Museologi på Billedkunst B

Bodil Bruhn underviser i billedkunst og historie. I skoleåret 2007-2008 gennemførte hun et museologiforløb på i Billedkunst B  i samarbejde med museumsinspektør Marianne Sørensen på Vejle Kunstmuseum. Inden mødet med museet var holdet blevet undervist i, hvad museologi er, og hvad museer indeholder. Til denne introduktion havde klassen brugt Nationalmuseets http://www.kunstkammer.dk/index.shtml, hvor de blev præsenteret for en kulturhistorisk tilgang til museologien. På hjemmesiden kan man læse om udviklingen fra Ole Worms samling over Frederik IIIs systematik med de 9 rum til 1800 tallets opsplitning og de moderne museer. Derudover har klassen arbejdet med materiale udviklet af Sally Thorhauge. Nu er ”Museumsgrundbogen – Kunsten at læse et museum” af Sally Thorhauge og Ane Hejlskov Larsen udkommet i stedet.

Museologi på Vejle Kunstmuseum

På kunstmuseet mødte billedkunstholdet Marianne Sørensen, der holdt både holdt foredrag og viste rundt i museets samling.

Bodil fortæller: ”Marianne Sørensen gennemgik kunstmuseernes præmisser. Hun startede med museumsloven. Eleverne fik et meget fint indblik i museernes arbejdsområder: Både at samle, registrere og bevare, og forskning og formidling. Det er jo formidlingsaspektet, som vores elever typisk har mødt tidligere.

Marianne Sørensen introducerede eleverne til Vejle Kunstmuseums hovedindsatsområder og museets arkitektur.

 Museet  har ca. 700 malerier og  15.000 arbejder på papir. Et af deres hovedindsatsområder er det grafiske. Den grafiske samling vises nu i den gamle bygnings små intime rum. Andre indsatsområder er ”Det norrøne”, ”Civilisation i forfald” og ”Figurativt kontra ekspressivt”.  Marianne Sørensen forklarede eleverne, hvordan indsatsområderne var vigtige, når man overvejede at anskaffe nye værker og indgik i samarbejder med andre museer.

Marianne Sørensen redegjorde for de tre udstillingsprincipper, kunstmuseet bruger: Det kronologiske, det tematiske, og så det, som de kalder ”Bevidst sammenstød”. Desuden fortalte hun om de ophængningsprincipper, museet bruger.

Hun lavede det relativt skematisk for eleverne. Derfor blev det let for dem at overskue. Da vi bagefter var nede at kigge på nogle af udstillingerne, kunne de genkende, hvad det er for nogle principper, der var brugt. Senere på året besøgte vi den retrospektive udstilling om Arne Haugen Sørensen, og også her kunne de genkende ophængningsprincipperne.

Marianne Sørensen forklarede helt konkret og med eksempler, hvad man gør, når man står med en væg og skal have nogle billeder op at hænge på den. Museet gør sig mange overvejelser om vægfarven. I den gamle bygning, hvor der bl.a. hænger guldaldermalerier, har man fundet frem til en varm mellemgrå. I den nye bygning, hvor bl.a. Street Art-kunstnerne skal male direkte på væggene – ret grænseoverskridende for et kunstmuseum – er vægfarven hvid.

I selve ophængningen af malerier har museets medarbejdere retningslinier, de altid bruger: Malerierne hænges efter midterkant eller nederste linie. Huskereglen er, at man aldrig må bruge det system, som hedder: Man hænger efter øverste kant. Det kalder de: ”At hænge vasketøj på snor”. Hun forklarede, hvordan man ved at vælge midterlinien kan skabe en vis form for harmoni i forhold til nogle bestemte værker. Hvis man vælger nederste linie, så er man sikker på, at det aldrig går helt galt.

Marianne Sørensen forklarede, at værkerne, som skal hænge ved siden af hinanden, også skal have linier, der korresponderer. Det kunne være et landskabsmaleri med en lav horisontlinie eller bevægelseslinier i abstrakte malerier, der skaber en form for harmoni, når man hænger dem op. Og hun fortalte, hvordan de enkelte værker skal korrespondere med hinanden i forhold til farvemængden, fordi de enkelte billeders farver kommer til at påvirke hinanden.

Marianne Sørensen redegjorde for museets overvejelser om skiltning, både i forhold til en udstillings tema, i det enkelte rum og til det enkelte værk. Skiltningen skal både henvende sig til den kunstinteresserede, der har brug for de præcise data, men også til udstillingsgæster, der ikke har så stor baggrundsviden og skal vide, hvad der er vigtigt at lægge mærke til i det enkelte værk.

Vigtigst er det, at værkerne på en udstilling skal kunne ses som gruppe. Når gæsten har været igennem udstillingen, skal hun forstå, hvad idéen med udstillingen er.

Afslutningsvis fortalte Marianne Sørensen eleverne om museets arbejde med PR. I de 100 år, museet har eksisteret, har avisen været central i formidlingen, og det er den stadig. Museet arbejder bevidst med pressemeddelelser og pressebilleder, der kan inspirere publikum til museumsbesøg.

Bedst er det at få udstillingerne anmeldt af en kvalificeret kunstjournalist, - ellers prøver museets personale at skrive formidlende indlæg i avisen.

I dag bruger man også museets hjemmeside og formidlingskurser til undervisere som en del af formidlingsstrategien”.

Bodil forklarer, at Marianne Sørensen efter foredraget gik med eleverne rundt i Guldaldersamlingen. Eleverne spurgte godt ind til den, de kunne genkende de udstillingsprincipper, Marianne Sørensen havde gennemgået, og var flittige notattagere. Alt sammen noget, de fik brug for, da de skulle i gang med deres eget praktiske museologiarbejde.

