Tid til Praksis

Af Lotte Stuhr, Frederiksberg HF

 

Hvordan får vi mere praksis ind i billedkunstundervisningen? I artiklen reflekteres der over behovet for en bedre integrering af teori og praksis, og der gennemgås en konkret øvelse om kuratering og museologi. Øvelsen kan fungere som opsamling på årets undervisning og forberedelse til eksamen.

Marts 2010 - Vi nærmer os skoleårets afslutning på C-niveau i billedkunst – i alt fald mentalt. Jeg begynder at tælle ugerne, dagene og timerne der er tilbage, når naturfagsprojektet, alle fællesarrangementerne, helligdagene og studierejserne har taget deres. Og jeg sammenholder den tid, der er tilbage med de krav i bekendtgørelsen, der endnu ikke er opfyldt: Arkitektur er endnu ikke gennemgået, og hvordan var det nu med perioderne – har vi været tilstrækkeligt omkring? Mon ikke vi bliver nødt til at træne analysestrategierne lidt mere? Der skal også være tid til opsamlingen, eksamensorientering osv., osv., osv.

Jeg begynder at stresse lidt og overvejer at erstatte den ellers planlagte elevfremlæggelse af forskellige ’ismer’ med ét powerpoint-understøttet lærerforedrag - så går det hele jo så meget hurtigere, og jeg er sikker på, at eleverne får den ’rigtige’ viden. Og skulle jeg mon skære en ellers planlagt praktisk øvelse eller to bort for i stedet at koncentrere mig om en mere teoribaseret gennemgang?

For hvordan skal jeg ellers nå det hele? Og med nogenlunde ro i sjælen kunne føre eleverne til eksamen?

 

At lære ved at gøre

Selvom vi godt ved, at teori og praksis ikke er to adskilte størrelser dukker situationen op som et tilbagevendende dilemma, hvor vi, som undervisere i billedkunst, føler, vi stilles over for et valg mellem teori eller praksis og mellem en meget lærerstyret eller meget elevorienteret undervisningsform. For mange undervisere er der tale om et konstant dilemma og tidspres, og alt for ofte føler man sig nødsaget til at give køb på det, vi ellers anser som billedkunstfagets store force og didaktiske kendetegn: At her lærer vi ved at gøre[1].

 

Når eleverne kommer til billedkunst, har de en berettiget forventning om, at de ikke kun skal se på billeder, men at de også selv skal lave billeder. Langt hovedparten af vore elever har valgt faget netop af den grund.

Men hvad sker der, når faget ikke lever op til deres forventninger, hvad det angår? Vil eleverne forsat vælge og interessere sig for billedkunst, hvis ikke netop deres grundlæggende ønske om at få tid til at udfolde sig kreativt honoreres?

Næppe! Så spørgsmålet er, hvordan vi får tilrettelagt vores undervisning, så teori og praksis integreres og der bliver tid til fordybelse og praksisorienteret undervisning?

Overvejelserne og spørgsmålet om forholdet mellem teori og praksis er centralt for alle de kunstneriske fag i gymnasieskolen[2]. I det følgende vil jeg kort redegøre for, hvordan emnet er blevet yderligere presserende for billedkunst, og komme med et forslag til, hvordan vi konkret kan arbejde med en bedre integration af teori og praksis i vores undervisning. Sidste halvdel af denne artikel udgøres af en gennemgang af to praktiske øvelser og de didaktiske overvejelser, der knytter sig til især den første af øvelserne.

 

Praksis under pres

Den generelle tendens i samfundet til akademisering og teoretisering har også ramt de kunstneriske fag, og især i billedkunstfaget oplever mange undervisere, at praksis-siden er truet, og at den teoretiske tilgang til faget har taget overhånd efter reformeringen af gymnasiet i 2005.

På den ene side er der sket en opgradering af faget. Det er godt, at billedkunst nu også på C-niveau er blevet et eksamensfag, og at den teoretiske og akademiske side af faget er blevet betonet. Det har givet faget en højere status hos såvel vore kolleger som eleverne, og faget kan lettere og på mere lige fod med andre fag indgå i AT, EP, studieretninger o.a. tværfaglige samarbejder. 

En anden positiv følge af reformen er, at vi som undervisere bliver tvunget til at sætte ord på den læring, som finder sted, når eleverne udfører praksis. Erfaringer og læring som eleverne ikke tidligere har skullet reflektere over i samme grad som nu.

På den anden side skuffes mange elever over så relativt lidt tid, der nu er afsat til, at de selv kan lave billeder. Den status faget tidligere havde som et kreativt frirum; et sted hvor andre læringsstile og intelligenser kunne komme i spil, forskelligt fra de andre fags ofte abstrakte og intellektuelle tilgang til stoffet, er mange steder reduceret væsentligt.

