Formandsberetninger

BilledKUNST & DESIGN

Gymnasiets Lærere i Billedkunst og Design GLB&D

Risskov den 2/1-08

Årsberetning

Gymnasiereformen 2005 har haft stor indvirkning på dagligdagen for alle GLB&D’s medlemmer, og vi ser først til sommer de endelige konsekvenser heraf, når holdoprettelsen og eksamenerne er overstået. Jeg vil i det følgende udelukkende beskæftige mig med reformens betydning for vores medlemmer, men vil dog tillade mig at konstatere på et mere generelt plan, at jeg har meget svært ved at se ret meget positivt ved reformen, der i mine øjne kun har gjort vort arbejde mere surt og undervisningen mere rodet og usammenhængende. Det er mit håb, at politikerne og ministeriet hurtigst muligt enten afskaffer 2005-reformen eller foretager en omfattende revision heraf, så arbejdsglæden for elever, kursister og lærere kan genoprettes. Indtil dette forhåbentlig snart sker, har jeg og sikkert også mange andre kolleger valgt at prøve at få det bedste ud af de givne vilkår. En pragmatisk tilgang, om man vil, som mit og de øvrige bestyrelsesmedlemmers engagement i bestyrelsesarbejdet da også i vidt omfang er er et eksempel på. Vi har, som det vil fremgå, gjort, hvad vi kunne for at gøre ministeriet og politikerne opmærksomme på vores problemer, men har også peget meget konkret på mulige løsninger af disse vanskeligheder.

For GLB&D’s medlemmer har reformen allerede krævet de første ofre. Kolleger, der afskediges rundt om på landets gymnasier og HF- og VUC-centre, fordi der ikke har været tilmeldinger nok til fagene. Det er rædsomt at modtage den slags meddelelser, fordi vi ikke som forening kan gøre meget ved det, udover det vi allerede gør, og fordi det har været tydeligt fra starten, at det ville gå den vej. Det var blot et spørgsmål om, hvor svært det ville blive, og hvilke steder det ville ramme. Når det handler om kampen for at bevare eller udbygge billedkunst og designs rolle ved holdoprettelsen, står vi desværre ret alene. Vi skal ikke forvente, at nogen forbarmer sig over os eller kæmper vores sag. De andre kunstneriske fag kan endda profitere på vores tilbagegang, og de store obligatoriske fag viser ingen reel interesse i et muligt samarbejde med os. Vi må derfor belave os på at kæmpe selvstændigt for vores eksistensberettigelse i såvel gymnasieskolen som på HF og VUC, selv om vi på den anden side selvfølgelig skal være åbne over for initiativer og måske også selv tage initiativ til samarbejde med de andre kunstneriske og almene fag, idet vi jo i nogen grad har fælles problemer med reformen på tværs af faggrænserne. Jeg vil senere uddybe, hvilke initiativer bestyrelsen ellers foreslår i den hensigt at vinde noget af det tabte tilbage.

Bestyrelsens arbejde i 2007

Internt i foreningen har reformen ligeledes været et negativt bekendtskab. Medlemmerne synes at have fordelt sig i forskellige positioner. Én gruppe søgte at tolke de nye læreplaner positivt, en anden valgte fra begyndelsen at opponere, og en tredje – ganske stor – gruppe valgte at forholde sig passivt i håb om, at uvejret snart drev over. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg tilhører den anden gruppe. Det var da også grunden til, at jeg lod mig opstille til bestyrelsen – med en beskeden ambition om at kunne bidrage til at få forholdene ændret til det bedre. Da den nuværende bestyrelse i foråret startede sit arbejde, var det med denne segregering af medlemmerne in mente, og vi valgte derfor at tage fat på opgaverne med en musketers ed om at arbejde for den bredest mulige konsensus, dvs. at forsøge at tale os til enighed og kun i nødstilfælde gribe til afstemninger om de forskellige forslag. En anskuelig metafor for, hvad det var for en forening vi overtog, er et skib uden retning – som oven i købet var sprunget læk! Man kan karakterisere bestyrelsens arbejde derfra som et forsøg på at tætne skroget og finde en kurs, der forhåbentlig kunne bringe vores fag ind i mere smult vande igen.

Vores medlemsblad Tegn

En stor revne i skroget var vores fagblad Tegn, som efter Jannie Dams afgang som redaktør lå dødt hen. Vi har på dette punkt været heldige og er meget glade for, at Alf Gørup Theilgaard som redaktør og Anne Houe som lay out’er viderefører bladet. Det første nummer udkom lige før juleferien. Vi er blevet meget opmærksomme på, hvor vigtigt dette kommunikationsorgan er for vores forening. Det er indført som praksis, at mødereferater, dagsordener og vigtige meddelelser lægges ud på EMU’en og Skolekom, ligesom jeg stort set efter hvert møde har skrevet et elektronisk nyhedsbrev om bestyrelsens arbejde, men det har desværre vist sig, at kun yderst få medlemmer har orienteret sig på disse hjemmesider. Vi har imidlertid besluttet at fortsætte med at lægge relevant materiale ud på nettet som supplement til vores medlemsblad, og jeg vil opfordre medlemmerne til jævnligt at frekventere hjemmesiderne, hvis man ønsker en faglig opdatering samt har lyst til at deltage i den fortløbende debat om fagenes situation. Jeg opfordrer desuden kraftigt til, at man bidrager med materiale til Tegn – stort som småt, idet bladet formentlig også fremover fortsat vil udgøre vores vigtigste kommunikationskanal.

Et andet nok så alvorligt hul, som vi i bestyrelsen i øjeblikket forsøger at tætne, er det demokratiske underskud, der har vist sig i foreningens arbejde, hvor bla. afstemninger på generalforsamlingerne er blevet negligeret. Vi fremlægger derfor på generalforsamlingen forslag til revision af foreningens vedtægter med det formål at gøre bestyrelsens arbejde mere demokratisk, mere gennemskueligt og mindre konfliktfyldt (se bilaget: Foreningens Vedtægter).

Regionerne

GLB&D’s arbejde har hidtil fungeret på såvel regionalt som landsplan, hvilket vi gerne ser videreført. Men også her skal der lappes, idet det regionale niveau flere steder i landet ikke fungerer. Bernhardt Hutters arbejder i øjeblikket på at danne sig et overblik over situationen.

Vi overvejer, om regionalrepræsentanterne fremover bør vælges på den årlige generalforsamling eller specielt indkaldte regionalmøder således, at vi sikrer, at der altid er en fungerende regional repræsentation til gavn for de lokale medlemmer. Vi overvejer desuden, om den nuværende struktur kan forbedres ved eventuelt at sammenlægge flere regioner, som det skete på regionalmødet i Roskilde den 11/12, hvor man vedtog at sammenlægge den sjællandske region og hovedstadsregionen. Målet må være, at der mindst en gang årligt arrangeres et regionalt kursus, hvor medlemmerne kan mødes for at debattere og lade sig opdatere og inspirere. Regionernes struktur og arbejdsområder vil blive taget op som punkt på den kommende generalforsamling med flere forslag til vedtægtsændringer som f.eks., at regionsrepræsentanterne deltager i et samlet møde en gang årligt med bestyrelsen.

Faglige kurser

Situationen for faglige kurser ser ikke meget bedre ud. Også på det punkt har reformen spillet negativt ind, idet ministeriet har ødelagt det førhen velfungerende samarbejde mellem fagkonsulenten og den faglige forening, benævnt ”det faglige udvalg”, som for ministerielle midler årligt udformede et kursusudbud til gavn for alle medlemmer. De nuværende regler med en såkaldt konsistoriestruktur er både bureaukratisk og udemokratisk. Det er dog lykkedes Bernhardt Hutters at arrangere et Biennalekursus, og der har været afholdt enkelte regionalkurser i de få velfungerende regioner. Det er naturligvis vores håb, at ministeriet vender tilbage til det tidligere system, men indtil dette er tilfældet, må vi prøve at arrangere så mange kurser som muligt for egne midler og opfordre alle, der har mod på det at søge konsistoriepenge, til yderligere igangsættelse af kurser. Bestyrelsen har truffet beslutning om, at alle kurser arrangeret i GLB& Ds regi skal godkendes af bestyrelsen først. Bestyrelsesmedlem Elsebeth Borregaard Nielsen varetager og indskriver kurser.

Kontingentindbetaling og medlemskort

Et besværligt arbejde, som vi har valgt at modernisere, er kontingentindbetalingen. Her er vi gået fra giroindbetaling til direkte kontoindbetaling. Det har beklageligvis medført visse vanskeligheder på grund af problemer med medlemsbladets distribution. Man skal derfor bare hurtigst muligt indbetale kontingentet på kr. 375,- på GLB&Ds konto i Danske Bank 1551-4021959. Husk at skrive navn, adresse og emailadresse (om muligt) på indbetalingen.

Et af goderne ved GLB&D har været vores lille medlemskort, som i mange år har givet gratis udstillingsadgang i ind- og udland. Nye medlemskort vil efterfølgende blive udsendt en gang årligt, tidligst muligt i foråret efter kontingentindbetaling således, at det fornyes hvert år. Vi vil hurtigst muligt forsøge at få designet og udsendt et lidt mere eksklusivt udseende kort, hvorefter vi i form af en skriftlig henvendelse vil kontakte relevante udstillingssteder med information om GLB&D og vigtigheden af, at vi får uhindret og gratis adgang til gavn for såvel udstillingsstederne som foreningens medlemmer.

