Brev til undervisningsministeren fra foreningens formand

Til

 

Undervisningsminister

Bertel Haarder

Ministeriet for Børn og Undervisning

Frederiksholms Kanal 21
1220 København K 

 

 

 

Kære Bertel Haarder

 

 

Gymnasiereformen og den måde, som den implementeres på, modvirker, at eleverne får tilstrækkelige kompetencer inden for kunst og arkitektur.

Dette er nok utilsigtet. Jeg vil derfor opfordre dig til at overveje situationen med henblik på en justering af gymnasiereformen.

 

Der er mange grunde til, at billedkunst bør findes i gymnasiets fagrække:

 

Billedkunst giver kompetence i at forstå og bruge et sprog, der er anderledes end det skrevne og det talte.

Fagets styrke ligger i samspillet mellem teori og praksis. Gennem billedskabelse får de studerende hænderne i brug og erfarer mulighederne i forskellige medier og materialer, som har været tilgængelige i historien og er det i dag.

Samtidig opnår de en forståelse for den kunsthistoriske udvikling, der ligger bag nutidens visuelle kultur.

Endelig opnår de studerende færdigheder i at gennemleve den kreative proces fra ide til resultat.

 

En sådan billedkunstfaglig kompetence kan ikke erhverves gennem den billedanalytiske virksomhed i fag som dansk, oldtidskundskab og historie.

Ligeledes kan det nye mediefag, som er blevet placeret i systemet som et af de kunstneriske fag, eleverne kan vælge imellem, ikke erstatte fag, der fokuserer på billedsproget, dramatikken eller musikken.

I mediefag er et bestemt medie, film/video, krydset med en æstetisk, kommunikativ og kulturel/ samfundsmæssig og teknisk synsvinkel. Mediefaget benytter sig af mange sprog – billedsproget, musikken, dramaet, historiefortællingen. Udover de kunstneriske fag spiller mediefaget sammen med dansk, samfundsfag, sprogfag, historie, religion og oldtidskundskab. Man kan ikke forestille sig disse fag forsvinde fra gymnasiets fagrække i konkurrence med mediefag på grund af filmmediets succes.

I STX bekendtgørelsens formålsparagraf. nr. 1 stk. 4 hedder det: "Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans". Det er i de kunstneriske fag, den æstetisk-kreative dimension har sin base i ungdomsuddannelserne.

 At denne dimension i det hele taget bør styrkes i uddannelsessystemet fremgår af den nyligt udkomne rapport af den Australske professor, Anne Bamford, ”The Ildsjæl in the Classroom” [1]

 

Billedkunst år 1 efter reformen.

 

Gymnasiereformen har betydet en drastisk nedskæring af de to kunstneriske fag, der før var obligatoriske i gymnasiet. Faget billedkunst har fået en marginal placering i den nye struktur, og timetallet er formindsket med ca. 80%.

 

Samtidig forringes fagets betingelser i folkeskolen, da færre får mulighed for at tage faget som liniefag på seminariet fremover. Det vil nemlig forudsætte B-niveau fra gymnasiet og det niveau bliver vanskeligt at opnå i den nye struktur, da kun ganske få gymnasier opretter studieretninger med billedkunst. Faget er således inde i en ond cirkel, hvor dets eksistens på længere sigt er truet.

 

Det nye billedkunstfag. Teori frem for praksis:

Faget billedkunst har fået en ny profil i det nye gymnasium. Det er nu muligt at komme til eksamen på c-niveau (som i de andre kunstneriske fag), og der er gennemført en teoretisk opstramning. Ambitionen er, at faget skal tages alvorligt på linie med andre fag, og portfolien er indført som nyt evalueringsredskab. Herved kommer den skriftlige dimension til at spille en rolle i faget.

