• Indhold

Den barokke og den romantiske have

Fagområder

Om

Arkitektur på billedkunst C i 1.g. Interview med Signe Rugård Poulsen, Sct. Knuds Gymnasium i Odense

Signe Rugård Poulsen underviser i billedkunst og dansk på Sct. Knuds Gymnasium.

Her har hun undervist i havearkitektur på Billedkunst C, inspireret af kollegaen Sophie Holm Strøm, /bk/fagomraader/materiale/sophie_samlet/oversigt.html.

Signe finder havearkitektur velegnet i billedkunstundervisningen. Det giver mulighed for at komme ud at opleve, og der er haver alle vegne i forskellige skalaer. Signe fremhæver, at havearkitektur er godt til at vise eleverne, at kunst og arkitektur er et produkt af det samfund, det er opstået i. Det ses meget tydeligt i havearkitektur.

Signe fortæller, at hun startede med at introducere eleverne til barokken og den barokke have.

Til det brugte hun bl.a. nogle ark, hun selv havde skrevet med udgangspunkt i Arksiteplus og anden litteratur, for det er svært at finde litteratur om arkitektur, der rammer elevernes niveau i starten af 1.g, og som samtidig har så meget tyngde, at det er egnet til eksamen et år senere. Eleverne fik arkene med hjem som lektie.

”Næste gang snakkede vi om barokken, og samlede op på lektien, og så skulle eleverne selv på nettet finde en barokhave, som de skulle lave powerpoint om. De skulle researche på den og sætte billeder ind i deres ppt, og jeg havde lavet et opgaveark med spørgsmål til dem, som de kunne bruge (se Signes materiale nedenfor). Eleverne lavede oplæg, og jeg blev sikker på, at de alle vidste, hvad en barokhave var.

Det var ikke dér, jeg ville lægge hovedfokus, men barokken skulle være elevernes afsæt, og så var det romantikken, vi skulle koncentrere os om. Det skyldes de lokale muligheder. Det er lidt lettere med romantiske haver i Odense og omegn, og jeg havde fået øje på Sanderumgård som ekskursionsmulighed.”

Som læsestof til den romantiske have fik eleverne nogle sider, Signe havde skrevet på baggrund af

Christian Ellings bog: Den romantiske have, Gyldendal 1942/1979.

Signe fortsætter: ”Eleverne skulle jo ikke blot forstå skiftet i havearkitekturen, men i samfundet som sådan - skiftet fra det feudale repræsentative samfund til det borgerlige samfund.

Havearkitekturen illustrerer skiftet meget klart, fordi man i romantikkens havearkitektur får individet i centrum - det individ, der vandrer rundt i haven og oplever gennem sine sanser - i modsætning til barokkens havearkitektur, hvor det er slottet, der er i centrum, og de repræsentative akser, der er meget vigtige. I romantikkens haver fordyber man sig i nogle detaljer og vandrer rundt ad slyngede stier”.

Ekskursion til Sanderumgårds romantiske have

”Vi fik fat i en bus til at køre os de 14 km til Sanderumgård, for der var ingen offentlige transportmidler, der passede. Vi snuppede et nabomodul, så vi havde en hel formiddag, knap tre timer derude.

Vi havde aftalt med ejeren, at vi måtte komme. Det er meningen, at haven skal være åben for offentligheden, når den er blevet sat i stand. Haven har fået tilskud fra fonden Realdania, http://www.herregaardshaver.dk/WEBSITES/HAVER/FILES/File/Programmer/Realdania%20program%20Sanderumgaard.pdf. Man vil genetablere det gamle slyngede stisystem og det sammenhængende system af kanaler, så man kan gå på stierne og sejle på kanalerne.

Eleverne var udstyret med skitseblok og blyant, farvekridt og kamera, en grundplan over stedet - jeg var simpelthen bange for, at de skulle gå vild - og en pakke kiks hver. De skulle gå rundt og opleve haven i små grupper. Heldigvis var vejret godt. Jeg så ikke meget til eleverne derude, men vores veje krydsedes jo, så jeg kunne spørge til, hvordan det gik. Jeg havde indtryk af, at de arbejdede godt.

Jeg havde givet dem et oplæg om, hvad de specielt skulle lægge mærke til. Variationen i haven er f.eks. vigtig. Havens bygninger er ved at blive genetableret, men man er ikke så langt endnu. Der et ”Memento Mori”, et havehus ved navn ”Tankefuld”, der er en imiteret runesten, en vase og en Pan-skulptur. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man i store dele af haven tro, man var ude i et stykke skov. Men haven bliver mere og mere kultiveret, jo længere man kommer ind mod slottet. Det er jo i sig selv en variation, fra de store grønne plæner omkring slottet til det mere skovagtige. og så er der kombinationen af vand, rislende vand, blanke vandhuller og vand i det hele taget, og træer af forskellig slags, høje træer, lave træer, lysninger og tætte områder, og der er nogle steder, hvor der er udsyn ud mod markerne rundt omkring. Alle de ting gik eleverne og fotograferede. De har virkelig haft blik for den romantiske have. De har taget mange billeder, som viser mig, at de har forstået, hvad det var, de skulle kigge efter.