Når mange undervisere føler, at de ikke som før kan afsætte tid til fordybelse i praktiske øvelser og projekter, skyldes det formentlig den megen plads beskrivelsen af de teoretiske stofområder har fået i vejledningerne til lærerplanen, og det tidspres mange undervisere oplever som følge af de specificerede krav til gennemgangen af bestemte perioder, genrer og gengivelsesstrategier. Det er ofte fristende og virker umiddelbart også meget hurtigere at foretage en fælles teoretisk gennemgang af et område frem for at lade hver elev tilegne sig viden om området gennem praktiske øvelser. For praktiske øvelser tager tid, og det er svært at nå rundt til hver enkelt elev og vejlede dem omkring udførelsen.

 

Læreren under pres

Ja, vi har fået travlt i billedkunst. Og vi får endnu mere travlt til næste år.

I de nyligt offentliggjorte ændringer til læreplanerne for billedkunstfaget stilles der nu som noget nyt krav om, at der også på C-niveau skal indgå et eksamensprojekt, og at dette skal indgå i bedømmelsen ved eksamen[3]. Dermed sendes der et klart signal om, at elevernes individuelle praksis skal opprioriteres, og der stilles krav til underviseren om at prioritere og kvalificere elevernes praktiske tilgang til faget. Og det er jo også godt.

Men spørgsmålet melder sig igen, med endnu større kraft: Hvordan skal vi som undervisere nå alt dette?

Behovet for at kunne integrere teori og praksis i den daglige undervisning, frem for at behandle dem som to adskilte størrelser har aldrig været større. Det er både et pædagogisk mål - for så lærer eleverne bedst - men også et praktisk - for ellers kan vi ganske enkelt ikke nå vores stof!

 

Udvikling af praktiske øvelser

En bedre integrering af teori og praksis betyder, at vi som undervisere skal blive endnu skarpere til at se og udnytte det store teoretiske læringspotentiale, der ligger implicit i den kunstneriske praksis. Helt konkret tror jeg, vi i langt højere grad skal fokusere på at udvikle praktiske øvelser til faget. Vi skal arbejde meget bevidst med at vælge, gennemtænke og formulere de praktiske øvelser, vi bygger vore undervisningsforløb op omkring, så de dels kan tilgodese elevernes ønske om reel kunstnerisk og praktisk udfoldelse, dels danne afsæt for refleksioner og mere teoretiske og kunsthistoriske overvejelser.

 

Samtidskunstens praksis som en undersøgelsesmetode med teoretiske aspekter

Om man vælger en induktiv eller deduktiv planlægning og tilgang til undervisningen kan afhænge af mange ting: Stoffet, ønsket om variation i undervisningen, ønsket om at tilgodese elevernes forforståelse mm.  Men netop i faget billedkunst synes jeg meget ofte, en induktiv tilgang, hvor man slutter fra praksis til teori, er at foretrække og mere i overensstemmelse med fagets særlige natur og emneområde. Dels fordi netop den personlige, kropslige og sansebaserede erfaring i de fleste tilfælde er et mere motiverende udgangspunkt for videre læring end den abstrakt, teoretiske, dels fordi netop UNDERSØGELSEN står som noget centralt i vores fag, jf. læreplanerne for C & B, stx og Hf:

”I dag undersøger, udfordrer og forandrer kunst og arkitektur vores syn på verden gennem sansning og erkendelse.”[4]

Frem for at opfordre eleverne til at eftervise hypoteser, om f.eks. farve- eller rumvirkninger, eller til ureflekteret at kopiere impressionistiske malemåder, skal vi opfordre dem til at eksperimentere selv; til at prøve sig frem og derefter forholde sig kritisk, analytisk til deres produkt. Det er på den måde vi fremmer elevernes kreativitet og innovation og kritiske sans, og dermed et pædagogisk synspunkt i overensstemmelse med Uddannelsesbekendtgørelsens dannelsesperspektiv og krav til udvikling af elevernes selvstændighed.[5]

Og frem for at opfordre eleverne til i deres visuelle kommunikation at komme med entydige og skråsikre budskaber eller ’sandheder’ om dette eller hint, skal vi, inspireret af samtidskunsten, opfordre dem til at prøve tingene af, og til også at fokusere og reflektere over processen frem for det endelige produkt. Den kunstneriske praksis kan udgøre en platform, et laboratorium, hvor eleverne kan forholde sig nysgerrigt og undersøgende til deres omverden.