Vores nye kasserer Else Herman og bestyrelsen ønsker at rationalisere foreningens kasserer-funktioner således, at der betales for professionel hjælp til en del af regnskabsarbejdet. I øvrigt forsøger vi for overblikkets skyld at rydde op i antallet af konti, så foreningen herefter kun har én konto, som kassereren og bestyrelsen i fællesskab har ansvaret for. Det umiddelbare indtryk af foreningens økonomi er positivt, hvorfor vi har valgt at arrangere et generalforsamlingskursus med debat og input fra forskellig side fredag den 25. januar på Severin Kursuscenter i Middelfart som optakt til generalforsamlingen lørdag den 26. januar (se bilag). Jeg skal gøre opmærksom på, at man stadig kan nå at tilmelde sig, og at det er meget vigtigt, at så mange som muligt deltager ved at møde op til hele eller dele af kurset samt til generalforsamlingen. Hvis GLB&D frem over skal have nogen som helst gennemslagskraft, er det vigtigt, at vi mødes for at debattere, uanset hvilket fagpolitisk standpunkt man har.

Det fagpolitiske arbejde

I forlængelse af ovenstående redegørelse for det administrative arbejde i foreningens bestyrelse vil jeg afslutningsvist redegøre for den fagpolitiske kurs, vi har arbejdet os ind på og fortsat pejler os ud fra i vores kommende virke. Med henvisning til mit nyhedsbrev i Tegn, hvor de nærmere detaljer står at læse deltog medlemmer fra bestyrelsen før sommerferien i et møde i Undervisnings-ministeriet, hvor vi på baggrund af det oplæg, som ligeledes kan læses i Tegn, diskuterede vores fags situation efter reformen.

Status er nu, at vi fra bestyrelsens side har afleveret et udspil til revision af læreplanerne, som kan studeres i sin helhed i Tegn. Vi afventer stadig en egentlig respons fra ministeriet.

Det er vores håb, at de fremlagte reviderede læreplaner i en overgangsperiode vil blive de gældende. Vi har bestræbt os på at skabe nogle faglige rammer om billedkunstfaget, som kan rumme så mange forskellige tilgange til faget som muligt. Kardinalpunktet i revisionen vedrører praksisdelen af faget, som vi – hvor det var muligt – har gjort ligeværdig med teoridelen. Ministeriet vil være repræsenteret på generalforsamlingskurset ved Benedicte Kieler, konsulent for de kunstneriske fag, så vi håber, at vi får en fyldestgørende feedback på vores revisionsforslag.

Det er mit personlige og adskillige andres håb, at de fremlagte revisionsforslag kun skal være midlertidige, idet vi mener, der bør kæmpes for at skabe et kunst- og designfag, som kan figurere på A-niveau og dermed konkurrere ligeværdigt med eksempelvis musikfaget. I forbindelse med visionerne om at kunne undervise og deltage med vore fag på A-niveau er vi henvist til folketingspolitikernes gunst, hvorfor vi har indbudt alle medlemmerne fra uddannelsesudvalget til at deltage i en paneldiskussion lørdag formiddag. Vi er p.t. lidt usikre på, hvor mange vi kan få til at møde op, men vi arbejder stadig på sagen.

Mød op den 25 og 26 januar på Severin i Middelfart!

Kære medlemmer! Det er kursen, vi har sat. Vi håber, at så mange som muligt vil bakke op om vores fags fremtid ved at deltage i generalforsamlingskurset og generalforsamlingen.

Elsebeth Borregaard Nielsen, Else Herman, Marit Støvring og Bernhardt Hutters bliver i bestyrelsen endnu en periode og sikrer hermed den fornødne stabilitet i foreningens arbejde, hvilket jeg personligt er både glad og taknemmelig for. Vi skal sige farvel til Elisabeth Rask, som ikke ønsker at fortsætte i bestyrelsen ligesom Anders Breiner. Det vil sige, at der er tre pladser på valg til den nye bestyrelse, da jeg har valgt at lade mit mandat stå til rådighed. Jeg afgør først, om jeg stiller op til genvalg under selve generalforsamlingen. Vi håber, at der er nogle interesserede blandt vores kolleger rundt om i landet, som har lyst til at arbejde for vores fags interesser gennem en plads i GLB&D’s bestyrelse. Vi savner i særdeleshed medlemmer, som kan repræsentere designfaget. I den forløbne periode har vi konsulteret EMU-redaktør Gitte Normann med spørgsmål desangående.

Vi takker varmt for assistancen. Jeg vil afslutningsvis ligeledes opfordre yngre medlemmer af foreningen til både at møde op til generalforsamlingen, men også til at stille op til valg til bestyrelsen, da yngste bestyrelsesmedlem i den nuværende bestyrelse er 44 år. Jeg vil også vove den påstand, at det er et godt tidspunkt for nye og yngre medlemmer at lade sig indvælge på, idet det kommende års arbejde ikke ser nær så krævende ud som det forgangne!

Venlig hilsen og vel mødt til generalforsamlingen

Henrik Juhl Andersen

Bilag: 1. Foreningens vedtægter (ønskede ændringer med fed)

2. Generalforsamlingskursets indhold

3. Indkaldelse til og dagsorden for generalforsamlingen

Bilag 1
Foreningens vedtægter
GLB & D's vedtægter er senest redigeret i 2004. Generalforsamlingen, som er foreningens øverste myndighed, er beslutningsdygtig ved simpel stemmeflerhed uden hensyn til antallet af fremmødte medlemmer. Ved lovændringer skal mindst 3/4 af fremmødte medlemmer stemme for ændringen.
Vedtægter for foreningen GLB&D: Gymnasiets lærere i billedkunst og design "
1: Foreningens formål er at skabe de bedst mulige vilkår for fagene og at varetage medlemmernes faglige interesser.

2: Som medlem kan optages enhver, der underviser i faget billedkunst og design i gymnasiet eller HF, samt enhver, der nylig har gjort det eller som på grund af kvalifikationer må formodes at komme til det indenfor overskuelig fremtid.

Studerende (på kunsthistorie, design og kunstakademiet) og pensionerede medlemmer kan desuden deltage for ½ kontingent.

3: Indmeldelse sker til kassereren, til hvem også skriftlig meddelelse om bopælsforandring sendes.

4: Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen. De er på valg efter tur, 3 det ene år og 4 det næste. Valget sker ved hjemmeafstemning. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, kasserer og sekretær. Hvert medlem har en stemme for hvert bestyrelsesmedlem, der skal vælges.

5: Den årlige generalforsamling afholdes i marts måned. Tid og sted fastsættes af bestyrelsen. Generalforsamlingen varsles 14 dage før med personlig skriftlig meddelelse til medlemmerne og med angivelse af dagsorden. Generalforsamlingen annonceres i "Gymnasieskolen" (14-dages fristen gælder ikke her). Det tilstræbes, at der som optakt til generalforsamlingen afholdes et internatkursus.

6: Generalforsamlingen, som er foreningens øverste myndighed, er beslutningsdygtig ved simpel stemmeflerhed uden hensyn til antallet af fremmødte medlemmer. Ved lovændringer skal et i forvejen udsendt ændringsforslag vedtages med mindst 3/4 af de afgivne stemmer. Dagsordenen skal indeholde følgende punkter: 1. Formandens beretning 2. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse. 3. Fastsættelse af kontingentet for det kommende regnskabsår. 4. Opstilling af kandidatlister til valg af: a. 3 eller 4 bestyrelsesmedlemmer + bestyrelsessuppleant. b. 1 revisor + revisorsuppleant. 5: Behandling af indkomne forslag 6: Eventuelt.

7: Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen ønsker det, eller når 1/5 af foreningens medlemmer indsender skriftlig begæring derom til bestyrelsen. Den ekstraordinære generalforsamling indvarsles derefter inden 30 dage af bestyrelsen og med mindst 10 dages varsel samt angivelse af dagsorden.

8: Referat af bestyrelsesmødet indføres under mødet i en protokol, der underskrives af de fremmødte medlemmer. Referat af generalforsamlingen underskrives af sekretæren og dirigenten. Referatet af generalforsamlingen godkendes af den afgående bestyrelse og offentliggøres ligesom dagsordnerne til og referaterne af bestyrelsesmøderne i årets løb på emu’en og skolekoms fagkonference.

9: I tilfælde af et bestyrelsesmedlems afgang eller vedvarende forfald indkalder formanden suppleanten til at udfylde den ledige plads.

10: Regnskabsåret er fra 1. januar til 1. januar. Kontingentet opkræves af kassereren. Stemmeret ved generalforsamlingen og bestyrelsesvalg har medlemmer, der har betalt kontingent. Kontingent skal være betalt inden generalforsamlingen.