Skellet mellem fagets praktiske og teoretiske side er søgt fjernet, idet evalueringen i sidste ende går på, om eleven kan benytte egne og andres værker til at belyse et stillet spørgsmål. Antagelsen er, at en elev, der er dygtig til at skabe billeder, vil kunne trække stikket hjem ved at bruge sine egne værker fornuftigt i eksamenssituationen, og effekten af, at nogle fra naturens hånd er mere talentfulde billedskabere end andre, mildnes ved, at den elev, som er dårlig til at skabe billeder, vil kunne trække på sine sproglige evner til eksamen.

At der generelt er evalueringsproblemer i de kreative fag, fremgår også af Anne Bamfords rapport.[2]

Men omprioriteringen af det praktiske i gymnasiets billedkunst til at være et middel til forståelse løser ikke problemet. Det skaber derimod et andet problem for faget: De andre kunstneriske fag har nemlig stadig en selvstændig praktisk del, som bedømmes på lige fod med den teoretiske, og eleverne er mest motiverede for at vælge et kunstnerisk fag, der har et tydeligt krav om, at de skal arbejde med den kreative proces.

 

Timetal og almen studieforberedelse

Der er store problemer med at få timerne til at slå til i det nye billedkunstfag. Der er lagt så mange forskellige spredningskrav ind over undervisningen, at læreren tvinges til at skære de elementer bort, som ikke tæller i den endelige evaluering; heriblandt den praktiske fordybelse. Samtidig beskæres fagets timetal de fleste steder med 12 timer, som går til Almen studieforberedelse. (AT)

AT burde være en oplagt platform for billedkunst at udfolde sig på. Samarbejdsmulighederne er store, men ofte umulige at indfri af strukturelle grunde. På mange skoler afholdes undervisningen i de kunstneriske fag på tværs af studieretningerne, og de billedkunstfaglige elementer, der indgår i AT-forløbene, er svære at holde eleverne fast på, når de skal evalueres og skrive opgave i AT, fordi de ikke er fælles stof for hele klassen, og i 3g er billedkunstlæreren for længst ude af billedet.

 

Det kan konkluderes, at faget billedkunst er i krise af flere årsager, men først og fremmest som følge af en politisk nedprioritering.

 

GLB&D har i dette forår modtaget klare signaler på utilfredshed fra medlemmerne. Dels har bestyrelsen gennemført en spørgeskemaundersøgelse, dels har en initiativgruppe indsamlet underskrifter til indkaldelse af en ekstraordinær generalforsamling, hvor det blev pålagt bestyrelsen at sende nedenstående erklæringer, formuleret af gruppen, til de besluttende myndigheder.

 

1. En mistillidserklæring til læreplanerne for billedkunst, som er uklare
og ikke i overensstemmelse med medlemmernes forståelse af faget med en
ligevægtig teoretisk og praktisk del.
2. En mistillidserklæring til gymnasiereformen, som for vores fag er intet
mindre end en katastrofe. Vi taler om en fremtidig timeandel på ca. 1/5 af det normale.

På små gymnasier forsvinder faget helt.
3. En mistillidserklæring til det oprettede censorkorps, som ødelægger det gode kollegiale samarbejde censor og eksaminator imellem og hindrer god efteruddannelse.

 

 

De beskrevne konsekvenser for billedkunstfaget er som sagt nok en utilsigtet følge af reformen, og jeg er sikker på, at situationen ikke afspejler dit syn på, hvilket mindstemål af billedkunstfaglige kompetencer gymnasieelever bør have, når de forlader skolen. Jeg vil derfor opfordre dig til at overveje en justering af gymnasiereformen.

 

 

På vegne af bestyrelsen for GLB&D

(Foreningen af gymnasiets lærere i Billedkunst og Design)

 

Elisabeth Rask, Bodebjergvej 31, Glamsbjerg

---

[1] [1] http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=42513&ResultSetId=47051168

 

 

[2] Anne Bamford foreslår, at der udvikles metoder for vurderingen af børns indlæring i og igennem musiske fag.