 

Teori som et materiale – og en udfordring

På samme måde kan samtidskunstens afsæt i forskellige videnskaber, teorier og forklaringsmodeller om alt lige fra perception og semiotik til antropologi, økonomi mm. inspirere eleverne til at opfatte teori som et materiale, noget de ikke bare skal eftervise, men noget de kan arbejde med og som kan danne udgangspunkt for deres undersøgelser – deres praksis. Hvilken betydning har lugte for vores sansning af verden? Hvordan skelner vi mellem latter og gråd?  Kan termodynamikkens entropibegreb bruges til at beskrive forhold i samfundet? Osv.

Man skal selvfølgelig variere sine arbejdsmetoder, og der kan findes emner og situationer, hvor det vil være mere hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i en teoretisk tilgang. Mange vil formentlig også opfatte det som noget af en udfordring at skulle udtænke en realiserbar praktisk øvelse til eksempelvis ’analysestrategier’, som man kan arbejde induktivt ud fra. Men hvorfor ikke tage udfordringen op. Der er et stort behov for at udvikle relevante praktiske opgaver og øvelsesforløb med en klar progression til vanskeligt teoretisk stof[6]

 

Udvikling og formulering af praktiske øvelser

Når man udtænker og formulerer en praktisk øvelse, er det vigtigt at holde sig øvelsens formål for øje. Den gode praktiske øvelse skal ideelt set være formuleret med klare produktkrav, tidsramme og evt. instruktioner og materialelister, ellers vil mange elever, især de svagere elever, have svært ved at overskue og løse opgaven. Det kan indimellem være godt med mere frit formulerede opgaver, men så er det også vigtigt, at det af øvelsen fremgår, at den er fri samt hvorfor. Uanset hvad vil det altid være en fordel for både elev og underviser, at opgaven ikke kun formidles mundtligt, men også skriftligt, så det er muligt senere hen at se, hvilken sammenhæng øvelsen indgik i, og hvad formålet var.

Det følgende er et eksempel på, hvordan en praktisk øvelse kan tage sig ud, så den tilgodeser disse krav og kan fungere som en kreativ form for undersøgelse og afsæt for refleksion og teoretiske overvejelser.

 

Museologi- og kurateringsøvelse – et eksempel

I det følgende gennemgås en øvelse, der har til formål at introducere eleverne til begreberne kuratering og museologi.[7] To emner der optræder i læreplanerne for billedkunst på B-niveau, men som det også er spændende og givtigt at arbejde med på C-niveau.[8] 

Kurateringsøvelsen er oprindeligt udviklet til brug på C-niveau. I første omgang introducerer den eleverne til begrebet ’kuratering’, og den kan udgøre et mindre, afsluttet undervisningsforløb om emnet. Den fungerer også rigtig godt som afslutning og opsamling på årets undervisning og som forberedelse på den afsluttende eksamen. Den progression, der er indbygget i øvelsen, gør den også velegnet som introduktion og afsæt for et videre forløb om museologi.

Øvelsen gennemgås trin for trin. Selve øvelsen, som den ser ud, når jeg udleverer den til eleverne, står sidst i artiklen.

 

Titel, forløbssammenhæng, emne/nøgleord, kunstnere og værker knyttet til øvelsen:

Det bør altid tydeligt fremgå, hvilken sammenhæng øvelsen indgår i og hvad formålet med den er. Det giver også eleverne en større bevidsthed om, hvordan øvelserne kan ses i flere sammenhænge samt et godt overblik over undervisningen som sådan. Det er også en god ide at forsyne øvelsen med et nummer og en titel, så man let kan referere til den.

 

Forberedelse af øvelsens første del (A+B)

Til denne øvelse kræves 25-30 forskellige genstande hentet alle mulige steder fra: tændstikker, en teske, en svamp, et æble, en blyant, et ur, en kop, en kniv, et fotografi, en billedbog, et spejl, en knap, en mønt, en tallerken, et hårspænde, en cd, en appelsin, en bold, en dukke, en dåse tomatpasta osv. Alt kan bruges. Gå på jagt i dit barns gemmer, skolens køkken og billedkunstlokalet. Det tager ikke lang tid at samle ind.

 

Udførelse af øvelsens første del (A): Sorteringsopgaven

Tingene samles og lægges på et bord foran den gruppe af elever, der deltager i øvelsen. Er klassen/holdet på mere end ca. 10 elever, vil det være hensigtsmæssigt at dele dem i to eller tre mindre grupper, der samles om hver sit bord med hver sin bunke af ’ting’.

Stil derefter eleverne flg. opgave:

”Sorter de udleverede genstande i nogle grupper. Forklar hvilke kriterier de er sorteret efter. Navngiv de forskellige grupper.”