11: Udsendelse af stemmesedler, kandidatlister og referat af generalforsamlingen skal ske senest 2 uger efter generalforsamlingen. Udsendelse af stemmesedler sker dog kun, såfremt der er opstillet flere kandidater, end der er ledige bestyrelsesposter. Indsendelse af de afgivne stemmer i lukket kuvert skal ske 14 dage fra modtagelsen. Kuverterne med stemmesedler åbnes og tælles ved et bestyrelsesmøde i den afgående bestyrelse, og meddelelse om valgets resultat udsendes omgående.

12: Foreningen kan kun opløses ved en generalforsamlingsbeslutning og kun, når mindst 2/3 af medlemmerne stemmer for det. Om foreningens eventuelle midler træffer generalforsamlingen endelig beslutning. Sidst ændret ved generalforsamlingen den 5 december 2004.

13: Alle kurser, der arrangeres i GLB&D’s regi, skal forudgående godkendes af bestyrelsen. Regionale kurser kan arrangeres uden bestyrelsens godkendelse, hvis foreningen ikke bidrager eller hæfter økonomisk.

14: Medlemskort eller fornyelse af medlemskort udsendes til alle medlemmer en gang årligt efter kontingentindbetalingen.

15: GLB&D er lokalt organiseret i regioner. Regionalsekretær(er) vælges en gang årligt på et regionalmøde. Mindst en gang årligt indbydes regionalsekretærerne til et bestyrelsesmøde. Bestyrelsen kan indkalde til regionalmøde, herunder til valg af
regionalsekretær(er).

Bilag 2.

Kursus

Billedkunst og design efter reformen og i fremtiden - teori og praksis! - Generalforsamlingskursus

Kursusudbyder

Gymnasiets lærere i Billedkunst og Design (GLB&D)

Formål

Fokus på fagene i fremtiden – skal vi have et Kunst & Design fag, der kører igennem til A-niveau? Hvordan går det med integrationen af den æstetisk praktiske del i undervisningen? Og hvordan går det i det hele taget med billedkunst og design som kunstneriske fag i gymnasieskolen?

Indhold

Hvordan kan vi administrere vores profil som kunstnerisk fag nu og fremover set i lyset af læreplanerne og en kommende evaluering/justering heraf? Hvad kunne indholdet være i et Kunst & Design fag fra C – A niveau, placering i studieretning, AT, portfolio samt eksamen?

Arbejdsform

Foredrag, diskussion, workshops og faglig debat.

Målgruppe

Undervisere i de gymnasiale uddannelser.

Undervisere

Søren Elgaard (AAU), Elisabeth Taubro, Kristian von Hornsleth

Tid og sted

Fredag den 25. januar 2008 kl. 10.00 til lørdag den 26. januar efter frokost. Herefter er der generalforsamling kl. 14. Det hele foregår på Kursuscenter Severin, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart.

Pris

2400 kr. i enkeltværelse, 1300 kr. uden overnatning, 1000 kr. for kun fredag, 300 kr. for kun lørdag.

Antal kursusdeltagere

Max. 50

Tilmelding

Der er stadigt ledige pladser, så hurtigst muligt til: Elsebeth Nielsen, Middelfart Gymnasium på en@mail-mg.dk

Program

Fredag den 25. jan.

10.00 – 10.30: Oplæg om bestyrelsens forslag til revision af læreplaner ved Henrik Juhl Andersen

10.30 – 11.00: Uvm’s svar på forslaget til læreplansjusteringerne ved Benedicte Kieler

11.00 – 11.45: Oplæg ved Søren Elgaard (AAU) om teori-praksis forholdet

11.45 – 13.00: Plenumdebat om læreplanerne

13.00 – 14.00: Frokost

14.00 – 14.45: Oplæg ved Elisabeth Toubro (billedhugger)

14.45 – 15.45: Plenumdebat omkring teori-praksis forholdet

15.45 – 16.15: Kaffe og kage

16.15 – 18.30: Workshops: 1) Teori/praksis 2)Bk på A-niveau 3) Bk og De i studieretning 4)Evaluering af læreplanerne

18.30 – 20.00: Middag

20.00 – 22.00: Oplæg ved Kristian von Hornsleth (billedkunstner) efterfulgt af diskussion.

22.00-? Hygge i pejsestuen

Lørdag den 26. jan

10.00 – 13.00 Politiker- og kunstnerpaneldiskussion

13.00 – 14.00 Frokost

14.00 –? Generalforsamling

Bilag 3

Indkaldelse til generalforsamling

Indkaldelse til generalforsamling for GLB&D den 26/1-08 kl. 14.00 på Kursuscenter Severin, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart

1. Valg af ordstyrer og referent (Henrik)
2. Formandens beretning (Henrik)
3. Godkendelse af regnskab (Else)
4. Fastsættelse af kontingent (Else)
5. Vedtægtsændringer (se bilag 1) (Henrik)

Kaffepause

6. Debat om bestyrelsens forslag til revision af læreplanerne ( Henrik)

(Se bestyrelsens forslag i sidste nummer af Tegn)

7. Debat om et kommende kunst og designfag på A-niveau (Henrik)
8. Debat om GLB&D’s struktur: Regionerne (Bernhardt)
9. Behandling af indkomne forslag (Henrik)

Pause

10. Valg af nye bestyrelsesmedlemmer
11. Eventuelt

Forslag til punkt 9 sendes senest en uge før generalforsamlingen til

Formand Henrik Juhl Andersen, Vejlby Toften 41, 8240 Risskov.

E-mail: buggeandersen@hotmail.com

Efter generalforsamlingen holder den nyvalgte bestyrelse et kort konstituerende møde.

Formandsberetning 2005

Nu står vi midt i det – midt i de analytiske synsvinkler, gengivelsesstrategierne, selvevalueringen, AT-projekterne og portfolio-overvejelserne. Gymnasieeleverne er blevet yngre, end vi var vant til, da vi havde 3.g’ere og stressfaktoren er blevet større – for gymnasieskolen som helhed har den sjældent (om nogensinde) været større.

Bliver reformernes gode intentioner for gymnasiet og hf til virkelighed og bliver de nye læreplaners ambitioner for fagene omsat til undervisningspraksis, er det endnu for tidligt at vurdere. Det må blive en evaluering, som den kommende bestyrelse skal deltage i. Men der er ingen tvivl om, at igangsættelsen af reformen er sket for tidligt. Alt for megen planlægning skal ske under urimeligt pressede vilkår nu, hvor undervisningen er sat i gang.

 

Et af de problemer, som de fleste GLB&D-medlemmer allerede har oplevet, er det voldsomme ambitionsniveau i læreplanerne for billedkunst på c-niveau. Analytiske krav, spredningskrav, krav om inddragelse af arkitektur…  Vældigt mange nye krav, men næsten ingen tid til at sætte sig ind i dem eller mulighed for at uddanne sig til den nye undervisning. Det vil selvfølgelig ikke være rimeligt at evaluere de nye lærerplaner, før der er gennemført hele forløb; men der er ingen tvivl om, at forholdet mellem fagligt ambitionsniveau, elevforudsætninger og undervisningstid skal være et evalueringstema. 

 

Vejledningerne blev skrevet i løbet af vinteren og blev offentliggjort i foråret 2005. De løser nogle forståelses- og fortolkningsproblemer, men ikke alle. Og de evner ikke at anvise den balance mellem ambition og undervisningstid, vi har brug for. Heldigvis er det mindre omstændeligt at ændre en vejledning, end det er at ændre en læreplan - så vi vil opfordre fagkonsulent Mart Tiemensma til at bruge vejledningsændringerne til at finde og beskrive den balance, der må være mellem det ideelle og det mulige. Undervisningsministeriet undlod ligesom i læreplanarbejdet at invitere de faglige foreninger til (som institutioner) at deltage i arbejdet med at skrive vejledningerne. I stedet blev enkelte bestyrelsesmedlemmer som privatpersoner opfordret til at gå ind i arbejdet – jeg deltog som eneste medlem af GLB&D’s bestyrelse i arbejdet med én af de mange vejledninger.

 

Et af de tilbagevendende diskussionstemaer har været forholdet mellem praktisk og teoretisk undervisning i billedkunst. Jeg mener fortsat at læreplanens prioritering af elevernes forståelse af kunst er fornuftig – også selv om det praktiske arbejde dermed underordnes forståelsen. Vi må imidlertid forhindre, at billedkunst taber sin forankring i det praktiske arbejde.  Hvis eksamenskravene medfører, at der bliver lagt stor vægt på det analytiske arbejde, risikerer vi at tabe nogle væsentlige kvaliteter og vi risikerer at tabe eleverne i konkurrencen med de andre kunstneriske fag, der fortsat lægger vægt på den udøvende side. Vi skal gennem undervisningen sørge for, at elevernes praktiske produkter kan indgå meningsfuldt i eksamen. Vi skal i forbindelse med eksamen - både i formuleringen af spørgsmålene og i eksaminationen – sørge for at elevernes praktiske produkter bliver trukket frem og bliver brugt som en del af bedømmelsesgrundlaget. Vi vil gennem vores praksis og vores erfaringsudveksling til eksamen, møder og kurser kunne påvirke fagets udvikling – og det er en vigtig opgave for foreningen at medvirke til at skabe en ny konsensus om faget. Endelig må vi kræve, at fagets praktiske side defineres klarere i ændringer af vejledningerne og eventuelle ændringer af læreplanen.

