Referat fra regionalkursus 14.12.2011 på ARoS Århus Kunstmuseum

 

 

Referat fra regionalkursus og -møde i GLB&D om kuratering, udstillingsstrategier og samtidskunst d.14.12.2011på ARoS Århus Kunstmuseum

 

Formålet med kurset var at belyse aktuelle problemstillinger omkring samtidskunst, kuratering og udstillingsstrategier ud fra konkrete og aktuelle udstillinger på ARoS.

Samtidskunsten stiller som bekendt utraditionelle krav til kunstmuseerne, som i vidt omfang tager udfordringen op og indretter særligt iscenesatte rum til både fast samling og skiftende særudstillinger, der ikke sjældent kræver veritable ombygninger af eksisterende områder til iscenesættelsen. Det er årtier siden, at en ny udstilling primært var et spørgsmål om en ny ophængning eller opstilling af kunsten. Også kunstpublikum - bl.a. vores billedkunstelever - stiller nye krav til et besøg på kunstmuseet. Dagens publikum forventer underholdning, begivenheder og oplevelser. Make it new synes derfor at være en af kuratorernes ambitioner, og udstillingsstrategier og kunstpædagogik er i stadig udvikling.

 

Kursets tyngdepunkt lå i en rundvisning i særudstillingen Con Amore ved udstillingens kurator, Rasmus Stenbakken, ARoS, der fortalte om hvordan udstillingen var kommet i stand i et samarbejde med kunstsamleren Leif Djurhuus. Ud af sin privatsamling på over 2000 værker blev Djurhuus bedt om at komme med en liste på 500 værker. Museet beskar ret nemt listen med 150 værker af bl.a. Michael Kvium, Julie Nord, Christian Lemmertz og Erik A.Frandsen, som alle for nylig havde været med i store udstillinger på ARos. Efterhånden kom listen ned på 217 værker, som blev valgt ud fra ønsket om at vise de vilde indkøb, som netop privatsamleren kan foretage - uden at lade sig begrænses af diverse museale overvejelser og krav. Ud over de 217 fik Djurhuus alligevel 50 ekstra yndlingsværker med, så antallet sneg sig i sidste ende op på de 260 værker, som vi så på udstillingen. Ikke for ingenting hedder udstillingen nemlig Con Amore - med kærlighed til kunsten!

Værkerne spænder vidt fra dansk eksperimenterende kunst i 60'erne til helt unge internationale samtidskunstnere, alle samtidskunstens udtryksformer er repræsenteret, og udstillingens tydeligste omdrejningspunkt er Leif Djurhuus selv, dels iscenesat via de private stuer fra hans lejlighed på Strandvejen, dels via skærmene, hvor han fortæller om sit forhold til de enkelte kunstværker.
Rasmus Stenbakken guidede os igennem den umiddelbart overvældende og uoverskuelige udstilling og fortalte undervejs om tanker bag opbygningen af rummene og placering af værker: Fra velkomstrummet med Djurhuus' spise- og dagligstue, der præsenterer privatsamleren og hans samlermani, over de mindre rum med Sven Dalsgaard, som var den kunstner, der tændte Leif Djurhuus' kærlighed til kunst,  og Baghuset gennem "labyrinten" til den store "kunsthal", Olafur Eliassons gule rum og den helt nye fortrinsvis amerikanske kunst. Undervejs fortalte fortalte Rasmus Stenbakken om enkelte værker, bl.a. Graham Hudsons The amount of tape this takes to keep this box on the wall (samtidskunstens manglende holdbarhed) og Untitled (Fixed Pallet) (perspektiv til Duchamp og ready made), Kendell Geers Twilight of the Idols (Buddah) (tvetydighed i budskabet - og anekdoten om værk og indpakning).

Reaktionerne fra publikum har - til let forundring for Rasmus Stenbakken og ARoS - generelt været positive  (ARoS' kernegæst er  i parentes bemærket "Åse, sygeplejerske i 40'erne" sygeplejerske). Bortset fra én væg med værker, som har provokeret, nemlig den sydamerikanske kunstner Enrique Metinides fotografier af dødsulykker.  "Hvordan kan man tillade sig at vise sådan noget for børn?", lyder de forargede reaktioner.

 

Også økonomi og mange af de rent praktiske problemstillinger fik vi et indblik i, fx problem omkring genbrug - genkendelse af udstillingsarkitekturen fra den foregående udstilling  (prisen for et modul til en udstillingsvæg er fx 10.000), nødvendige improvisationer lige før deadline som fx afskærmning af det kraftige gule lys fra Eliassons værk fra resten af udstillingen, den sorte palme af dæk, som ankom i 120 dele og som det tog 3 dage at samle for den engelske kunstner, der heldigvis er ung og ublasert og derfor forholdsvis billig. Kuratoren havde otte måneder til sit arbejde med udstillingen.

 

En tendens i samtidskunsten så Rasmus Stenbakken som en form for egoistisk indadvending hos kunstnerne  -  til forskel fra 90'ernes udadvendte relationelle kunst - og gav som et eksempel  en af udstillingens videoinstallationer, der i 1 time og 50 minutter kredser om den ret specielle subkultur, som kunstneren pt. lever i.  En kursusdeltager havde læst om en mulig beslægtet tendens i samtidskunsten, kaldet arkivisme,  en anden deltager undrede sig over fraværet af de ellers så synlige kvindelige samtidskunstnere som eksempelvis en  Nina Saunders.

 

I den efterfølgende gruppesnak ved bordene blev bl.a. samtidskunst og museumsbesøg med elever drøftet, og museets øvrige udstillinger, bl.a. Olafur Eliasson, Your rainbow Panorama, Art City, Romantisk geometri  - Mogens Gissel blev besøgt.

 

På medlemsmødet blev Annemarie Kastberg, Doris Hostrup og Janne Yde genvalgt som regionsrepræsentanter.

Ønsker om emner og problemstillinger på 2012 regionalkursus og -møde: Samtidskunst, erfaringer fra c-niveau projekt og eksamen, forskelle i krav til c- og b-niveau.
Annemarie Kastberg gjorde opmærksom på det kommende kursus om Documenta i Kassel i august-september 2012.

 

Ref. Janne Yde