Det sakrale rum

Bodil Bruhn underviser i billedkunst og historie på Rødkilde Gymnasium.

Her har billedkunstlærerne arbejdet med ”Det sakrale rum” i flere variationer, både på C- og B- niveau som et arkitekturemne.

Bodil fortæller, at billedkunstlærerne har været nødt til at stykke undervisningsmaterialet sammen, da den indkøbte grundbog kun har få arkitektoniske nedslag.

Forløbet tager udgangspunkt i nyere kirkearkitektur, bl.a. Le Corbusiers værk, kirken i Ronchamp, og den lokale kirke, Grejsdal Kirke, tegnet af Jens Malling Petersen og indviet i 1961.

I Grejsdal Kirke er der mange paralleller til Le Corbusiers arkitektur.

Holdet var på ekskursion til Grejsdal Kirke og skulle beskrive kirkebygningen udefra og indefra.

Når man er ved kirken, kan man bevæge sig rundt og se, hvordan kirkens konstruktion er, og man kan undersøge, hvilke bygningselementer der bærer, hvilke der er bårne, hvordan taget er udformet, hvor klokken er placeret i forhold til kirkebygningen, mm. Holdet kiggede også på, hvordan byggeriets øvrige rum er placeret i forhold til kirkerummet.

Inde i Grejsdal Kirke kunne eleverne se, at det er en lille kirke, og at al udsmykning er skrællet væk. Kirkerummet har et meget karakteristisk alterområde, som er malet i blå og røde farver. Ellers er rummet relativt råt og med små vinduer placeret alle mulige steder. Specielt i den ene væg er der mange vinduer. I kirkerummet kan eleverne bruge hele analyseapparatet, som holdet har gennemgået tidligere. Det er anderledes, end når eleverne arbejder med Le Corbusiers arkitektur, som de kun kan se på billeder. I Grejsdal Kirke kan eleverne f.eks. sætte sig på kirkebænken og spørge sig selv, hvordan rummet virker, når de sidder derinde. De kan vurdere kirkens akustik og forholdet mellem det farvede alterparti og det hvide kirkerum. Eleverne får en fornemmelse af rummet og stemningen. Det er meget vigtigt, når man underviser i arkitektur. Billeder siger ikke det samme.

Grejsdal Kirke ligger så tæt på skolen, at holdet kunne nå besøget på halvanden lektion.

Efterfølgende sammenlignede holdet Grejsdal Kirke med Inger og Johannes Exners Lyng Kirke ved Fredericia, http://www.arkitekturbilleder.dk/billedbasen/bygning.php?id=98. Lyng Kirke er fra 1990’erne og er bygget op på den måde, at midtersektionen står som et træ i rummet. Kirken fungerer fint som modsætning til Grejsdal Kirke. Holdet sammenlignede også med kirkearkitektur af en japansk arkitekt.

Går man tilbage i arkitekturhistorien, kan man forklare, hvordan romanske kirker og gotiske kirker ser ud. Nu er det stort set arkitekten, der bestemmer, hvad der skal ske i kirken, selv om budskabet principielt må være det samme. Moderne kirkearkitektur er i høj grad præget af den enkelte arkitekt og hans ´tegn´, næsten et mindesmærke over arkitekten. Hver kirke bliver unik.

 

Elevernes arkitekturopgave

Bodil og Pia Grønne Rasmussen, der var pædagogikumkandidat på B-niveau-holdet under forløbet, udarbejdede en opgaveformulering til eleverne (Se nedenfor). Bodil fortæller:

”I opgaveformuleringen beskrives helt klart, hvad det er, eleverne skal. Der er nogle formelle krav til rummets størrelse, de skal tænke over, fordi det hele skal munde ud i et målfast projekt. Til det endelige produkt er kravene, at eleverne skal udarbejde en planche, der skal vise deres inspirationsmateriale fra undervisningen, eller selvfundne eksempler på sakrale rum. Desuden skal de beskrive løsningen i punktform, de skal udarbejde en grundplan og bygge en model. Modellen skal fotograferes indefra og oppefra, og fotografierne skal indgå i planchen. Planchen er et færdigt værk, der skal bruges til at præsentere deres projekt. Desuden skal der være en model i papir eller karton, udført i korrekte målestoksforhold. Vi snakkede om, at eleverne skal være meget opmærksomme på interiøret. Hvis de f.eks. ville anvende en guldvæg eller et spraglet tæppe, skulle de kunne argumentere for, hvorfor de ville bruge det. Argumentet måtte ikke bare være: ”Jeg synes, det ser godt ud”, men eleverne skulle have et formål med interiøret i forhold til, hvad rummet skal bruges til og hvilken sindsstemning, det skal sætte beskueren i.