 

Usikkerhed om portfoliobegrebet hænger snævert med usikkerheden om eksamensformen i både billedkunst og design. Både portfolio og eksamen er blevet introduceret og diskuteret på en lang række regionalkurser – men som mange andre reformemner burde de have været genstand for yderligere kursusvirksomhed. Bestyrelsen har i det forløbne år således prioriteret regionalkurserne højest. Dels fordi der kun kunne trækkes på meget lille kreds af læreplansforfattere, der har siddet inde med kompetence til at udlægge teksterne (i praksis kun fagkonsulenten) - og dels fordi Undervisningsministeriets ændrede kursuspolitik har gjort arbejdet med de store udviklingskurser meget tungt. I de kommende år er der dog håb om, at skolerne vil betale for deltagelse i faglige kurser – også selvom ministeriets fjernelse af tilskuddet til de faglige foreningers egne kurser betyder, at prisen vil stige markant – og den nye bestyrelse kan derfor igen forsøge sig som arrangør af faglige internatkurser.

 

Billedkunstfagets deltagelse i almen studieforberedelse har på mange skoler vist sig at være yderst besværlig. De blandede billedkunsthold går på tværs af stamklasserne og dermed på tværs af planlægningen og afholdelsen af AT-projekterne. Ét problem er at få planlægningen til at lykkes, så faget kommer i spil på en meningsfuld måde, et andet problem er at få faglig valuta for indsatsen, så elevernes arbejde kan bruges til eksamen i billedkunst. Med et åbent brev til undervisningsministeren gjorde jeg i marts opmærksom på problemerne. Bertel Haarder var netop tiltrådt og havde ved flere lejligheder antydet snarlige ændringer i reformen. Tonen er imidlertid blevet mere afdæmpet siden – og vi skal næppe gøre os håb om justeringer, før ministeriets følgegruppe evaluerer det første års erfaringer med AT. Af hensyn til den kommende bestyrelses muligheder for at fastlægge en politik mht. holddannelsen, indgår der i spørgeskemaundersøgelsen, der er udsendt sammen med denne beretning, en opfordring til medlemmerne om tilkendegivelse af holdningen til spørgsmålet. Det er et problem, at der er modsatrettede og delvist uforenelige interesser forbundet med henholdsvis elevernes frie valg af kunstnerisk fag og de kunstneriske fags mulighed for at deltage i almen studieforberedelse. Det forhindrer imidlertid ikke, at der arbejdes på at finde en løsning.

 

En anden side af holddannelsesproblematikken, som det åbne brev til Bertel Haarder gjorde opmærksom på, er det kaos, der kan opstå efter grundforløbet, hvis elevernes skift af studieretning også medfører skift af kunstnerisk fag. Det bliver spændende at komme tilbage efter juleferien og se, hvem der er på holdene.

 

På lidt længere sigt er det vigtigste spørgsmål, hvor stor timetalsnedgangen bliver. I to år er der rigeligt timer, men hvordan går det derefter? Den udsendte spørgeskemaundersøgelse skal kortlægge holddannelsen, oprettelsen af studieretninger med billedkunst og design som deltagere samt billedkunsts deltagelse i almen studieforberedelse. Fra ministeriet har vi fået tal på både studieretninger og oprettelse af kunstneriske fag; men af flere årsager kan tallene ikke bruges til et præcist skøn af vores fags fremtid. Et par tendenser kan dog udpeges. I 2005 oprettedes der 432 nye bkC-hold og 761 ”gamle” obligatoriske 3g-hold. I de 432 er imidlertid også medregnet de nye 1hf bkC-hold, så et gæt må være, at antallet af gymnasiets c-niveauhold halveres. Forudsat at konkurrencen fra de andre kunstneriske fag ikke bliver større, hvad man kan frygte, efterhånden som mediefaget etableres på stadig flere skoler. Timetallet vil ved en halvering af holdtallet blive reduceret med ca. 25%. Design på c-niveau i 1.hf er blevet oprettet 20 steder. Om det skal vurderes som succes eller fiasko, må vi vente med at afgøre til næste år, når vi har fagets samlede tal – incl. tallene for oprettelsen af de frie valghold på B-niveau.

 

Pædagogisk Samarbejdsudvalg

Om PS-samarbejdet skriver Bernhard Hutters:

Siden sidste generalforsamling er der afholdt to møder i Pædagogisk Samarbejdsudvalg.

 

På mødet i marts (hvor Bernhardt Hutters deltog) blev blandt andet de faglige fora drøftet. Der blev gjort opmærksom på, at de faglige fora skal rådgive ministeriet, og at medlemmerne i dem kan få sat punkter på dagsordenen. PS drøftede lærernes efteruddannelse. Der var enighed om, at de 78 mill. kr., der var reallokeret fra rettereduktionerne ikke var et stort beløb. Der var også enighed om, at de faglige kurser bør opprioriteres, og at muligheden for udlandskurser bør bevares. Men vedr. kaskademodellen var man ikke overbevist om, at den havde effekt i de yderste led.  Desuden gjorde udvalget status på reformarbejdet bl.a. med hensyn til skolernes udbud af studieretninger og elevernes endelige valg af studieretning.

 

På mødet i september (hvor Jesper Bek deltog) blev bl.a. fagenes erfaring med etablering af grundforløb drøftet. For billedkunst blev det tilkendegivet, at der ikke var overblik over, hvor mange studieretninger, der er oprettet.  De steder, hvor billedkunst er valgfrit kunstnerisk fag, har det hold fra flere grundforløbsklasser. Bl.a. derfor er det i lighed med andre små fag svært for billedkunst at komme med i almen studieforberedelse. Selv om billedkunst er i gang med to fede år, kan man som i drama frygte problemer med beskæftigelsen i fremtiden. PS konkluderede, at de faglige foreninger må holde tæt kontakt til baglandet for at indsamle erfaringerne fra det første grundforløb. På grundlag heraf vil PS drøfte fagene i grundforløbet på et møde i foråret 2006.

I forbindelse med drøftelsen af de faglige foreningers kursusaktivitet mente Gorm Leschly, GLs formand, at rektorerne må overbevises om, at de må give fri til aktiviteter i de faglige foreninger, og at de må prioritere de faglige kurser.

 

GL fremlagde på PS-mødet i september en redegørelse, der konkluderer at de faglige foreninger ikke er momspligtige som kursusudbydere. GL fraråder at opkræve moms, når de selvejende skoler ikke længere kan afmomse. Dette er vigtigt for de små faglige foreningers mulighed for at udbyde kurser uden at skulle etablere større selskabskonstruktioner.

 

Fagligt Forum

Om Fagligt Forum og udviklingsprojekterne skriver Jannie Dam:

 

I marts 2005 inviterede undervisningsministeriet til et møde i forbindelse med etablering af de faglige fora, der havde afløst de faglige udvalg, som bestyrelserne i de faglige foreninger for de gymnasiale fag hidtil havde haft i deres regi. Undervisningsministeriets begrundelse for etableringen var (og er), at de ikke længere yder tilskud til de kurser, som de faglige foreninger hidtil har stået for.

 

Medlemmerne i de faglige fora kommer både fra de gymnasiale uddannelser og universiteterne. Fra bestyrelsen i GLBD deltager Elisabeth Rask (bk) og Jannie Dam (de). De øvrige medlemmer er fagkonsulent Mart Tiemensma, universitetslektor Henrik Oxvig (KUA og Det kgl. danske Kunstakademi) og Anders Michelsen (ÅU), der træder ind i stedet for Anne-Louise Sommer (ÅU). enrih

 

De faglige foras etablering kan ses i forlængelse af gymnasieformen og undervisningsministeriets ønske om at skabe sammenhæng i uddannelserne vertikalt. De faglige fora har overordnet til opgave at sørge for dynamik i fagenes udvikling, herunder udviklingsprojekter og efteruddannelse, at bidrage til den årlige ajourføring af undervisningsvejledningerne og formidling af samarbejde mellem gymnasiale uddannelser og højere læreanstalter.

 

Det faglige forum i billedkunst og design har i efterår 2004-forår 2005 afholdt 2 møder, som planen har været iht undervisningsministeriets kommissorium fra marts 2005. Anne-Louise Sommer har meldt afbud til begge møder, som har indeholdt diskussioner om fagenes udvikling, lærerplaner og hvilke efteruddannelsestiltag, herunder udviklingsprojekter, der er påkrævet. I den forbindelse har undervisningsministeriets ’kaskademodel’ været drøftet og kritiseret, fordi kun op til 20 lærere har haft mulighed for at deltage i udviklingsprojekterne. Denne begrænsning skyldes, at  undervisningsministeriets maksimumstildeling er på 200.000,- kr. pr. projekt. Beløbet kan forekomme ganske betydeligt, men midlerne skal dække honorarer, transport og ophold både til foredragsholdere og deltagere, samt i beskedent omfang honorarer til deltagere og planlæggere, der er forpligtede til at offentliggøre resultater undervejs og til slut i fagtidsskrifter og på EMUen.