Eleverne skal altså selv vælge, hvordan de vil opdele de mange forskellige genstande, de står overfor, og de vil givet spørge ”Hvordan skal vi sortere?”, men svaret er så blot: ”Det må I selv om”.

Når de har forstået, at der ingen regler er for sorteringen, kaster de sig ud i at diskutere, hvordan tingen skal sorteres. Skal det ske efter farver, materialer, funktion, oprindelsesland eller noget helt femte?

Når de er nået til enighed, sorteres tingene, og hver gruppe redegør for de kriterier, de har sorteret og altså opdelt tingene efter. Det bliver nu tydeligt for eleverne, hvordan der kan lægges mange forskellige synsvinkler/fokus/snit på det samme materiale; hvordan det er konteksten, der afgør om tallerkenen skal ses og forstås som et eksempel på en rund form og dermed være i gruppe med knapper, cd’er, mønter mm. eller snarer skal ses som et eksempel på ’husgeråd’ og være i gruppe med koppen, kniven, teskeen mm.

Man kan evt. bede holdet komme med andre eksempler på ’opdelinger af verden’ og selv supplere med f.eks. det periodiske system, biologiens dyre- og plantegrupper, supermarkedets vareopdeling, specialforretninger, skolernes fag, ministerierne osv.

 

Udførelse af øvelsens anden del (B): Lyn-udstillingen

Del derefter eleverne ved hvert bord op i mindre grupper på 3-4 personer. Forklar kort hvad en kurator er og giv dem følgende opgave:

 

”Du er nu kurator. Vælg minimum 5 genstande ud, som du ser en betydningsmæssig sammenhæng imellem (konceptet). Udstil dem i en æske eller lille papkasse og vælg en titel for udstillingen, der angiver konceptet. Fotografer (dokumenter) og sørg for at få lavet print af de fotograferede udstillinger”.

Bed dem endvidere om at reflektere over løsningerne:

”Hvad fortæller disse øvelser om, hvad en udstilling er? Hvilken betydning har kuratoren for en udstilling? Hvad fortæller øvelserne i det hele taget om vores måde at opleve omverdenen på?”

Eleverne reflekterer først i deres egne grupper derefter i plenum. Underviseren samler op, og elever og lærer konkluderer i fællesskab:

At samle og sortere er altså både et almenmenneskelig måde at forholde sig til og sanse omverden på og et mere bevidst greb, når man arbejder som kurator på en udstilling. Kuratoren må spørge sig selv: Hvad det er for et emne, der skal behandles? Hvilken historie er det, der skal fortælles? Hvilken betydning har det for det blik, der kastes på tingene?

Øvelsen skærper også elvernes forståelse for titlens betydning for tolkningen af såvel udstillingen som den enkelte genstand.

Kravet om dokumentation sker a.h.t. portfolien, da alle udstillingerne jo skilles ad umiddelbart efter.

 

Udførelse af øvelsens tredje del (C): Udvikling af udstillingskoncepter

Hvis museologi/kurateringforløbet ligger sidst i skoleåret, vil det være oplagt til denne del af øvelsen at vælge alle de billeder, der er blevet arbejdet med og gennemgået i løbet af året. Find dem og print dem ud i farver i minimum A5 størrelse og spred dem ud over hele bordet, som gruppen er samlet omkring. Som i A kan det være hensigtsmæssigt at dele gruppen op i to mindre grupper. Vælg et billede som eleverne kender godt fra bunken. Gerne et billede I tidligere har arbejdet med og analyseret grundigt, så de har mulighed for at tænke det ind i mange forskellige sammenhænge. I det følgende anvendes Van Goghs ”Kornmark med krager” og Kine Ravns ”Danmark” som eksempel. Del eleverne op i grupper på 2-3 og stil dem flg. opgave:

”Se på Van Goghs billede: Kornmark med krager. 1890. Find på mindst 4 forskellige udstillingskoncepter billedet kan indgå i.

Kig i bunken af billeder vi har arbejdet med i årets løb og kom evt. med forslag til, hvilke andre billeder Van Goghs billede kunne udstilles sammen med.”

 

Bed dem endvidere lave samme øvelse med Kine Ravns billede: Danmark.

Eleverne fremlægger herefter deres udstillingskoncepter, som i Van Gogh-eksemplet kunne være, døden som tema, landskabsbilleder, farver mm. Og i eksemplet med Kine Ravn kunne være: Danmarksbilleder, Landskabsbilleder, manipuleret fotografi, Kunst & Kitsch mm. Pointen er igen, at værkerne kan indgå i mange forskellige sammenhænge, og det er kuratorens opgave at se og skabe dem.

