Samtidskunst og integration af teori og praksis

Referat af regionalkursus om samtidskunst og integration af teori og praksis
 14.5.2008 på Århus Statsgymnasium

Der var 18 kursusdeltagere, fortrinsvis fra Region Midtjylland.
Kurset indledtes med et foredrag af André Wang Hansen, lektor ved Institut for Æstetiske Fag, afdeling for Kunsthistorie, Århus Universitet.  Foredraget tog afsæt i to konkrete undervisningsforløb, der forudsætter en integration af teori og praksis. Fra disciplinen Visuel Kultur 1 stammer det ene forløb, Moderne stilleben, der har fokus på at skærpe de studerendes bevidsthed om at se, og om hvordan betydning kommer i stand. Der opereres med kategorierne form, indhold og kontekst, svarende til gymnasielæreplanens 3 analytiske synsvinkler.  Moderne stilleben er bl.a. en øvelse i ”omvendt semiotik”, hvilket André Wang Hansen forklarede og illustrerede ved hjælp en række af de studerendes praktisk-kreative gruppeløsninger på en opgave, som går ud på at skabe et moderne fotografisk stilleben ud fra følgende kodeord: Hvad er (visuelt) karakteristisk for samtidskulturen? Hvilke objekter udsiger (repræsenteret i billedform) noget centralt om den verden, vi lever i? Hvilke objekter vælges? Hvorfor vælges de? Hvordan sættes de sammen? Hvordan etableres billedrammen? (beskæring, lyssætning, farvesammenstød osv.). André Wang Hansen viste og kommenterede et bredt udsnit af de studerendes besvarelser, der alle var lavet med digitalfoto og Photoshop og – med stor variation – faldt i tråd med aktuelle tendenser på samtidskunstscenen (relationel æstetik).  
Et pædagogisk greb i den omvendte semiotik-øvelse er, at de studerende i kraft af den praktiske opgave med at lave et moderne fotografisk stilleben arbejder bevidst med at indkode en betydning i gruppens eget stilleben, mens de efterfølgende arbejder med at afkode betydningen i et af de andre gruppers stilleben.  Først efter at en anden gruppe har beskrevet og afkodet gruppens stilleben, får gruppen selv lov til at forklare. Det er en pointe, at der ikke altid er sammenfald, og det er ofte diskussionen om divergenserne, der kommer til at fungere som dåseåbner for teoretisk komplicerede problemstillinger omkring betragter, værk og kontekst.
Der opstår på holdet diskussioner om symboler og betydning, fx hvor tydelig betydningen skal være for at være præcis, og hvor stor en usikkerhedsmarkør kan være hensigtsmæssig. Det praktisk-kreative gruppearbejde med at skabe et moderne stilleben gør teoretisk komplekse problemstillinger inden for billedanalyse konkrete, åbner for videnskabsteoretiske refleksioner over billeder og betydning, og gør forskellige teoretikeres positioner og måske subtile diskussioner forståelige og vedkommende for de studerende.
André Wang Hansen kalder forløbet et ”harmonika-forløb”, der kan strække sig over kort eller lidt længere tid. 2-3 lektioner er nok til praktisk øvelse, fremlæggelse og opsamling om at se og analysere. Som optakt til den praktiske øvelse vises en række stilleben fra kunsthistorien og samtidskunsten. Genren kan umiddelbart forekomme beskueren både ”stille” og ”død”, og især renæssancens og barokkens stilleben’er er så fyldt med hemmelige budskaber og uigennemskuelige symboler, at det er nødvendigt med en nøgle. Samtidig er der i gamle billeder imidlertid en leg med betydninger, som kunstneren finurligt lægger frem for beskueren. At de studerende får øje på genrens leg med betydninger, er afgørende som motor for deres egen nutidige leg med betydning i det moderne stilleben. Den praktiske gruppeopgave giver et anderledes konkret motivationsgrundlag for at få indsigt i en vigtig kunsthistorisk genre og tradition, og det er oplagt at gå videre med en genrehistorisk vinkel, læse eksempler på ikonografiske analyser af stilleben og evt. gå videre med andre kunsthistoriske genrer.    
André Wang Hansens andet eksempel (fra disciplinen Tværtmedialt Laboratorium) var Projekt Mapping, der handler om kortlægning og overvågning. 
Projektet er sat I gang af en gruppe mennesker i New York, som kalder sig Instutute for Applied Autonomy, og det går ud på at registrere eksisterende overvågning på offentlige gader og efterfølgende udarbejde et alternativt kort over ruter på Manhattan og i London med ingen eller få overvågningskameraer.  Projektet rejser kritisk diskussion om bymæssig overvågning og forvandlingen af offentlige rum til privatiserede zoner. 
I André Wang Hansens eksempel fra Tværmedialt Laboratorium lavede de studerende en mapping over Ryesgade i Århus C. Gaden blev delt ind i 10 sektioner, og de 10 grupper fik til opgave at registrere overvågningskameraer, interviewe butiksindehaverne og tegne et stort fælles kort.  Udover at være en aktiv og kritisk fokuseret analyse af et udsnit af byen, rejser selve korttegningen også nogle helt konkrete spørgsmål til gengivelse, målestok m.m.
Projektet – både det oprindelige og det, som de studerende laver - kan muligvis ses som et stykke interventionskunst, og sammen med andre lignende eksempler på kritisk samtidskunst kan det helt sikkert sætte gang i en diskussion af, hvad samtidskunst er.
Litteratur og links: 
Norman Bryson: ”Still Life and Feminine Space”, in Looking at the Overlooked, Chicago 1990
ArtLex on Still Life.url:  http://www.artlex.com/ArtLex/s/still-life.html
Still Life Painters Artcyclopedia.url: http://www.artcyclopedia.com/subjects/Still_Life.html
EMU Objektkunst.url: 