Det kom der alverdens ting ud af. Vores udgangspunkt var, at rummet er placeret inde i et allerede eksisterende hus. Eleverne skulle ikke tænke på en facade, for det ville blive endnu mere tidskrævende. Nogle af eleverne ville gerne placere deres projekt ude i vandet, så havet blev en del af det sakrale rum. Gymnasiet ligger jo ved vandet. Det fik de lov til, fordi rummet stadig ikke krævede en facade”

Bodil fortæller, at eleverne skulle lave nonfigurative billeder til deres sakrale rum. Dermed undgik de naivistiske løsninger og kristne eller muslimske symboler i opgaven. Meditationen og fordybelsen kunne fint opnås med mønstre, og ikke figurativt. Forløbet varede 5 lektioner af 75 minutter, og det var en stor succes. Eleverne var vilde med det.

Hvis man kigger i undervisningsbeskrivelserne, kan man se, at billedkunstlærerne på Rødkilde Gymnasium er gode til at afgrænse arkitekturopgaverne, så de bliver overskuelige. Det bekræfter Bodil og fortsætter:

”Vi fortæller eleverne, hvad det er, vi kigger efter, når vi ser på det færdige projekt. At de vurderes på deres evne til at begrunde deres valg, til at analysere de rumlige virkemidler, de gør brug af, og til at relatere deres eget produkt til arkitekturhistorien”.

 

Den nærliggende folkekirke været rammen om en udstilling af modeller af det sakrale rum i forbindelse med sit jubilæum.

 

arkitektur - det sakrale rum

 

Indhold

Arksite: Religiøse bygninger (om moskéen, templet og kirken) Gombrich, E.H., Kunstens historie,  Gyldendal 1994, s. 126-127, 137-141,  342-344m Gympel, Jan, Arkitekturens historie. Fra antikken til i dag, Könemann, 1998, s. 8-11, 44-46 Lund, Nils-Ole, Arkitektur DK, Kirker og kirkecentre, Arkitektens Forlag 8 1995, s. 452 + 455 Wikipedia om Le Corbusier, Notre Dame du Haut i Ronchamp Wikipedia om Tadao Ando, Church of the Light Værker i fælles elektronisk portefolie (power point) Parthenon, Akropolis, Athen Durham katedralen, 1093-1128 La Sainte Chapelle, Paris, 1248 Bramante, Tempietto San Pietro, Rom, 1502-1503 Leone Battista Alberti, Santa Maria Novella, Firenze, 1456-1470 Francesco Borromino, San Carlo alle Quattro Fontane, Rom, 1638-1641 Le Corbusier, Notre Dame du Haut, Ronchamp, 1954 Jens Malling Pedersen, Grejsdals Kirke, Vejle, 1959-1961 Tadao Ando, Church of the Light, Osaka, Japan, 1989 Tadao Ando, Church on the Water, Japan, 1985-88 Inger og Johannes Exner, Lyng Kirke, Fredericia Besøg i Grejsdalens kirke Praktisk opgave Design af eget sakralt rum. Eleverne trænes i at arbejde med: målfaste tegninger målfaste modeller at omdanne ideer og tanker til tegninger og til 3-dimensionelle modeller at finde fysiske løsninger, der illustrerer deres ideer. Der lægges derved vægt på, at eleverne arbejder med mediets udtryksbærende muligheder at formidle refleksioner over egne praktiske løsninger.

Billedkunst B, Bodil Bruhn, Rødkilde Gymnasium, 2007

Bk B, Forår 2008

Praktisk opgave: Design et sakralt rum

Opgaveformulering

I skal designe et rum til mental fordybelse, meditation.

Rummet skal ikke have andre funktioner end netop fordybelse.

Rummet er placeret inde i et allerede eksisterende hus, så I skal ikke tænke på en facade.

Der skal ikke laves møbler til modellen, blot markeringer af hvor man skal opholde sig.

I må gerne lave mønstre og non-figurative billeder til rummet men intet figurativt.

Krav

Rummet skal være ca. 25 m2

I skal tænke over:

- proportioner og skala

- form

- lys

- materialer (herunder overflader og teksturer)

- hvordan man kommer ind i rummet

- hvordan kroppen skal være i rummet (ex liggende, siddende, stående o.s.v.)

Jeres produkt

1. Planche med

- inspirationsmateriale (ex billeder / fotografier, materialeprøver m.m.)

- beskrivelse af løsningen

- grundplan i 1:50

- fotografier af modellen indefra og oppefra

1. Model i papir / karton i 1:50

 

Et eventuelt tag til modellen må ikke limes fast, da vi skal kunne se modellen indefra.

 

Tidsramme

Ca. 5 lektioner inklusiv i dag.

 

Vurderingskriterier

I vurderes på jeres evne til at

- begrunde jeres valg og analysere de rumlige virkemidler, I gør brug af

- relatere jeres eget produkt til arkitekturhistorien

God fornøjelse!

Bodil & Pia