Udover at fungere som opvarmning til den sidste opgave, (D), fungerer denne del af øvelsen også som en god forberedelse til den senere eksamen, hvor eleverne jo netop bliver sat til at vælge værker ud fra deres portfolio til besvarelse af spørgsmål om eksempelvis: ’Farvevirkninger’, ’Danmarksbilleder’, ’Tegning’, ’Hverdagens genstande i kunsten’ eller hvad man nu har haft af undervisningsforløb i årets løb.

 

Udførelse af øvelsens fjerde og sidste del (C): Kurater en udstilling

Eleverne er nu godt varmet op til at få stillet den afsluttende opgave, som kræver mere tid og fordybelse, og som de derfor skal arbejde videre med de næste 2-5 gange, afhængigt af hvor omfattende man formulerer opgaven. Opgaven lyder:

”Kurater en udstilling.

Udstillingskoncept:

Vælg et tema for din udstilling.

Udvælg værker fra årets løb (mindst 10 værker, heraf mindst 2 du selv har lavet.) Du må også gerne, men skal ikke, inddrage et enkelt eller to andre værker, vi ikke har arbejdet med. Du må også gerne inddrage nogle af dine medkursisters værker.

Skriv en kort tekst til udstillingen, hvori du redegør for udstillingens koncept/tema. Lav også en liste over udstillings værker med kunstner, titel, årstal og mål. De to ting samles og fungerer som et katalog til udstillingen.

Udstillingsstrategi:

Lav en model af udstillingen i udleverede æsker. Nedskaler de anvendte billeder, så de passer nogenlunde til æskerne, og installer dem i rummet/rummene. Tænk i indretning og sammenstilling af værker. Hvilke værker skal hænge i samme rum? Hvordan skal publikum ledes gennem udstillingen? Skal værkerne ses i en bestemt rækkefølge? Lav plantegnings-skitser hvor du afprøver forskellige muligheder. (Du kan evt. anvende fotografier til dette.)

 

I den udstrækning du har tid til det, kan du også tænke på:

Formidlingen: 

Hvordan vil du formidle og tydeliggøre konceptet? Katalog, skiltning, tekster?

Arkitekturen: Tænk i rummenes indretning, lys mm.”

Foruden en forståelse for de valg og beslutninger en kurator og et museum arbejder med træner øvelsen eleverne i at se deres egne værker i forskellige sammenhænge. Også her er det en god forberedelse til den stofudvælgelse, de senere skal kunne foretage i forbindelse med deres eksamen. Muligheden for at inddrage værker de selv finder, giver eleven flere muligheder i sit konceptvalg og mulighed for at gøre udstillingen mere personlig.

Kravet til antallet af værker, der skal optræde i udstillingen kan selvfølgelig varieres, men et vejledende antal er f.eks. en god ting.

Det er altid vigtigt eksplicit at formulere et produktkrav samt et krav om en eller anden form for dokumentation og fastholdelse af deres produkt, og hvis det er muligt også af den proces, de har været igennem. Klare produktkrav øger elevernes muligheder for at forstå og deltage i undervisningen, mens kravet om dokumentation medvirker til at skærpe elevernes bevidsthed omkring selve processen. Samtidig sikrer man, at de til eksamen har det nødvendige materiale i deres portfolio.

Et praktisk tip: Få fat i æskerne fra årets studenterhuer! De udgør et fantastisk materiale, som kan bruges i utallige øvelser, hvor man, som i denne øvelse, skal arbejde med at indrette og iscenesætte.

 

Tidsforbrug

Den første del af øvelsen (A+B+C+ introduktion og forklaring af sidste del, D), kan udføres på en dobbelt-lektion. Derefter skal eleverne have tid til at lave deres udstilling alene, eller i mindre grupper. Hvor lang tid man vil bruge på øvelsens anden del,( D), afhænger af, hvor meget man kan få eleverne til at forberede hjemmefra, og hvor meget tid man har til at fordybe sig i udstillingsstrategi, æstetik, formidlingen osv. Dertil kommer den tid, det tager for eleverne at fremlægge og evaluere deres udstillinger. Det er vigtigt at afsætte tid til denne formative evaluering af øvelsen, da det er her, de også trænes i at forklare deres valg af værker og disses indbyrdes relationer. Det er også en god ide, så vidt det er muligt, at lade tidsforbrug og afleveringsfrister fremgå af øvelsesbeskrivelsen, så eleverne har mulighed for at disponere opgaven.