I skitserne var der mange af dem, der forsøgte at fange skovbrynene og de små bygninger i haven.

Nogle af eleverne var ikke tilfredse med tegningerne, de har jo ikke lært at tegne. Jeg havde understreget for dem, at formålet med skitserne var sansninger, at få indfanget noget af stemningen”.

Efterbehandling på skolen

”I den næste billedkunsttime skulle eleverne lave sider til deres portfolio ud fra materialet, de havde med fra Sanderumgård. De skulle printe billeder ud, finde skitser frem og skrive ud fra deres forståelse af romantikken og ud fra deres sansninger og oplevelser i Sanderumgårds Have.

Jeg havde en idé om, at jeg ville fortsætte forløbet med at lade eleverne arbejde praktisk kreativt med en have eller en park, som de skulle lave et alternativt forslag til, men på grund af timeaflysninger var jeg nødt til blot at afslutte forløbet med at inddrage romantisk landskabsmaleri, som jo har en forbindelse til de romantiske haver”.

Evaluering

Signe afrunder interviewet med at fortælle, at nogle af eleverne i forbindelse med evalueringen nævnte, at forløbet måske lå for tidligt som det første forløb efter sommerferien. På det tidspunkt kan man endnu ikke trække på en samfundsmæssig forståelse fra de andre fag. Nu bliver det billedkunst, der lægger ud. Det vil hun overveje, men samtidig er man jo nødt til at tænke vejret med ind i haveforløb.

Signe kommenterer elevernes udbytte med ordene:

”Jeg er sikker på, at de vil kunne huske forløbet. Nu ved de, at det centrale i romantikken ikke er noget med at male smuk natur, men at det er en søgen efter en dybere sammenhængsfølelse, noget guddommeligt, der væver alle elementerne i naturen sammen. Det er jeg helt sikker på, at de vil kunne tænke tilbage på og huske”.

Hofmansgave

I dette skoleår (09/10) fører Signe sin idé med det praktisk/kreative elevprojekt ud i livet på Billedkunst B-holdet. Ekskursionsmålet for romantisk havearkitektur er her haven på Hofmansgave på Nordfyn. Teoretisk inddrages foruden romantikken og barokken også postmoderne havearkitektur. Eleverne møder landskabsarkitekt Bo Hune, der vil vise dem rundt i Kongens Have midt i Odense. Haven er ved at blive nyanlagt på baggrund af en arkitektkonkurrence.

Signe Rugård Poulsen: Barok og romantisk havearkitektur

Undervisningsbeskrivelse 08/09

Baggrundslæsning:

Barokken (lærerproduceret materiale med udgangspunkt i http://www.arksiteplus.dk/wm142368 og Jan Gympel: Arkitekturens historie, Könemann 1998)

Den romantiske have (lærerproduceret materiale med udgangspunkt i Christian Elling: Den romantiske have, Gyldendal 1942/1979)

Ekskursion og praktiske opgaver:

Beskrivelse og analyse af en selvvalgt barokhave på nettet (powerpointfremlæggelser)

Ekskursion til det romantiske haveanlæg ved Sanderumgaard. Stikord, fotos og skitsetegninger. Herudfra selvstændigt udarbejdede ark til portfolien om Sanderumgaards haveanlæg. Evaluering.

Udleverede billeder i farve:

Planer over Versailles’ haveanlæg

Romantiske landskabsmalerier: J. Th. Lundbye: En dansk kyst. Motiv fra Klintnæs ved Isefjorden (1842-43) og P. C. Skovgaard: Bøgeskov i maj (1856-57)

Opgave: Beskriv og analyser en barokhave

I skal løse denne opgave to eller tre sammen ved en computer. Jeg har reserveret computerlokalet 63 til os, men I må gerne sætte jer et andet sted, hvis I kan finde en ledig computer. Medbring de sider om barokken, I har læst derhjemme, og papir og blyant.

1. Find nogle billeder af en barokhave på internettet, og sæt billederne ind i en powerpoint. På næste side er der en vejledning til billedsøgning på nettet og powerpoint.

2. Præsenter, beskriv og analyser haven: Hvad gør den barok i sit udtryk?
Stikord: beliggenhed (placering, tilknytning til bygninger, omgivelser), plan (ankomst, bevægelsesmønstre, symmetri), udtryk, formsprog og stemning (skala/størrelse, linjer og mønstre, materialer, dekoration, farver, kontraster, åbenhed/lukkethed, lys/skygge…), karakteristiske detaljer.

3. Hvorfor ser den sådan ud – hvilken samfundsstruktur, hvilket magtforhold og hvilket menneskesyn afspejler den? Hvordan viser bygherren, hvem han er, gennem udformningen af haven?

