Formalanalyse

Introduktion
Som det fremgår af navnet, er det værkets form, der har interesse i formalanalysen. Målet er at sige noget om et værks formelle træk: Hvad kan vi se, og hvilken virkning har det? Formalanalysens fokus er altså værkets interne organisering, det vil sige de dele værket består af og den måde de placeret i forhold til hinanden. Når man undersøger et værk formelt, kan man med fordel inddrage teori (fx farveteori, kompositionsteori etc.)

Hvad spørger man til?
Når man går formalanalytisk til værks, stiller man overordnet følgende spørgsmål: Hvad gør værket visuelt, og hvordan virker det? Hvilke visuelle virkemidler anvendes i værket, og hvordan hænger de sammen?

Hvordan gribe det an?
Med den formalanalytiske tilgang undersøger du et værks formelle organisering, og du sigter mod at finde ud af, hvordan et kunstværk er bygget op: Du koncentrerer dig fx om komposition, farve og teknik, der virker på en bestemt måde. Du tilstræber en objektiv analyse af sammenhænge mellem de forskellige visuelle virkemidler i værket - du fokuserer altså primært på værket i sig selv. Du kan fx undersøge:

a) Komposition: En undersøgelse af forholdet mellem de forskellige elementer i værket. Er det horisontalt eller vertikalt orienteret? Hvad med det gyldne snit? Hvilke former dominerer (cirkel, kvadrat, trekant, diagonal, oval)? Hvad er virkningen (Er kompositionen fx statisk eller dynamisk, harmonisk eller disharmonisk)?
b) Lys og farve: Hvordan bruges farverne? Benyttes der rene og ublandede eller brækkede farver? Er der anvendt kontraster? Farveperspektiv? Er billedet bygget op i farveflader, er farven omsluttet af konturer og linjer, der binder motivet til fladen og betoner det dekorative og ekspressive, så plasticiteten, forsvinder? Eller er figuren rundet i lys og skygge? Hvad med lyset? Lyser objekterne selv (egetlys) eller er lyset formgivende? Hvordan er virkningen?
c) Rum og synsvinkel: Hvordan er rummet i værket? Undertrykkes rummet eller skabes der illusion om tre-dimensionalitet (for billedets vedkommende gennem overlapning, repoussoir, gradienter)? Hvordan bruges perspektivet? Som middel til at skabe visuel enhed, eller som noget, der forvirrer blikket? Er der tale om en tilstræbt naturalisme, eller fremkommer den rumlige virkning kun via overlapning, størrelsesforskelle og farvevirkning? Hvordan er synsvinklen (hvor ser man rummet fra?). Hvad er resultatet?
d) Stil: En undersøgelse af forskellige kunstværkers formelle fællestræk i forskellige perioder og ismer, fx: Hvad er kendetegnende for renæssancens stil i forhold til barokken?
Den formalanalytiske synsvinkel koncentrerer sig om interne årsager i værket, om alle de formelle kendetegn. Den bekymrer sig hverken om kunstens indhold, altså værkets symboler og temaer, eller om det, der er uden for værket (de eksterne årsager), fx den tid et givet kunstværk er skabt i eller den kunstner, der har skabt det. En formalist opfatter kunst som en autonom størrelse: det vil sige som en selvberoende størrelse, lukket om sig selv og frigjort fra sine historiske forudsætninger. Den formalistiske synsvinkel er et godt udgangspunkt over for ethvert værk, fordi den udtrækker alle formelle kendetegn og på den måde giver et pejlemærke om, hvad der er på færde i kunstværket.

 

Ordliste: 
Abstrakt: genstandsløs kunst med vægt på farve og form
Horisontalt: vandret
Vertikalt: lodret
Statisk: stillestående
Plasticitet: rumlig virkning på grund af fordeling af fx lys og skygge
Det dekorative: At udsmykke en flade med mønstre
Illusion: at skabe indtryk af
Figurativ: Kunst som danner figurer og billeder