Domkirken: Omvisning og rum til fordybelse i perspektivtegning
Billedkunst C på VUC
Interview med Ulla Wang, der underviser på VUC i Haderslev og Gram
Fagområder
Ulla Wang underviser i billedkunst og dansk på VUC. Hun bruger både Haderslev Domkirke og Ribe Domkirke i sin billedkunstundervisning afhængigt af, hvilken kirke der ligger nærmest det pågældende undervisningshold.
Om forberedelsen hjemme på VUC fortæller Ulla: ” Forud for ekskursionen har vi arbejdet med perspektiv generelt på baggrund af Lise Gotfredsens bog og nogle løsark om perspektivtegning. Og så har de tegnet her på skolen også. Perspektiv og lys og skygge og formtegning”
Besøget i kirken varede 3 lektioner. Billedkunstholdet startede med at få en rundvisning enten ved en guide eller en kirketjener, så kursisterne mødte andre formidlere end billedkunstlæreren. Det tog ca. tre kvarter og gav kursisterne mulighed for at sanse rummet og få øjnene op for, hvordan kirken er bygget og indrettet
Derefter skulle kursisterne tegne.
”De skulle lave et interiør og et eksteriør. Det er nogle af de første rumtegninger, kursisterne bliver kastet ud i.
Jeg synes faktisk, det lykkedes godt. De finder jo ud af noget om forkortninger osv. undervejs.
Selvom de bliver kastet ud på dybt vand, får de øjnene op for bygningen, fordi de får set så meget på den. Jeg synes, der er mange gode tegninger imellem.
Vi havde tegneplader, A3-papir, kul, grafit og knetgummi med. Kursisterne kan godt lide kullet. De bliver hurtigere frie og løsner sig fra den logiske tankegang, der er noget hurtighed, også med hensyn til skyggelægning. Det har noget at gøre med, at nogle arbejder mere spontant, for blyant kender de, den er også langsommere. Der er også mulighed for at bruge linealer og sigtemåling, men det er ikke noget krav.
Kursisterne arbejder koncentreret i det stille kirkerum. En af gangene var der en organist, der øvede sig, det var de vældig begejstrede for.
Jeg har forklaret dem, at de skal sætte sig, så de får et udfordrende motiv. Det kan være dybden i kirkerummet, en hvælving eller en vinduesportal. Målet er, at de skal forsøge at lave en perspektivtegning med forkortninger og være opmærksomme på forgrund, mellemgrund og baggrund.”
Ulla fortæller, at kursisterne, hvis vejret er til det, også tegner udenfor. Gerne kirkens indgang. Det ser kursisterne som en kæmpe udfordring.
Titel 1
|
Introduktion, Tegning og collage |
Indhold |
Generelt: Holdet møder en gang om ugen, hvor vi er samlet i et modul på tre timer. Hver undervisningsgang er opdelt mellem teoretisk gennemgang og praktisk billedkunstudøvelse. Til tider supplerer teori og praksis hinanden, andre gange er det erkendelse af farvebrug, komposition, rum etc., der er den røde tråd gennem undervisningen ved først at iagttage og analysere og derefter selv at anvende og være bevidst om egne valg i den billedskabende proces. Introduktion til faget og dets indhold. Vi starter med praksis, at øve os i at se og gengive og gennemgå de færdige tegninger. 2D: Tegning. Lys, skygge, flade, baggrund. Tegning efter motiv – fokus på rumlighed kontra flade. Hvordan ser en klemme ud? Tegning af træ. Omvendt-tegning af Picassos portræt af Igor Stravinsky (fokus på kreative hjernehalvdel). Tegning af stol (forkortninger), af klæde (lys/skygge) Ex: rumskabende virkemidler op gennem kunsthistorien: Fra ægyptisk – byzantinsk – renæssance – manierisme – modernisme – ekspressionisme – abstrakt maleri.
Perspektivlære: 1, 2 og 3 punkts perspektiv frø-, normal- og fugleperspektiv Tegning af kirke, ydre og indre rum. Fokus på forsvindingspunkt, ortogonaler, størrelseshierarki, formindskning, gradienter, repoussoir, overlapning. Teori:Lise Gotfredsen. Billedets formsprog, Lys og skygge, oversigt over lysets muligheder (1s). Noter om lys- og skyggevirkning (4s), Rummet (s 68 – 80, 91 – 99, 104 – 109). Noter om perspektivtegning (3 s). Betty Edwards. At tegne er at se om tegning af hjørner (s. 127 – 128). Noter om collage.
|
Omfang
|
Ca. 24 lektioner |
Særlige fokuspunkter |
Brug af synssansen og fokus på højre hjernehalvdel. Rumskabende virkemidler i tegning og collage. Flade kontra rum /2D til ”3D”. |
Væsentligste arbejdsformer |
Tegning efter opstilling. Klasseevaluering af færdige arbejder. Tegning af Ribe Domkirke. Collage. Skabelse af rum vha. ortogonaler samt overraskende eller provokerende detalje, der skaber kontrast og sætter beskueren på arbejde. Ex: Magritte |

Indgangsportal til Ribe Domkirke med Anne-Marie Carl-Nielsens bronzedøre


Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