 

I 2005-06 fortsætter udviklingsprojektet i portfolio. Nyt er, at undervisningsministeriet har bevilget tilskud til et konsortiebaseret udviklingsprojekt i museologi og et udvklingsprojekt i arkitektur med design, billedkunst, oldtidskundskab, matematik, fransk, KUA og arkitektskolen som konsortiedeltagere. I begyndelsen af 2006 bliver første del af udviklingsprojektet udmøntet med workshops, hvor deltagerne er gymnasielærere, arkitekter fra forskellige tegnestuer og undervisere fra KARCH (arkitektskolen i København).

 

Den faglige forening støtter i kommende ansøgningsrunde til Undervisningsministeriet et udviklingsprojekt i samtidskunst og et inden for design, der har fokus på designstrategier, herunder CAD. En ansøgning om et projekt om evalueringsformer er under udarbejdelse.

 

Den 17.11.2005 afholder Undervisningsministeriet konference om ’kaskademodellen”. Konferencen foregår i Vejle. Undervisningsministeriet ønsker at undersøge, hvad der skal til, for at intentionerne i efteruddannelsesprogrammet indfries, og om det er muligt at finde frem til ”best practice” i udviklingsprojekterne.

 

Regionerne

Herom skriver Bernhard Hutters:

I marts indkaldte bestyrelsen regionalrepræsentanterne til et møde om regionernes fremtidige struktur og aktiviteter. Ud over de to regionalrepræsentanter, der sidder i bestyrelsen, dukkede kun én op. Efterfølgende sendte formanden Jesper Bek et brev til repræsentanterne. Heri fremlagde han på bestyrelsens vegne en mindre formel hensigtserklæring om, at "1) regionalrepræsentanten indkalder til mindst et møde/kursus om året" og "3)Regionalrepræsentanterne skal hvert andet år vælges af de fremmødte til et regionalmøde". Samtidig anbefalede han regionerne at arrangere møder om de nye læreplaner og vejledninger. Fremover ville regionalmøder/-kurser være uden økonomisk støtte fra ministeriet. Dvs. at udgifter skal dækkes ved deltagerbetaling.

 

Siden generalforsamlingen har der været ny- og genvalg i flere regioner, men det har ikke været muligt at finde en ny regionalrepræsentant i den københavnske region. For foreningen er det vigtigt, at regionerne fungerer. Regionalrepræsentanterne har her stor betydning. Derfor vil vi fra bestyrelsens side opfordre medlemmerne til at påtage sig disse hverv.

 

I foråret, men især i efteråret har der været regionsmøder med deltagelse af fagkonsulent Mart Tiemensma om de nye læreplaner og vejledninger, som er blevet modtaget med stor imødekommenhed hos nogle, men også med lige så stor usikkerhed og frustration hos andre af foreningens medlemmer. Den store deltagelse i møderne i efteråret viser, at der et meget stort behov for at få besvaret spørgsmål vedrørende læreplanerne: de tre analytiske vinkler, forholdet mellem teori og praksis, portfolio, eksamen m.m. På møderne har Mart Tiemensma givet mere eller mindre klare svar. Forståeligt nok. For som i andre fag efter reformen, så asfalterer vi, mens vi kører. Gennem de næste års anvendelse af reformen fastlægger vi i fællesskab, hvorledes den skal fortolkes, fx hvordan afvikler vi en portfolioeksamen. På regionalmødet i Næstved bekræftede Mart Tiemensma, at eksaminandens portfolio kan vises som en udstilling.

 

I flere regioner ønsker man at arrangere møder i foråret om eksamen og portfolio. Herudover er der udtrykt behov for møder uden fagkonsulent for at tale med hinanden som bk/des-kolleger i regionen om fagligt input.

 

Tegn, nyhedsbrev m.v.

Efter fjernelsen af portostøtten sidste år må vi nu nøjes med tre årlige numre af TEGN. Og det er ærgerligt, både fordi der er længere mellem Jannie Dams velredigerede og Anne Houes flot layoutede blade og fordi vi dermed har fået et mere langsommeligt debatforum. Skriver man et indlæg, kan svaret risikere at komme adskillige måneder efter. TEGN er imidlertid et glimrende forum til et udveksle de mange nye erfaringer, som reformen må give. Dette skal læses som en opfordring til at skrive og sende indlæg til bladet!

Det elektroniske nyhedsbrev er blevet udsendt et par gange i løbet af året. I et af disse efterlyste jeg tilbagemeldinger om studieretningsoprettelsen – men fik ingen.

 

Bestyrelsens medlemmer

Bestyrelsen bestod efter generalforsamlingen i 2004 af Gertrud Permin (kasserer), Jannie Dam (Fagligt Forum), Elisabeth Rask (Fagligt Forum), Suzanne Drenck, Bernhard Hutters (kontakt til regionerne og PS-repræsentant), Elsebeth B.Nielsen og Jesper Bek (formand).

Gertrud Permin, Jannie Dam og Jesper Bek er på valg i 2005. Gertrud Permin og Jesper Bek ønsker ikke at genopstille.

 

Medlemstal, foreningens økonomi og kontingentet

Herom skriver Gertrud Permin: Der var i 2004 i GLB&D 317 betalende  medlemmer. Heraf har 302 indbetalt kontingent for perioden juni 2004 til juni 2005. De resterende bedes venligst sørge for at betalingen sker inden 31.12.05. Da foreningens udgifter til Post Danmark  i 2004 er blevet fordoblet, har bestyrelsen vedtaget kun at udsende 3 numre af Tegn om året for at undgå kontingent forhøjelse. Derfor indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at kontingentet fortsat er på 375 kr. om året i 2006.

 

Hillerød den 9.nov.2005

Jesper Bek

--------------------------------------------------

 

Formandsberetningen 2004

Reformen

Både billedkunst og design er blevet ramt på timetallet af reformen – et vigtigt mål for bestyrelsens arbejde er således at sikre fagene og dermed medlemmernes beskæftigelse så godt som muligt.

Billedkunst kan efter reformen optræde som kunstnerisk fag i grundforløbet på stx, mens både billedkunst og design er valgmuligheder på HF. Begge fag kan endvidere optræde som studieretningsfag og som frie valgfag på stx. En streg i regningen har i løbet af året været ministeriets afvisning af muligheden for at lade design B indgå som studieretningsfag.

Udfyldelsen af rammerne er lagt ud til de enkelte skoler – og det har i årets løb været op til foreningens medlemmer lokalt at søge at vinde så sikkert et fodfæste for billedkunst og design som muligt. Bestyrelsen satte derfor - som optakt til et kursus i januar - et større arbejde med kortlægningen af vore fags muligheder for at indgå i studieretningerne i gang. På kurset, hvor regionalfolkene deltog, udvikledes materiale om de forskellige kombinationer af fagsamarbejde, som billedkunst og design kan indgå i. I forlængelse heraf arrangeredes en række velbesøgte regionalmøder, hvor fagkonsulenten og regionsfolkene orienterede.

De indløbne meldinger om resultaterne har dog hidtil været lidt nedslående. I svarene fra 39 gymnasier er billedkunst sikret plads som studieretningsdeltager i ca. 12 tilfælde. I yderligere 15 studieretninger indgår billedkunst som én blandt flere valgmuligheder. I godt halvdelen af tilfældene er der tale om kombinationer af musik A og billedkunst B eller C. Den anden anden halvdel består af forskellige sprogfagskombinationer og bkB. Design optræder kun som studieretningsfag på en enkelt af de 39 skoler.

 

De nye læreplaner

Bestyrelsen har oplevet læreplanernes tilblivelse som en hektisk proces, der dog har været præget af åbenhed fra fagkonsulentens side. Et bestyrelsesmedlem var med i læreplansgruppen for billedkunst - beklageligvis blev vi ikke repræsenteret i den tilsvarende designgruppe. Imidlertid har fire bestyrelsesmedlemmer fungeret som sparringspartnere for de to læreplansgrupper undervejs i processen, så vi har haft lejlighed til at diskutere indbyrdes i bestyrelsen og gøre vore meninger gældende overfor læreplansgrupperne.

Med hensyn til de grupper der skal skrive vejledningerne gør samme problematik sig gældende. Et enkelt bestyrelsesmedlem er med i én af i alt fire grupper. Især fraværet af stx-lærere i den gruppe, der skal skrive vejledning for designB er uheldigt.

 

Desværre blev processen først åben for alle, da ministeriet i slutningen af sommerferien frigav udkastene. Skolekom-konferencerne har således dannet ramme om en debat, der dog var lang tid om at komme i gang, som havde få indlæg og forbavsende få læsere.

 

Bestyrelsen sendte i oktober et forslag til høringssvar ud til medlemmerne. På baggrund af skolekomdebatten og reaktionerne fra medlemmerne blev høringssvarene skrevet færdige og sendt til undervisningsministeren. I høringssvaret for billedkunst markeres en utilfredshed med den rolle, som fagets praktiske arbejde tilkendes. I øvrigt er der tilfredshed med hovedtrækkende i læreplanen, herunder den nye eksamensform. En lang række emner, begreber og retningslinier trænger dog til at blive beskrevet, defineret og fastlagt bl.a. i de kommende vejledninger. For design betyder den nye læreplan kun mindre justeringer af det faglige indhold og formål, mens eksamensformen ændres mere radikalt med indførelsen af en portefolioeksamen. Der er ingen fundamentale indsigelser mod læreplanerne for design i høringssvaret. Det er således bestyrelsens opfattelse, at vi med de nye læreplaner har gode redskaber til en modernisering af fagene. Debatten har imidlertid vist, at der findes   forskellige opfattelser af, hvilken status billedkunstfagets praktiske arbejde bør have.