 

Øvelsens potentiale

Kurateringsøvelsen er meget anvendelig fordi den på en gang er meget konkret og samtidig indeholder et meget stort teoretisk læringspotentiale. Øvelsen kan konkretisere ellers meget abstrakte, filosofiske tanker vedr. perception og strukturering af omverden. Endvidere er øvelsen som sagt god til at runde årets undervisning af med – både på C- og B-niveau. Jeg har også gode erfaringer med at koble den med eksamensprojektet på B-niveau, hvor eleverne har ladet emnet for deres udstilling være det samme som emnet for deres projekt. Det har givet dem en god træning i at strukturere og fremlægge projektet. Læseren kan sikkert finde på flere forløb og sammenhænge, øvelsen kan indgå i.

 

”Møntmuseet” en workshop ledet af Willie Flindt[9]

Jeg vil afslutningsvis kort gennemgå endnu en øvelse, der kan anvendes i et forløb om museologi. Øvelsen er udviklet af kunstner og kurator Willie Flindt og blev anvendt i en workshop for billedkunstlærere. Forud for workshoppen havde Willie Flindt bedt alle deltagerne om at medbringe en mønt. Ved workshoppens begyndelse fik alle deltagerne til opgave at udfylde et lille papskilt med en kort tekst til mønten. Der var ingen særlige krav til tekstens indhold, og der kom mange forskellige bud: ”Mønt erhvervet på bryllupsrejse til Kreta i 1997”; ”Dansk kobber-fem-øre med hul fra 1917 som min far brugte som dekorative spænskiver til at montere min opslagstavle”; ”Dansk 1-krone fra 1989, der dengang havde en købekraft svarende til 1,52 kr. i dag” osv.

Deltagerne fik nu til opgave at inddele skilte-teksterne og dermed også mønterne i forskellige grupper. Eksempelvis: De meget faktuelt orienterede skilte; skilte med personlige historier; humoristiske, eller politiserende tekster osv. Som afslutning på øvelsen blev mønterne samlet i de forskellige grupper og udstillet sammen med deres forklarende skilte.

Willies øvelse er en hurtig og enkel øvelse, som anskueliggør, hvor mange valg og mulige tilgange der kan være til et emne, når man stilles overfor at skulle arrangere en udstilling.

Hvis man vil lave Willies øvelse med sine elever, kan man naturligvis vælge mange andre genstande end mønter som emne og objekt for sin museumsudstilling. Men mønten fungerede godt. En mønt er et hverdagsligt objekt, som alle har let adgang til, men en mønt er også et objekt, der har utroligt mange forskellige såvel abstrakte som konkrete betydninger indlejret i sig og som også kan anskues ud fra en æstetisk vinkel. Gennem mønter kan både den lille, personlige historie såvel som den store, fælles politiske historie fortælles.

Hvis man vil fordybe sig i de museologiske aspekter, kan øvelsen let udbygges med krav om design af udstillingen, formidlingen osv.

Forslag til litteratur

Man kan hente viden om emnet museologi og god inspiration til arbejdet med f.eks. museernes udstillingsprincipper og kommunikationsstrategier i Sally Thorhauge & Ane Hejlskov Larsens undervisningsbog: ”Museumsgrundbogen”. Bogen kan læses af eleverne, og foruden konkret viden om centrale museumsbegreber, giver den også sin læser redskaber til at forholde sig analytisk til museerne, samt en række forslag til opgaver, der kan udføres på museerne eller hjemme på skolen.

Kataloget til ”Museum Europa – En udstilling om det europæiske museum fra renæssancen til vor tid”, Nationalmuseet 1993, kan anbefales som kildetekst.

For læreren selv er der også god inspiration og baggrundsviden at hente i Line Hjorth Christensens artikel:” Tilbage til museet! - om den refleksive typologi i nye museumsudstillinger” trykt i KRITIK nr. 144, 2004, Gyldendalske Boghandel, samt i Elisabeth Bodin og Johanna Lassenius: ”Udstillinger mellem fokus og flimmer”, Mulitvers 2006.

 

Vidensdeling og øvelsesbank på nettet?

Jeg tror, vi er mange, der hilser kravet om et eksamensprojekt på C-niveau velkomment. Hvis vi forvalter projektperioden godt kan elevernes egen praksis atter indtage en central placering i faget og den daglige undervisning, og faget kan igen få den status som kreativt frirum med plads til fordybelse, som det synes at have mistet mange steder. Men praksis og fordybelse tager tid, og en bedre integration af fagets teoretiske og praktiske side er ikke blot noget vi skal tilstræbe, men et absolut must. Behovet for at udvikle relevante praktiske øvelser med en klar progression til vanskeligt teoretisk stof er stort, og det er bare om at komme i gang. Og hvorfor ikke hjælpes ad? Der er sikkert mange af os, der ligger inde med gode øvelser, vi gerne vil dele med andre, så lad os få etableret en slags ’Øvelses-bank’ på fagets site på EMUen. Et sted hvor vi kan oploade og samle de gode praktiske øvelser til fælles gavn og inspiration. Willies møntmuseum og min kurateringsøvelse er nu givet videre til fri afbenyttelse og videreudvikling.