 http://www.appliedautonomy.com/

Jette Gejl Kristensen, billedkunstner og ekstern lektor ved Institut for Æstetiske Fag, afdeling for Kunsthistorie, Århus Universitet, indledte sit foredrag med en præsentation af et forløb i disciplinen Visuel Kultur 3, hvor teori og praksis integreres under overskriften Turisme – blikket og stedsmyten. 
Undervisningen er bygget op som et tredelt forløb: 1) forelæsninger med formulering og udvikling af analytiske problemstillinger, kunstteori og visuel kultur, 2) superviserede gruppeprojektforløb og 3) praktiske øvelser med integration af indsigter fra undervisningens praktiske forløb med teoretiske refleksioner: konceptudvikling, kontekstanalyse, position, medievalg og modtager.
Jette Gejl Kristensen gjorde rede for forløbets teoretiske udgangspunkt og nogle af de centrale begreber omkring Turisme som visuelt fænomen og Turistblikket som udtryk for et socialt mønster og en tillært måde at se på, hvor man ser i ”gode billeder”. Turisten er ”en kamerabeklædt semiotiker, der betragter og samler på ekstraordinære steder”. Turistblikket er et æstetiserende blik med interesse for stedet som et visuelt ”skue”spil og et aktivt producerende blik, der producerer steder og identiteter som en slags ”anden” i forhold til en selv og ens eget land.  Det afspejles i Turistfotografier, som er
1) en særlig måde at rammesætte oplevelsen/attraktionen
2) statussymbol eller minder
Stedsmyter produceres af tekster og billeder (rejsebeskrivelser, guidebøger, fotografier, landskabsskitser m.m.), hvor der optræder mange variationer af blikke.  Overordnet skelnes mellem
1) ”Kunstblik” (”the good eye”), hvor der fokuseres på formelle forhold, æstetiske kvaliteter, medium, udtryksform og stil, dvs. et distanceret, vurderende og objektiverende blik – typisk connaisseur
og 2) ”Antroblik” (”the curious eye”), som er integreret i skabelsen og oplevelsen af visuelle begivenheder, dvs. et involverede, nysgerrigt og subjektivt blik – typisk feltarbejder, kulturelt reflekterende og positionsbevidst.
Jette Gejl Kristensen viste i sin powerpoint nogle eksempler på samtidskunst, som på forskellig vis arbejder med turisme, stedsmyter, turistblikke, bl.a. Søren Lose og Martin Parr, og som indgår i forløbet.
De studerende blev efter forelæsningsfasen – som publikum – involveret i en kunst-event, en udstillings-case: Madkunstfestival på ARoS i 2007, hvor Jette Gejl Kristensen selv blandt flere kunstnere var inviteret til at lave mad ud fra et kunstværk, mens publikum kunne se og smage på maden.   De kunsthistoriestuderende på Visuel Kultur 3 fik til opgave at give udtryk for deres kritik og begejstring i en anmeldelse, pressemeddelelse, et kunstværk o.a. De skulle tage udgangspunkt i den samlede oplevelse i forhold til kontekst, set-up, publikum vs. scene og inddrage teori om stedsmyter og forskellige bliktyper, som netop også kan bruges i forhold til museernes nye selviscenesættelser. Jette Gejl Kristensens pointe er, at oplevelseskultur som eksempelvis Madkunstfestivalen - og samtidskunst generelt - er mere orienteret mod beskueren eller relationen mellem beskuer/billede. Lægges der da ikke også op til nye måder at formidle kunst på?  De studerendes opgaveløsninger var bl.a. debatindlæg til avisen, kritisk reportage og en humoristisk ”Opskrift på en Kunstudstilling”.