4. Hvilken funktion har haven?

5. Gem den færdige powerpoint på jeres drev i mappen ”Billedkunst”, og upload den på Fronter i mappen ”Powerpoints (elevoplæg) om barokhaver”. I skal også lave et udprint af powerpointen til jeres portfoliomappe.

Fremlæggelser i næste billedkunstmodul.

1uv bk: Besøg i Sanderumgårds haveanlæg d. 8/9 2008

Hver gruppe skal medbringe:
- fotoapparat (tag et billede, før I går, så I ved at det virker)
- skitseblok til hver af jer + blyant og evt. farvekridt
- oversigtskort over haven
- en pakke kiks

I skal gå rundt i haven og prøve at beskrive den ved hjælp af stikord, skitser og fotos – se mere herom nedenfor. Det skal bruges i næste billedkunstmodul, hvor I skal lave nogle ark til portfolien om Sanderumgårds haveanlæg og jeres oplevelse af den.

· Skriv stikord om det, I ser og oplever, og hvordan det er romantisk (jf. det, I har læst om den romantiske have).

· Tegn skitser med blyant og/eller farvekridt. Skitser er IKKE skøntegning, så det gør absolut ikke noget, hvis de ikke bliver ”pæne”. De skal bare bruges til at formidle nogle indtryk fra haven.

· Tag en masse fotos rundt omkring i haven. Prøv at fange forskellige stemninger i jeres fotos. Tag både helheds- og detaljebilleder.

Prøv at komme rundt i alle dele af haven!
OBS! Gå ikke for tæt på herregården. Det er en privat bolig. I må selvfølgelig heller ikke smide affald i haven!

Praktisk opgave: Haveanlæg i et eksisterende område

Opgaveformulering
Du skal lave et forslag til et haveanlæg i et selvvalgt eksisterende område i Odense. Området skal være offentligt tilgængeligt eller i tilknytning til en bygning med offentlig adgang.
Dit forslag skal være båret af en idé om, hvordan haveanlægget skal bruges, og hvilken stemning/aktivitet havens indretning skal inspirere til. Haveanlæggets udformning og æstetiske virkemidler skal understøtte dets idé.

Krav

Følgende skal medtænkes:

- størrelsesforhold

- form

- lys

- materialer (herunder farver og teksturer)

- hvordan man kommer ind i haven

- hvordan man bevæger sig rundt i haven

- hvor man kan sidde i haven/hvordan man kan være aktiv i haven

Produkt

Planche (eller lille planche-serie) med

- beskrivelse af eksisterende område, og hvorfor det kunne trænge til en ny udformning

- inspirationsmateriale (fx billeder / fotografier, materialeprøver m.m.)

- beskrivelse af løsningen, herunder din idé med haveanlægget

- grundplan med beplantning, gangarealer osv.

- mindst 2 tegninger eller collager, der giver en fornemmelse af stemningen i haven.

- Du må gerne supplere med en 3-D-model, men det er ikke obligatorisk.

Arbejdsgang
1. Beskrivelse af det nuværende område i ord og billeder (fotos), begrundelse for dit valg.
2. Idéudvikling. Hvad skal være den bærende idé i dit haveanlæg? Det er ikke nok bare at sige ”borde og bænke”, men prøv at tænke mere overordnet.

Tænk fx på barokhavens idé: at udtrykke magt og naturbeherskelse, den romantiske haves idé: at være inspirationsrum for individets kontakt med naturen, ideen i de postmoderne anlæg af Charles Jencks og Ian Hamilton Finlay: hhv. et minikosmos struktureret i fraktaler og inskriptioner på elementer rundt om i haven, som skal give den besøgende associationer til store filosofiske og historiske temaer.

Find inspiration på nettet. Søg på postmoderne haver, find flere værker af Charles Jencks, søg på ord som havearkitektur, garden architecture osv. Lav både web- og billedsøgning. Et godt link er fx http://www.sl.life.ku.dk/upload/konceptmodellen_nacadia_final.pdf, som beskriver et koncept for terapihaver mod stress.

Vores besøg i Kongens Have mandag d. 21/9 er også tænkt som inspiration.

Ligesom de postmoderne arkitekter må du bruge løs af ideer, du finder, bare du giver det din egen udformning. Husk at redegørelse for inspirationsmateriale skal indgå i dit produkt.

3. Udarbejdelse af planche(r).

4. Evaluering og udstilling.

Tidsramme

Resten af i dag + 5 moduler mere. Se timeplanen nedenfor.

Evaluering

Den 5. oktober er sat af til fremlæggelser evt. sammen med Bk-holdet fra Katedralskolen. Her skal du

- beskrive dit projekt og begrunde dine valg

- relatere dit eget produkt til havearkitekturhistorien (barok, romantisk, postmoderne havestil)

God fornøjelse!

Signe

Links til Hofmansgave-forløbet:

Ekskursion til Hofmansgave: http://www.sctknud-gym.dk/dokumenter/knudepunkt/arkiv/0910/Romantik%20på%20Nordfyn.pdf