 

 

Pædagogisk Samarbejdsudvalg

PS er et GL-forum, hvor repræsentanter fra de faglige foreninger mødes med fagforeningen. I år har gymnasiereform og efteruddannelse naturligt været de vigtigste temaer. De faglige foreninger blev i starten af læreplansprocessen underkendt som aktive deltagere af ministeriet – heldigvis er de fleste foreninger endt med at være repræsenteret i skrive- og sparringsgrupper. Endvidere vil ministeriets omlægning af tilskuddet til efteruddannelsesaktiviteterne true de faglige foreningers mulighed for at varetage et hidtidigt kerneområde - kurserne - hvilket har givet anledning til en del frustrationer i PS.

 

Fagligt udvalg

Herom skriver Signe Poulsen:

Ændringer på efteruddannelsesområdet
Der sker store ændringer på efteruddannelsesområdet for tiden, så det forløbne år har været en omstillingsperiode for Fagligt udvalg.
Alle kurser skal nu målrettes gymnasiereformen for at kunne opnå økonomisk støtte, og der skal tilstræbes en stor sprednings-/overførselsværdi. Ministeriets støtte til deltagernes opholdsudgifter er fjernet for at minimere antallet af internat- og især udlandskurser. Billedkunsts samlede pulje har i 2004 været 60.000 kr. og designs 20.000 kr., hvilket er ca. en halvering af puljen i 2003. Til gengæld har der været mulighed for at søge om særskilte puljemidler til udviklingsprojekter i samarbejde med andre fag eller institutioner i hhv. marts og november 04.
   Det har skabt meget ændrede arbejdsvilkår for udvalget, idet vi nu i høj grad skal tænke i samarbejdspartnere og lave store, gennemarbejdede ansøgninger til udviklingskurser for at sikre efteruddannelse til fagene.
  Alt tyder på, at 2004 har været et overgangsår til en fuld omdirigering af fagpuljer til halvårlige puljer, man kan søge om i konsortier med andre fag eller institutioner. Fra næste år vil det sandsynligvis være slut med ministeriel taksameterstøtte til særfaglige kurser. Den type kurser vil stadig kunne afvikles, men økonomien skal hvile i sig selv. Samtidig nedlægges de faglige udvalg i den form, de nu har, men hvad der helt nøjagtigt træder i stedet, er endnu ikke meldt ud fra ministeriets side.

Udvalgets medlemmer
Internt har udvalget haft nogle udskiftninger: Gertrud Permin afløste Anne Melillo i december 03, fordi der manglede en repræsentant for design. Gertrud gik ud igen sidst på foråret, og Anne Melillo trådte til, samtidig blev udvalget udvidet med Jannie Dam som repræsentant for design.
Derudover består udvalget af fagkonsulent Mart Tiemensma, Annemarie Kastberg og Signe Poulsen.

Særfaglige kurser i 2004
Fagpuljerne i 2004 er blevet anvendt i alt 11 kurser, alle med god søgning: I foråret blev der afholdt 6 regionalkurser om billedkunst og designs muligheder for at indgå i studieretninger mv. efter reformen. Som optakt hertil deltog regionalrepræsentanterne i en konference i januar om samarbejde mellem fagene i gymnasiet. I efteråret er der afholdt eller planlagt kurser om kunsthistorisk kronologi i billedkunst, udviklingen i designfeltet, formgivning af IT-præsentationer i design og billedkunst samt den nye målgruppe i billedkunst - sidstnævnte i forbindelse med generalforsamlingen 9. december.
I efteråret er der desuden blevet afholdt tre velbesøgte regionalmøder (Nordjylland/Viborg, Sjælland og Fyn) om den nye læreplan i billedkunst, og to mere (i hhv. Øst- og Sønderjylland) er planlagt til afvikling i december.

Udviklingsprojekter
På opfordring fra Mart valgte vi tidligt at gå ind i udviklingsprojekter sammen med andre fag og institutioner, og vi har fået imødekommet de fleste af vores ansøgninger. I 2004 har vi været med følgende sammenhænge:
- Et arbejdende kursus i almen studieforberedelse afviklet i perioden 16. august til 29. november 2004 i et samarbejde mellem de faglige udvalg for dansk, historie og billedkunst. Annemarie Kastberg og Signe Poulsen deltager i kursusledelsen for GLB&D. Kurset har 52 deltagende lærere, som tilsammen repræsenterer 22 skoler. Formålet er at udvikle forløb i almen studieforberedelse med dansk, historie og billedkunst, som vil kunne ses på de tre fags hjemmesider efter d. 29. november.
- Et tværæstetisk seminar afholdt i august 2004 i København med repræsentanter fra musik, drama, mediefag og billedkunst. Der blev sat fokus på det fællesfaglige og fællesdidaktiske i de fire fag. Som opfølgning er der nedsat en arbejdsgruppe med henblik på udvikling af fælles kunstneriske forløb i almen studieforberedelse. Forløbene offentliggøres på fagenes hjemmesider. Jannie Dam repræsenterer billedkunstfaget i arbejdsgruppen.
- Et udviklingsseminar i oktober-november 2004 om koblingen mellem teori og praksis i billedkunst. Deltagerne er otte erfarne og otte nyuddannede billedkunstlærere, som på baggrund af oplæg af Jens Toft, Henrik Oxvig (Københavns Universitet), Lotte Nørgaard Sørensen (Århus Universitet) samt Mart Tiemensma skal udarbejde og afprøve paradigmatiske undervisningsforløb, hvor teoretiske og praktiske elementer kombineres. Det er planen, at nogle af forløbene i redigeret form skal indgå som eksempler i vejledningen.

Fagligt udvalg arbejder lige nu på ansøgninger til novemberpuljen om midler til udviklingskurser i portfolioevaluering, samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag og design/billedkunst, samt de nye områder i læreplanerne.

 

Regionalstrukturen

En række nye regionalrepræsentanter har meldt sig - der er således aktive folk i Sønderjylland, Århus-Vejle, Nordjylland, Fyn, København og på Sjælland. Som det fremgår af Signes beretning om Fagligt Udvalg har regionerne ydet et stort arbejde i forbindelse med møder og kurser. I forbindelse med overgangen til regioner og ændringerne på efteruddannelsesområdet vil den kommende bestyrelse skulle tage stilling til regionernes inddeling og repræsentanternes rolle.

 

TEGN, nyhedsbrev m.v.

Regeringens omlægning af portostøtten betød en så markant stigning i forsendelsesudgifter, at bestyrelsen ikke så nogen anden udvej end at indskrænke antallet af blade til tre årlige udgivelser mod hidtil fire. Det er med dyb beklagelse, at vi må forringe serviceniveauet for medlemmerne – kedeligt er det ikke mindst i lyset af, hvor gedigent et stykke arbejde Jannie Dam og Anne Houe yder for redaktion, layout og produktion af bladet.

 

Som en kompensation for tabet af det fjerde årlige TEGN – og som en ny og hurtigere kommunikationsform – lancerede vi i foråret det mailbaserede nyhedsbrev. Det har i den hektiske reformproces været et godt redskab for bestyrelsen. Ganske mange medlemmer har tilmeldt sig hos Gertrud Permin, andre reaktioner på nyhedsbrevet har vi dog ikke fået – om det bliver læst af modtagerne, har vi således ingen klar fornemmelse af. De medlemmer, der ikke har modtaget nyhedsbrevet opfordres til at sende en mail herom til Gertrud.Permin@post2.tele.dk. Gertrud Permin gør et stort arbejde for at opdatere maillisten; men den liste foreningen har til rådighed er ufuldstændig og rummer en del fejl pga. vores hyppige skift af mailadresser. Alle registrerede mailadresser fremgår af medlemslisten, som er tilgængelig på EMU’en.

 

EMU’en er ikke GLB&D’s hjemmeside, den ejes og drives i princippet af amterne. Derfor har bestyrelsen koncentreret informationsaktiviteterne til TEGN og nyhedsbrevet og har kun i begrænset omfang brugt EMU-faciliteterne. Imidlertid er Gertrud Permin både bestyrelsesmedlem og redaktør for hjemmesiden, så er entusiasmen til stede vil både medlemmer og bestyrelse kunne bruge EMU’en til meget mere end det sker nu.

 

Endelig har skolekoms fagkonferencer gennem nogle år været et mødested for faglige diskussioner. Reformkonferencernes få læsere viser skolekoms begrænsede rækkevidde.

 

Regnskabet for 2003

En oprydning i foreningens medlemskartotek betød dels sletning af et ganske stort antal medlemmer, der for længst havde forladt foreningen, dels at et endnu større antal langsomme betalere kunne rykkes.  Indtægterne steg således med godt 13.000 kr i forhold til året før.

 

Både i 2003 og i 2004 er der blevet kapret nye medlemmer på de fagdidaktiske kurser – velkommen til dem! Mht. de designkolleger, der underviser i hhx og htx, har vi haft mindre succes med at hverve nye medlemmer. Opfordringer til indmeldelse har lydt både på designkonferencen i 2003 og i et brev til hhx- og htx-skolerne i efteråret 2004.

