Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Elevtid til portfolio i billedkunst, design og dramatik

 

Den faglige forening

Med reformen har vi fået et nyt værktøj i billedkunst, design og dramatik. 

I de nye læreplaner for fagene står der, at eleverne hver især skal udarbejde en portfolio over deres arbejde i løbet af året. Til den mundtlige eksamen i fagene skal de tage udgangspunkt i deres portfolio.

Portfolien er et godt nyt pædagogisk værktøj. Men hvis det skal tages alvorligt, skal der tildeles elevtid til arbejdet med den. Eleverne skal iflg. læreplanerne have tid til at samle materiale, fastholde deres refleksioner i noteform og redigere deres portfolio, og de skal have respons på deres indsats.

Hverken billedkunst, design eller dramatik har skriftlig eksamen og regnes derfor ikke som fag med en skriftlig dimension. Derfor er fagene ikke født med elevtid.

På den baggrund opfordrer vi til, at skolerne afsætter 10 timers elevtid til portfolioen for fagene på c-niveau, når der bliver lavet aftale om de 25 procent af elevtiden, som skal fordeles lokalt.

I billedkunst og design vil det på b-niveau være passende med den dobbelte elevtid, da timetallet er næsten dobbelt så højt og niveauet højere.

Vi citerer i det følgende læreplanernes krav til portfolio for fagenes c-niveau:

Stx-læreplanen. Dramatik C:

”Hver elev skal opbygge og redigere en portfolio med materialer fra centrale dele af hele stoffet. Målet med det skriftlige arbejde i dramatik er at eleverne kan formidle den faglige indsigt, som de opnår, at de kan forklare, og uddybe de faglige problemstillinger og at de udvider deres bevidsthed om læreprocessen.”

”Udgangspunktet (for eksamen) er et kort oplæg fra eksaminanden efterfulgt af en af eksaminator ledet perspektiverende faglig samtale, hvor eksaminandens portfolio inddrages”

Stx-læreplanen. Billedkunst C

”Fælles for alle arbejdsformer er, at processen og opgaveløsninger, dvs. research, valg, fravalg og resultater, skal samles i en portfolio. Skriftlige opgaver, billedmateriale og litteratur samles ligeledes i portfolioen.”

”Med udgangspunkt i portfolioen vurderes elevens arbejde løbende i forhold til de stillede opgaver. Eleven redigerer sin portfolio, så teoretiske og praktiske problemformuleringer, researchmateriale og opgaveløsninger tydeligt formidles.”

   ”Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens behandling af opgaven ved hjælp af portfolioens indhold suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.”

Stx-læreplanen.Design C

”Resultaterne fra hvert projektforløb samles i portfolioen. Eleven redigerer denne, så teoretiske og praktiske researchmaterialer og løste opgaver tydeligt fremgår. Eleven udarbejder et kort resume og en indholdsfortegnelse over de projektforløb mv., som indgår i portfolioen.”

”Med udgangspunkt i portfolioen vurderes elevernes arbejde løbende i forhold til de stillede opgaver.”

”I forberedelsestiden udvælger eksaminanden materialer fra portfolioen og forbereder med udgangspunkt heri en præsentation på grundlag af den stillede opgave.”

Mange venlige hilsner

På Billedkunstlærerforeningens vegne, formand Elisabeth Rask

og på Dramatiklærerforeningens vegne, formand Johanne Winding