Billedkunst

INDHOLDSFORTEGNELSE:
Forord Jannie Dam 1
Samkunst Jannie Dam og Anne Houe 3
Samtidskunst og unge Jannie Dam 4
Det begyndte med … Grethe Nymark 6
Det bedste og det sværeste ved kunst
Nastasia Brix og Rebekka Jørgensen 9
… Jo mere kreativt et samfund er …
Interview ved Anne Houe og Mads Lauersen Vig 12
De udvalgte Anne Houe 24
Det lærende museum Hilde Østergaard 35
Samtidskunst som 'kritisk kunstpraksis'
Karin Hindsbo 49
GLB&Ds generalforsamling
referat v. Elsebeth Nielsen 58
Spørgeskemaubdersøgelse blandt GLB&Ds medlemmer
Jesper Bek 61
Arkitekturkonference 65
De første nye eksamener 2005
Mart Tiemensma 66
Kære Helle/Kære Mart: Mart Tiemensma 72
Billedkunst efter gymnasie- og HF-reformen
Klaus Rød Frederiksen 76
Billedkunst - Billed- og Mediefag - Visuel Kultur
Bodil Andersen 79
Kan et figentræ bære oliven (anmeldelse)
Jannie Dam 83
Forord af Jannie Dam
Dette nummer af tegn er todelt. Først kommer en særlig række artikler, der drejer sig om samtidskunst både i praksis og teori. Artiklerne er blevet til i forlængelse af det Samtidskunstprojekt, som fra 2002-05 er afprøvet på fire gymnasier med Egmont Fondens støtte. Denne del af bladet finansieres af Egmont Fonden, der i de seneste år også har givet en stor menneskelig opbakning til kampen for at bevare faget billedkunst som obligatorisk gymnasialt fag. I del 2 kommer de artikler, som jeg på sædvanlig vis har modtaget.
Design har levet en forholdsvis stille eksistens i de turbulente år op til gymnasiereformen. I det almene gymnasium kan faget vælges på C-niveau, og det er muligt at løfte det til B-niveau. Det er tilfældet på nogle gymnasier. Et enkelt har design med i en studieretning, som det fremgår af Jesper Beks artikel om fagenes status efter gymnasiereformen, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af GLBD, men der må gerne være endnu flere design-hold i fremtiden både i stx og htx.
Der må også gerne komme flere hold i billedkunst. Det er et særdeles betydningsfuldt fag, bl.a. fordi det kan danne eleverne alment, vise en sammenhæng mellem nutid og fortid, give en fornemmelse for historie og en forståelse af de mange forskellige ideologier, som har påvirket og udfordret de kunstneriske udtryk. Gennem arbejdet med den nyeste kunst kan faget give elever og kursister lysten til at være innovative, skabende, eksperimenterende og inspirere dem til at engagere sig personligt i projekter, der også har betydning for tiden efter gymnasiet.
De første eksamener efter de nye læreplaner blev afholdt til jul. Fagkonsulent Mart Tiemensma skriver om de hovedsageligt positive erfaringer med portfolioeksamen i "De første nye eksamener 2005". Helle Bjerregård formulerede i sidste nummer af tegn nogle af de mange spørgsmål, der dukker op, når man begynder at undervise efter de nye læreplaner. Dialogen med fagkonsulenten er fortsat, og Mart Tiemensma opridser i sin svarartikel i dette nummer nogle hovedsynspunkter på kernestof, teknikker, portfolioeksamen og mulighed for at undervise efter stx-læreplan på hf.
Det er vigtigt, at medlemmerne og den ny bestyrelse, der har konstitueret sig med Elisabeth Rask som formand, får overblik over fagenes situation og erfaringer med undervisningen efter de nye læreplaner. Bestyrelsen sender derfor et spørgeskema - formentlig elektronisk - ud til alle medlemmer i løbet af foråret. Den 29. april afholdes konference om læreplanerne. Konferencen foregår på Mulernes Legatskole, Odense. Program annonceres i Gymnasieskolen.
Og til slut: I må meget gerne sende nogle af de undervisningsforløb, som I har afprøvet efter de nye læreplaner. Næste nummer kunne så blive et temanummer om undervisning.