 

 

Kontingent og foreningens økonomi

Herom skriver kasserer Gertrud Permin:

Vi er i GLB&D 341 medlemmer. Heraf har 297 indbetalt kontingent for perioden juni 2004 til juni 2005. De resterende bedes venligst sørge for at betalingen sker inden 31.12.04. Idet vi regner med at få de sidste indbetalinger, indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at kontingentet fortsat er på 375 kr om året.

 

 

Bestyrelsens medlemmer

Bestyrelsen bestod efter generalforsamlingen 2003 af Anne Melillo, Signe Poulsen, Gertrud Permin, Marit Støvring og Jesper Bek. I løbet af året måtte Marit Støvring trække sig pga. sygdom i familien. Suppleanten Jannie Dam trådte derforind i bestyrelsen.

 

Hillerød den 12/11-04

 

Formandsberetning 2003

I sidste års formandsberetning skrev jeg:” I det forløbne år fik vi både ny
regering og mange nye spørgsmål at tage stilling til – og svar har vi ikke
fået mange af”.
Der er løbet meget vand i åen siden da – nu sidder vi med masser af svar – det
var bare ikke altid dem, vi ønskede os!

Først og fremmest kommer nu den reform af gymnasiet og HF, som har været
ventet længe, og som vi på forskellig vis har forsøgt at forholde os
konstruktivt til.
Vi har i bestyrelsen og i øvrigt med god hjælp fra kolleger ude i landet
kæmpet for at bevare Billedkunst som obligatorisk fag – samt som noget
fuldstændig selvfølgeligt troet på, at Design skulle fortsætte som valgfag i
det almene gymnasium.
Vi var trygge ved, at vi endelig i februar måned 2003, efter ¾ års venten, fik
valgt
fagkonsulent, nemlig Mart Tiemensma, og vi gik trygge til et indkaldt møde hos
Torben Christoffersen i undervisningsministeriet i marts, fordi vi var
fuldstændig sikre på vore fags indlysende værdier i et moderne samfund. I
mødet deltog Anne, Signe og jeg, og her fremlagde vi vore fags evidente
muligheder i en ny gymnasiestruktur samt fremhævede de almene og
studierelevante kompetencer, vore fag indeholder. Forinden havde vi indsendt
vores syn på fagene skriftligt og forsøgt at redegøre for deres uundværlighed.
Og vi følte os faktisk tilfredse, da vi forlod ministeriet. Vi havde gjort et
stykke arbejde. Vi troede, vi var blevet hørt.

Fra marts og frem til sommerferien kæmpede vi på to væsentlige fronter: vi
skrev breve til uddannelsesudvalg og til undervisningsministeren/ministeriet,
især da det sent i forsommeren blev klart, at billedkunst (og musik, som om
det var en trøst) ikke længere skulle være selvfølgeligt, obligatorisk fag i
gymnasiet – og da vi i september endelig fik besked på, at design ikke længere
skulle udbydes som valgfag på linie med andre kunstneriske fag i gymnasiet –
men udbydes under HTX –og med mulighed for at undervise efter en ny
HTX-bekendtgørelse. Der ud over forsøgte alle i bestyrelsen at bombardere
aviser og nyhedsmedier i øvrigt med artikler og interviews, noget blev
offentliggjort, det meste blev det ikke.

Vi har i bestyrelsen igen og igen diskuteret den position, vi nu må acceptere
og arbejde under. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at diskussionerne
ind i mellem har været højlydte, blandt andet fordi vi jo ikke skal stikke os
selv blår i øjnene – og pludselig var vi næsten blevet konkurrenter i vores
egen forening: skulle vi kæmpe for designs rolle, når billedkunst kunne bruge
alle vore kræfter, eller omvendt? Er vi en bestyrelse for begge fag – eller
mest for det ene? Det er jo ikke en diskussion, vi skal bruge kræfter på lige
nu, - det er vi faktisk enige om -, men det er altså ikke særlig nemt at være
en bestyrelse for to fag, når det vi taler om på et eller andet plan også er
arbejdspladser, timer, fordeling af resurser osv. Vi har følt os presset over
måde, men vi har gjort, hvad vi kunne. Thomas valgte i den forbindelse at
forlade bestyrelsen, Gertrud trådte ind som suppleant.

Egentlig ville vi gerne i år have brugt tid på en faglig og principiel debat
om vore fags kvaliteter og de målsætninger, som hele tiden bør diskuteres og
måske ændres, blandt andet fordi vore fag hele tiden bør være tidssvarende.
For Billedkunst-fagets vedkommende lagde Jesper Bek i Tegn nr. 1 fra i år op
til en sådan debat – den er ikke blevet mindre væsentlig siden, men er måske
nok kommet i baggrunden på grund af reformarbejde i øvrigt. For Designs
vedkommende holdt vi i september sammen med inviterede lærere og
foredragsholdere fra HTX og HHX en konference, som meget positivt mundede ud i
større forståelse lærerne imellem samt i et ønske om masser af samarbejde i
fremtiden. Måske står vi ikke så fjernt fra hinanden, som vi alle sammen
troede før konferencen?

Igen i år har det været tydeligt, at det er blevet sværere at få fri til at
deltage i fagligt arbejde, det gælder også for bestyrelsesmedlemmer. Men det
betyder ikke, at man ikke har lov til at ytre sig – blandt andet kan man jo
skrive til ”Tegn”! Vi undrer os faktisk over, at så forholdsvis få har
henvendt sig for at høre om, hvad der sker med vore fag og vores status.
Glædeligt har det været, at jeg i efterårsferien blev ringet op og interviewet
af to unge grafikere, der for tiden undersøger muligheden for at lave et
kunst/design-gymnasium – a la et idrætsgymnasium eller et musik-gymnasium. De
undrer sig over, at den form for gymnasium slet ikke eksisterer i Danmark
endnu. Den slags initiativer er opmuntrende, måtte de få held med deres
forehavende!

Bestyrelsen har i løbet af året haft stor glæde af Skolekoms
billedkunstlærer-konference. Her har vi løbende lagt alle større beslutninger,
breve til uddannelsesudvalg og ministerium, presserende orienteringer eller
meddelelser ud til alle kolleger. Vi håber, I har kunnet følge nogenlunde med
ad den vej – men kan jo også se, at det stadig er et mindretal, der er inde og
læse stof, lagt her.
For nylig har Gertrud fået overdraget webredaktør-jobbet for Gymnasiets lærere
i Billedkunst og Design, dvs. at fagets gamle hjemmeside ikke længere
opdateres – man skal ind over EMU.dk for at se, hvad der foregår. Her vil
relevant stof, debat osv. for fremtiden kunne føres –og Gertruds job her er
netop at opdatere. I bestyrelsen har vi talt om for fremtiden også at lægge
gamle numre af Tegn ind her.

Redaktionen af Tegn er også i år blevet varetaget af Jannie Dam og Anne Houe,
der udgør et fint team som henholdsvis redaktør og lay-outer – og som sørger
for, at vi, der er medlem af foreningen, 3 til 4 gange om året får et fint og
indholdsmættet fag-blad ind ad døren. Det ville være rart, om man på skolerne
som en selvfølgelighed havde fagbladet liggende til disposition, så andre end
vi kan se, hvad der rører sig på vores område. Gentagende fra de foregående år
kan jeg anbefale bladet brugt som det debatforum, vi kan stå og mangle i det
enkelte regionale område – eller på den enkelte skole.

Jesper Bek har overtaget kassererposten efter Thomas og skriver herom:
Siden kassererskiftet i marts 2003 er 26 kolleger indmeldt som nye medlemmer
af foreningen. Thomas Brunbjerg Hansen udsendte et hvervebrev til samtlige
skoler, kort før han stoppede som kasserer - resultatet var ca. 7
tilmeldinger. Resten er hovedsageligt rekrutteret via midtvejskursus for
billedkunst samt designkonferencen i Kolding. Der har i samme periode været 3
”frivillige” udmeldelser. Et større antal ufrivillige udmeldelser er
sandsynligvis i vente som følge af kontingentrestance. Pr. 30.9 03 (dvs. 2½
måned efter betalingsfristen) manglede der kontingentbetaling fra 81
medlemmer. De er blevet rykket og har fået frist til 20.10. under trussel om
udsmidning. Et krydscheck af foreningens medlemsliste og Post Danmarks
abonnementsliste for Tegn viser yderligere at 46 navne stadig optræder i
medlemslisten (som bringes i Tegn), uanset de er holdt op med at betale og
modtage bladet. De bliver selvfølgeligt fjernet fra listen.

Udgivelsen af de fire årlige numre af Tegn har også i år været underlagt en
økonomisk ramme på 80.000 kr. Det ser ud til endnu engang at lykkes for Jannie
Dam og Anne Houe at udgive et velredigeret og flot produceret blad uden at
sprænge den økonomiske begrænsning.