Bilag

Kurateringsøvelser. Praktisk øvelse nr. 10 (A+ B + C + D)

Undervisningsforløb: Museologi/kuratering/udstillingspraksis

 

Nøgleord/emner:

Opdeling/organisering af viden

Perception (sansning)

Fortolkning

Kontekst (sammenhæng)

Formidling

 

Kunstnere og værker knyttet til øvelsen (vises senere i undervisningsforløbet):

Keith Tyson: ”Large Field Array” www.keithtyson.com/#/projects/largefieldarray/

 

Formål:

At du får forståelse for hvad det vil sige at ’kuratere’ både i praksis, dvs. i forbindelse med udstillingsvirksomhed, og mere filosofisk.

At du får overblik over årets undervisning og pensum og kan se, hvordan dine praktiske øvelser og gennemgåede værker kan inddrages i forskellige sammenhænge.

 

Indledende øvelser (A+B+C)

A) Sorteringsopgave.

Sorter de udleverede genstande i nogle grupper. Forklar hvilke kriterier de er sorteret efter. Navngiv de forskellige grupper.

                                                         

B) Vælg et koncept lav en lynudstilling.

Du er nu kurator. Vælg minimum 5 genstande ud, som du ser en betydningsmæssig sammenhæng i mellem (konceptet). Udstil dem i en æske/lille papkasse og vælg en titel for udstillingen, der angiver konceptet. Fotografer (dokumenter) og sørg for at få lavet print af de fotograferede udstillinger.

 

Reflekter over løsningerne.

Hvad fortæller disse øvelser om, hvad en udstilling er? Hvilken betydning har kuratoren for en udstilling? Hvad fortæller øvelserne i det hele taget om vores måde at opleve omverdenen på?

 

C) Udvikling af udstillingskoncepter.

Se på Van Goghs billede: Kornmark med krager. 1890. Find på mindst 4 forskellige udstillingskoncepter billedet kan indgå i. Kig i bunken af billeder vi har arbejdet med i årets løb og kom evt. med forslag til hvilke andre billeder det kunne udstilles sammen med.

Lav samme øvelse med Kine Ravns billede: Danmark.

 

D) Kurater en udstilling.

 

Udstillingskoncept:

Vælg et tema for din udstilling.

Udvælg værker fra årets løb (mindst 10 værker, heraf mindst 2 du selv har lavet.) Du må også gerne, men skal ikke, inddrage et enkelt eller to andre værker, vi ikke har arbejdet med. Du må også gerne inddrage nogle af dine medkursisters værker.

Skriv en kort tekst til udstillingen, hvori du redegør for udstillingens koncept/tema. Lav også en liste over udstillings værker med kunstner, titel, årstal og mål. De to ting samles og fungerer som et katalog til udstillingen.

 

Udstillingsstrategi:

Lav en model af udstillingen i udleverede æsker. Nedskaler de anvendte billeder, så de passer nogenlunde til æskerne, og installer dem i rummet/rummene. Tænk i indretning og sammenstilling af værker. Hvilke værker skal hænge i samme rum? Hvordan skal publikum ledes gennem udstillingen? Skal værkerne ses i en bestemt rækkefølge? Lav plantegnings-skitser hvor du afprøver forskellige muligheder. (Du kan evt. anvende fotografier til dette.)

 

I den udstrækning du har tid til det, kan du også tænke på:

 

Formidlingen: 

Hvordan vil du formidle og tydeliggøre konceptet? Katalog, skiltning, tekster?

Arkitekturen: Tænk i rummenes indretning, lys mm.

 

Endeligt produkt: en model af din udstilling med miniatureudgaver af de valgte værker samt tilhørende katalog.

 

Dokumentation

Fotografer udstillingsmodellen. Print billederne af de værker du udstiller + billeder af udstillingsmodellen ud (minimum A5). Gem dine print i din portfolie.

 

Tid: Øvelse A+B+C færdiggøres i dobbelttimen i dag. Øvelse D skal være klar til fremlæggelse og evaluering onsdag d. 21. april. Du har altså i alt 6 lektioner til at færdiggøre øvelsen. Det forventes at du også arbejder hjemme med øvelsen.

