (avis)tekster, andre kunstneres værker eller dele heraf benytter konceptkunstneren.

 

  1. Det, som konceptkunstneren primært interesserer sig for, er, at værket udtrykker   idéer og meninger; komposition, farver og materialer kan medvirke til understregning af konceptet.
  2. Karakteristisk for konceptkunsten er:

 

  1. fokus på massekultur, politik, økonomi, miljø, hverdag
  2. fravær af værkbegreb i akademisk forstand
  3. inddragelse af beskuer som aktiv del af værket
  4. budskabets fokus kan være på:

       forhold mellem værk og beskuer

       mellem kunst og samfund

       mellem værk og kunstinstitution,

       mellem kunst og videnskab,

       mellem kunstværk og anden kunst.

  1. Måden, som et konceptkunstværk fremtræder på, kan være meget forskellig: ironisk, vittig, moraliserende, kritiserende etc.

 

Konceptkunstneren kan benytte forskellige former, der kan optræde hver for sig eller sammen:

  1. readymade: en hverdagsgenstand brugt/sat ind i ny sammenhæng (en papirkurv med kunstnersignatur) på et museum
  2. intervention: kunstværk i uventet sammenhæng (f.eks. en cykel i kæmpeformat på Højbro Plads)
  3. dokumentation: ”originaloptagelse” har fundet sted og værket er en gentagelse

(film, foto, tekst)

  1. ord/tekst: værket består af ord/tekst af/på materialer af forskellig art

 

 

Jannie Dam januar/december 2005   

 

 


[1] Bemærk, at allerede tidligt i det 20. årh. arbejdede kunstnere som f.eks Marcel Duchamps (1887-1968),  Pablo Picasso (1881-1973), Georg Grosz (1893-1959) med visuelle udtryk, der kan betragtes som forløbere for konceptkunst. Deres kunst er imidlertid stadig bundet i ønsket om at give beskueren en æstetisk oplevelse og ikke hovedsageligt at bevidstgøre beskueren om, hvorledes verden kan opfattes og tolkes.