For Fagligt udvalg skriver Anne og Signe:
Fagligt udvalg indkaldte i december 2002 bestyrelsesmedlemmer og kandidater
samt regionalsekretærerne til et inspirationsmøde i Odense. Selve udvalgets
arbejde kom i gang i begyndelsen af 2003 efter konstitueringen: fagkonsulent
Mart Tiemensma, Annemarie Kastberg som UVMs repræsentant, Signe Poulsen og
Anne Melillo som GLs repræsentanter (i.e. den faglige forenings). Signe er
regnskabsansvarlig.
Hidtil har det været fagligt udvalgs opgave at tilrettelægge/godkende
kursusaktiviteten inden for en økonomisk bruttoramme, tildelt af
undervisningsministeriet. Ved starten af året vurderer udvalget, hvor stor en
del af den samlede tilskudsramme hvert enkelt kursus skal tildeles. Det er
kursusledernes ansvar at formulere kursets formål og indhold, afpasse
budgettet og deltagerbetalingen efter denne forhåndstildeling.
Blandt andet pga. den forsinkelse, medlemsskiftet i både bestyrelse,
fagligt udvalg og af fagkonsulenten medførte, blev en del af forårets kurser
udskudt til efteråret. I februar gennemførtes et regionalkursus i Nordjylland.
Efterårshalvåret er planlagt med i alt otte kurser i billedkunst, et i
design og et udlandskursus dækkende begge fag. To it-kurser på Sjælland har
måttet aflyses pga. manglende tilmeldinger, og en planlagt opfølgning på
Rødding-konferencen om tværfagligt samarbejde er udskudt til 2004.
Der blev afholdt et regionalkursus på Fyn i august, og der er planlagt
regionalkurser i København og Midtjylland hhv. den 26.11 og 4.12. Da der
mangler regionsrepræsentanter flere steder i landet, har det ikke været muligt
at udbyde regionalkurser i alle regioner. Udlandskurset til Madrid/Bilbao og
designkonferencen i Kolding er afholdt i september-oktober, begge med god
tilslutning. To it-kurser i Århus i oktober og november ser i skrivende stund
ud til at blive gennemført. Et kursus i landskabsmaleri i samarbejde med Århus
Universitet afvikles over flere enkeltdage i oktober, november og december.
Der er desuden udbudt et kursus i ImagOn 2 på Sjælland den 12. -13. november.
Endelig afholdes der et kursus på Trapholt i Kolding i forbindelse med
generalforsamlingen den 7. november.
Nærmere information om kurserne findes på www.uvm.dk, hvor kursusudbudet
for alle fag beskrives og ajourføres. Se under Almengymnasiale
uddannelser/Generel information/Information om efteruddannelse for gymnasie-
og hf-lærere. Endvidere annonceres kurserne i Gymnasieskolen, Tegn og på
fagets hjemmeside.
Vi glæder os over, at så mange kurser bliver gennemført til trods for, at
det er blevet sværere for kollegerne at komme på kurser - det gælder alle fag
- fordi skolerne fattes timer/penge.
I sommer fik vi brev om, at alle kursusmidler fremover skal målrettes
reformen. Det vil først og fremmest sige til kurser om samspil mellem fagene.
Efteruddannelsen får sit tyngdepunkt lokalt, ude på skolerne, og efter
Gymnasieafdelingens intentioner bliver det ikke den enkelte faglige forening,
men "konsortier", hvori den faglige forening selvfølgelig kan indgå, der skal
udvikle og udbyde kurserne. Fagligt udvalg mister dermed øjensynligt sin
hidtidige centrale position på efteruddannelsesområdet.
2004 bliver dog et overgangsår med en noget mindre tilskudsramme end i år
for både billedkunst og design. Det nøjagtige beløb er ikke udmeldt endnu.
Fagligt udvalg har den 1. oktober sendt breve ud til alle foreningens
medlemmer med henblik på at samle erfaringer og ideer til store og små
fagsamarbejder. Formålet er at etablere en inspirationsbank til brug på de
enkelte skoler, når billedkunst og design skal finde deres ben i det nye
gymnasium efter 2005.

Signe har i år været vores repræsentant i PS/ Pædagogisk Samarbejdsudvalg. Hun
skriver herom:
Pædagogisk Samarbejdsudvalg består af repræsentanter for GL’s hovedbestyrelse
og for fagene i gymnasiet og på hf. Repræsentant for GLB&D har siden
konstitueringen i januar 2003 været Signe Poulsen; Anne Melillo og Inger S.
Rasmussen vikarierede på mødet den 12. august.
Udvalget har haft møde fire gange i siden årsskiftet; i marts, maj, august
og oktober. Det gennemgående tema for møderne har været den kommende
gymnasiereform. I foråret var fokus især på GL’s rolle og indspark i de
politiske forhandlinger frem til forligsteksten i juni i år. I efteråret har
møderne mest drejet sig om det forestående arbejde med fagbilag og
efteruddannelse, de faglige foreningers rolle heri mv.
Det har ligget både GL og de faglige foreninger på sinde, at processen frem
mod en gymnasiereform ikke skulle udvikle sig til et rivegilde mellem fagene.
De enkelte fag har kunnet profilere sig udadtil fx ved at fremføre deres
synspunkter i breve til ministeren og Folketingets uddannelsesudvalg samt i
høringssvar frem til den 28. august – blot ikke på bekostning af andre fag. I
Pædagogisk Samarbejdsudvalg har fagenes repræsentanter måttet holde sig deres
overordnede fælles interesser i forhold til GL for øje på møderne. Det kunne
dog ikke helt undgås, at nogle fag tørnede sammen i den hektiske periode op
til det politiske forlig i juni, især havde sprogfagene en overgang svært ved
at finde fælles fodslag.
Efter det politiske forlig har GL overvejende forholdt sig positivt til
lovudkastet, mens fagrepræsentanterne ved en runde tilkendegav hhv. glæde,
tilfredshed, skuffelse eller frustration alt efter de fremtidsudsigter, der nu
tegner sig for de enkelte fag.
I GLB&D argumenterede vi på forårsmøderne for, at GL skulle føje det
musisk-æstetiske fagområde til de tre studieretningsområder, der var tale om i
såvel regeringens som GL’s første udspil til gymnasiereformen. Her opererede
man kun med et samfundsvidenskabeligt, humanistisk og naturvidenskabeligt
fagområde, og vi frygtede, at de kunstnerisk-kreative fag ville blive trængt
ud af i hvert fald den obligatoriske fagrække.
Helt så galt gik det som bekendt ikke, men gymnasiereformen vil reducere
vores fag betragteligt, som det tegner sig i skrivende stund. Efter det
politiske forlig har vi på PS-møderne forsøgt at sætte fokus på de
beskæftigelsesmæssige omkostninger, reformen vil medføre for ikke mindst vores
fag. Vi har bedt GL opdatere deres tal for lærerne i billedkunst og design,
idet mange af vores medlemmer er ikke registreret med deres rigtige fag hos
GL. Det viser sig, at GL ikke selv foretager denne opdatering. Derfor vil vi
opfordre alle til at kontakte GL/deres tillidsmand for at give disse
oplysninger - hvor mange er etfagskandidater, hvilket andet fag har
tofagskandidaterne. Det har betydning for overblikket hos GL for
beskæftigelsesmulighederne på området.
Desuden har vi ytret vores bekymring over designs marginalisering. I første
omgang var vores fagforening end ikke opmærksom på, at design (sammen med
erhvervsøkonomi) var gledet ud af den almengymnasiale fagrække; Gorm Leschly
udtalte i starten af sommeren flere gange til pressen, at ”fagrækken var
intakt”.
På mødet den 21.10 var Claus Christensen fra UVM inviteret med.
PS-repræsentanterne udtrykte samlet utilfredshed med ikke at kunne få en klar
melding fra ministeriet om, hvornår og hvordan de faglige foreninger vil blive
inddraget i arbejdet med læreplaner og bekendtgørelser. PS udformer i de
kommende uger et brev til ministeren med opfordring til at inddrage
foreningerne aktivt i processen.
Desuden er der bekymring over, om de faglige foreninger vil kunne bevare
deres centrale rolle på efteruddannelsesområdet. Pengene kommer i fremtiden
til at ligge ude i amterne og på institutionerne, og det er slut med tilskud
fra ministeriet til særfaglige internatkurser.
Det har i efterhånden mange år været et stort ønske i bestyrelsen, at vi som
forening kunne udnytte internettet bedre. Bestyrelsesarbejdet foregår i
pressede situationer i høj grad via mailpost, hvad der er store fordele og
tidsmæssige besparelser forbundet med – men vi savner stadig det store katalog
af mailadresser, der kunne lette kommunikationen mellem os som kolleger. Det
må være op til den kommende bestyrelse at få kataloget etableret.
Selv takker jeg nu af som bestyrelsesmedlem. Det sidste år har været
arbejdsomt, men aldrig uspændende! Jeg ønsker nye kolleger velkomne i arbejdet
for vore fag Anne, Signe og Jesper er ikke på valg og vil alle gerne
fortsætte i bestyrelsen. Gertrud er på valg, fordi hun overtog pladsen efter
Thomas – men hun er villig til genvalg.
Der er altså mulighed for en eller to nye i bestyrelsen. Stil op. Gør noget!
Og til sidst tak til bestyrelsen som helhed for samarbejdet i det forgangne
år.
Inger S. Rasmussen/formand for GLB&D.