Med teorierne og kunstformidlingsopgaven i bagagen kunne de studerende herefter kaste sig ud i en mere selvstændig gruppeopgave, hvor grupperne arbejdede med fælles definerede undertemaer som ”Det globale: nye medier, politik og identitet”, ”Turisme: blikket og stedmyten”, ”Hjem og hjemlighed mellem det globale/lokale og indfølte/fremmede”.
Jette Gejl Kristensen viste i sin powerpoint resultaterne af de studerendes arbejde, en afslutningsudstilling, hvor der tydeligvis var tænkt over udstillingsrum, relation mellem beskuer og værk, og hvor der var brugt ny teknologi og alternative materialer.
Som en lille bonus viste Jette Gejl Kristensen afslutningsvis sit eget værk Sten, Græs og Stof: rød/grøn 3D stereo film, som normalt kan ses i 3D-biografen på CAVI (Centre for Advanced Visualization and Interaction, Åbogade 34 D, 8200 Århus N ), som det er muligt at besøge med en gymnasieklasse.   
Litteratur:
John Urry: The Tourist Gaze (2002)
Jonas Larsen:  ”Turismefotografiets historie”, in: Turisthistorier - Rejse, Turisme og Repræsentation ( red. / Karsten Wind Meyhoff; Søren Lose; Johanna Løgstrup. København/Aarhus: Forlaget Vandkunsten/galleri Image, 2007. s. 131-140)
Dean MacCannell: The Tourist (1999)
Edward Said: Orientalisme, Roskilde Universitetsforlag, 2004
Sammenfattende: Samtidskunsten forkaster generelt, at der findes en sandhed gemt i objekterne, og er derfor mere orienteret mod beskueren eller relationen mellem beskuer/billede. De to kursusoplæg viste forløb, hvor de studerende arbejder med samtidskunst, billeder og visuelle fænomener i udvidet forstand og med visuelt funderede betydningsprocesser.
Begge oplæg gav dels nye vinkler på kendte genrer og temaer, dels ideer til at inddrage nyt stof, kaste sig ud i anvendelse af ny teknologi og andre måder at tænke integration af teori og praksis i billedkunstundervisningen i gymnasiet. 
Kurset fortsatte i regionalmøde:
 Pkt. 1. GLB&D og regionalstrukturen: Henrik Juhl Andersen, formand for GLB&D, orienterede om bestyrelsens tiltag for at styrke faget, bl.a. bestyrelsens arbejde for at udvikle et billedkunstfag på A niveau og ideer om en relancering af faget med et nyt navn, som mere præcist kunne signalerer fagets identitet.  Formandens indlæg gav anledning til en del spørgsmål og kommentarer fra deltagerne.
Valg af regionalrepræsentanter: Doris Hostrup, Marselisborg Gymnasium, Annemarie Kastberg, VUC Århus, Janne Yde, Århus Statsgymnasium. 
Pkt.2. Erfaringsudveksling om eksamen på B og C niveau: Der er stadig nogen usikkerhed om fortolkning og forvaltning af nogle af eksamensbestemmelserne, herunder inddragelsen af praktiske øvelser og vægtningen af de enkelte stofområder.
 
Pkt. 3. Forslag til kommende møder: Kursus eller møde om eksamen med deltagelse af fagkonsulenten, efterår 2008.
Pkt. 4. Eksamen i AT: Drøftelse af rollen som eksaminator og censor, de faglige mål for AT, metode m.m. måtte desværre udsættes på grund af det fremskredne tidspunkt.
Ref. Janne Yde