---

[1]  ”…i alle 6 fag (de kunstneriske red.) er det en grundlæggende forståelse, at der er en både didaktisk og erkendelsesmæssig sammenhæng mellem de to sider af fagene. Det betyder, at vi i de kunstneriske fag tilrettelægger undervisningen, så de to sider integreres. Eleverne laver analyse og produktion/værk sideløbende. Derved opnår de en forståelse af de forskellige værker samtidig med at de selv er i gang med at producere egne værker.” (Rapport fra de kunstneriske fag vedr. Negativ social arv på de gymnasiale uddannelser. www.uvm.dk)

 

[2] Anledningen til denne artikel er KULTs afholdelse af en konference om sammenhængen mellem teori og praksis i de kunstneriske fag i gymnasieskolen. På konferencen deltog godt 100 undervisere fra hele landet. Den store interesse for arrangementet viste tydeligt, at der er et udtalt behov for at få tematiseret sammenhængen mellem teori og praksis indenfor de kunstneriske fag.

Konferencen blev afholdt på Københavns Universitet d. 20. nov. 2009 i samarbejde med KU og bestod bl.a. af en række foredrag, oplæg og kreative workshops fra forskere og udøvere indenfor de forskellige kunstnerisk orienterede fag: billedkunst, design, film/medier, dans, drama, musik og dansk.

KULT er et samarbejde mellem de fire gymnasier Aurehøj, Nørre G, Ingrid Jespersen og Sankt Annæ, støttet af Region Hovedstaden.

 

[3]”Ved afslutningen af undervisningsperioden gennemfører eleverne et selvstændigt, individuelt eksamensprojekt,

hvor eleverne arbejder ud fra en problemformulering, som faglæreren formulerer. Læreren optræder som vejleder.

Der arbejdes sammenhængende med praktiske og teoretiske elementer. Der arbejdes praktisk med at visualisere de teoretiske elementer, ligesom de teoretiske refleksioner i forbindelse med det praktiske arbejde altid fastholdes i noteform.” (Justeret bekendtgørelse for Billedkunst C&B, stx og HF, februar 2010.)

 

 

[4]Læreplanerne for Billedkunst C&B, stx, og HF juni 2008

[5] ”Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.” Uddannelsesbekendgørelsen for Stx og for Hf, kapitel 1, stk 4.

 

[6] Især set i lyset af, at stadig flere elever i gymnasieskolen har en såkaldt ’gymnasiefremmed baggrund’ Hovedparten af disse elevers forældre har ikke selv en studen­ter­eksamen, og eleverne kommer derfor fra et miljø uden kendskab til den faglige og sociale kultur på de gymnasiale uddannelser og har derfor ofte vanskeligere ved at tilegne sig teoretisk stof. (Rapport fra de kunstneriske fag vedr. Negativ social arv på de gymnasiale uddannelser. www.uvm.dk)

[7]Emnet for øvelsen er bl.a. inspireret af KULT konferencens workshop om museologi. Her stod forsker og underviser på KU, adjunkt Line Hjort Christensen for et foredrag om anvendt museologi – mellem teori og praksis” og et foredrag om ”Den refleksive udstillingstypologi ‐ en teori om nyere udstillingspraksis”. Konceptkunster Willie Flindt gennemgik eksempler på sit arbejde med netop denne udstillingstypologi (bl.a. Nationalmuseets udstilling ”Museum Europa”) og ledede workshoppen ”Møntmuseet”, som kort beskrives sidst i artiklen.

 

[8] Museologi er også et oplagt emne for tværfagligt samarbejde f.eks. i forbindelse med AT-forløb: ”Museologi handler generelt om, hvordan vi fortolker vores fælles kultur, både den naturvidenskabelige, naturhistoriske, kunsthistoriske og kulturhistoriske kultur … Museologisk indsigt giver elever forudsætninger for at vurdere skiftende tiders tankemønstre, samfundsmæssige problemstillinger, videnskabelige, teknologiske og kunstneriske gennembrud og kan for alvor få fag til at snakke sammen.  Mulighederne i museologi er først og fremmest disciplinens iboende evne til at arbejde på tværs af naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Ligesom Almen studieforberedelse ikke er et fag i sig selv, er museologi heller ikke knyttet til et enkelt fag. Selv om de enkelte museer naturligvis byder på et fagligt indhold, alt efter om det er et naturhistorisk, kulturhistorisk eller et kunstmuseum/kunsthal, så har museerne den fællesnævner, at de på et metaplan skal forholde sig til, hvordan deres udstillinger er med til at skabe betydning og kan fortolkes.” Rapport om ”Udviklingsprojekt i Museologi og Almen studioeforberedelse” ved Sally Thorhauge, Anne Melillo og Ane Hejlskov Larsen. /bk/didaktik/materialer/rapport_museologiprojekt.html

 

[9] Workshoppen fandt sted på føromtalte KULT konference d 20. nov. 2009 på Købenahavns Universitet.