Museologi som praktisk øvelse

Den praktiske øvelse var en nyophængning af guldalderbilleder på Vejle Kunstmuseum - i lille målestok:”Vi kombinerede et undervisningsmateriale fra Statens Museum for Kunst med modeller af rummene på Vejle Kunstmuseum. Eleverne fik mål og skitser på udstillingsrummene og udførte modellerne, så de passede i størrelsesforholdet til billederne fra SMKs undervisningsmateriale.

Undervisningsmaterialet er glimrende, også når man som jysk gymnasium ikke har mulighed for at besøge udstillingerne, og det bliver sendt gratis ud. I dette tilfælde stammer undervisningsmaterialet fra en udstilling, der hedder ”National identitet”. Tidsmæssigt strakte den sig fra romantikken til nyere kunst. I materialet forklarer SMK sine udstillingsprincipper, hvordan man kan gøre, når man arbejder med guldalderkunst. De kalder temaerne: ”Dansk blær”, ”Ude godt, hjemme bedst”, ”Det fremmede”, ”  Fædrelandskærligheden”, og ”Der er så dejligt på landet”. Begreber, vi afprøvede på forskellige billeder fra Guldalderen.

 Sammen med undervisningsmaterialet rekvirerede vi et ark, hvor billederne har det rigtige målestoksforhold, små og store billeder mellem hinanden. Eleverne skulle klippe billederne ud og lave deres egen nyopsætning i Vejle Kunstmuseums lokaler. Med udgangspunkt i et valg af udstillingsprincipper, f.eks. ”Bevidst modsætning”, skulle hver elev hænge op på rummenes otte vægge. Det lykkedes dem at kombinere de udstillingsprincipper og ophængningsråd, Marianne Sørensen havde forklaret dem om på Vejle Kunstmuseum, med de indholdsmæssige pointer i  materialet fra SMK. For eksempel udvalgte de et billede, der passede godt til temaet ”Ude godt, hjemme bedst”, og så hængte de det op, så det passede æstetisk ind i sammenhængen. De skrev ikke tekster. Øvelsen var rent visuel.

Senere på året besøgte billedkunstholdet ARoS, hvor vi lagde speciel vægt på ”De ni rum”, og hvilken slags værker kunstmuseer skal kunne rumme i dag: Bill Violas værk kræver f.eks. et stort rum med fire skærme”.

Eksamen

Bodils B-niveau hold kom til eksamen: ”Udgangspunktet var, at de blev bedt om at tage udgangspunkt i den udstilling, de selv havde lavet, og redegøre for deres grundprincipper. Desuden skulle de kort perspektivere til kunsthistorien og inddrage andet billedmateriale fra kunsthistorien, der knyttede an til deres udstillingsprincipper. Før eksamen var det typisk museologien, de ikke ville op i. De syntes, det virkede sværere end det øvrige stof. Men til eksamen lå karaktererne lige så pænt i museologien som i de øvrige emner”.

 

 

Museologi

Indhold

Beskrivelse af kuratering, museologi, kunsthistoriografi Artikel: Museet - dannelsens rum IT opgaver ang. Kunstkammeret - kunstkammerets historie - udstillingsprincipper Foredrag ved Marianne Sørensen  Vejle kunstmuseum ang. museumsdrift/ansvar og museologi Rundvisning på Vejle kunstmuseum med vægt på museologi Optegning af Vejle kunstmuseums guldalder rum - bruges som udgangspunkt for eleverne egne ophængninger (billeder fra Statens museum for kunst) Derefter redegør de for ophængningsprincipper) Indblik: National identitet. Skoletjenesten Statens museum for kunst Statens Museum for kunst: Undervisning/gymnasiet/Indblik - nationalidentitet Billedkunst –ismer i dansk kunst s.23-25 Billedeksempler: Familien Ryberg (1797) Eckersberg: Det Nathansonske familiebillede (1818) Købke: Frederiksborg Slot ved Aftenbelysning (1835) Købke: Frederiksborg Slot. Parti ved Møntbroen (1836) Exner: Episode af et gilde på Amager (1854) Bloch: Fra et romersk osteri (1866) Fokus på en enkelt kunstner: Arne Haugen Sørensen: Billedkunst - ismer i dansk kunst s. 184-189 Tidsskriftet KUNST  nr. 3 2001 Vejle kunstmuseun: Arne Haugen Sørensen. (Kronologisk udstillingprincip) Løse opgaver udfra forskellige temaer. Praktisk registreringsøvelse.

Billedkunst B, Bodil Bruhn, Rødkilde Gymnasium, 2007

 

Museologi –  De første udstillinger i Danmark

 

1. Brug følgende link: http://www.kunstkammer.dk/index.shtml

 

2. Giv en kort beskrivelse af Museum Wormianum (renæssancesamlinger→ Ole Worm)

    Studér det grafiske tryk nøje.

 

3. Hvornår og hvorfor blev kunstkammeret grundlagt? Hvem var initiativtageren? Hvor blev

    værkerne udstillet?

 

4. Giv en kort beskrivelse af de 9 rum. Find et i selvvalg værk fra hvert rum som du

    synes er interessant. Sæt værket ind og begrund dit valg.

 

5. Hvor var værkerne anbragt fra 1680 til begyndelsen af 1800 tallet.

 

6. Hvorfor opløstes Kunstkammeret og hvor blev værkerne placeret?