FORSLAG TIL KULTURSTUDIERETNING:

ENGELSK A – FORTSÆTTERSPROG A – BILLEDKUNST B

Af Signe Poulsen , SCT. Knuds Gymnasium

Evt. som delt studieretning, hvor eleverne som fortsættersprog kan vælge enten tysk el. fransk.

Naturvidenskabelige fag: naturgeografi og biologi.

Kunstnerisk fag i introduktionssemesteret: billedkunst

Begrundelse

Sprogfagene og billedkunst har mange fælles berøringsflader, idet både sprogfagene og billedkunst i pensum skal udvise spredning historisk og i genrer og stilarter/ismer samt belyse de sammenhænge, hvori fagene indgår. Alle fagene afspejler tidens karakteristiske kulturelle strømninger.

En væsentlig del af sprogfagenes formål er if. fagenes nuværende bekendtgørelser at give eleverne kendskab til karakteristiske kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i de lande, hvor de pågældende sprog tales. Det pointeres, at sprog og kultur hører snævert sammen, endvidere at landenes kultur skal ses i både et historisk og aktuelt perspektiv.

Billedkunst har den visuelle kultur som sit genstandsområde: kunst, arkitektur, design, film mv. Fagets formål er at give eleverne viden om og analytisk kompetence i forhold til alle visuelle udtryksformer. Faget beskæftiger sig ligesom sprogfagene med væsentlige kulturelle, sociale og politiske problemstillinger, som de bearbejdes i kulturen. Parallelt med skønlitteraturen udtrykker kunsten forskellige livstolkninger forankret i en bestemt historisk tid. Billedkunst kan uddybe den historiske forståelse af kulturforholdenes udvikling.

Billedkunst er til forskel fra danskfaget internationalt orienteret, og amerikansk, engelsk, tysk og fransk kunst og arkitektur er hovedområder i billedkunst. I en studieretning med sprogfagene kan billedkunstfaget bidrage med viden om kulturelle problemstillinger af særlig relevans for de engelsk-, tysk- eller fransksprogede områder og uddybe og perspektivere læsningen af engelske/tyske/franske tekster. Billeder kan fungere både som ”åbnere” af en tekster og som kontrast til tekster.

Vi henviser specielt til pkt. 3 i udviklingsudvalgets oplæg om skolens profil, ”Sct. Knud som en skole i samspil med omverdenen”. Billedkunst er et oplagt ekskursionsfag og vil få mulighed for at udnytte sine potentialer på dette område meget mere i fremtiden bla. pga. fagets ændrede placering og et generelt mere fleksibelt skema.

Eksempler på fælles undervisningsindhold

• Livstolkninger i bestemte perioder og ismer, fx renæssancen, oplysningstiden, romantikken, naturalisme, impressionisme, ekspressionisme, surrealisme, nazisme, 1950’erne, popart, 1980’ernes ”vilde bølge”, konceptkunst, minimalisme.
• Kulturelle, sociale og politiske problemstillinger og temaer, fx individ/samfund, eksistens, norm/normafvigelse, religion/ikonografi, kunst/krig, menneske/natur, magt, ungdomskulturer, fremtidsforestillinger.
• Genrer, fx propagandareklame, massemediebilleder, tegneserier, performance.

FORSLAG TIL MUSISK-KREATIV STUDIERETNING:

MUSIK A - ENGELSK A - BILLEDKUNST B

Kunstnerisk fag i grundforløbet: billedkunst

Naturvidenskabelige fag: naturgeografi og biologi

Begrundelse

I et af punkterne i udviklingsudvalgets oplæg om Sct. Knuds profil ekspliciteres det, at skolen skal udbyde mindst en studieretning med en kreativ profil. En studieretning med musik, engelsk og billedkunst vil efter vores mening være et godt bud på sådan en studieretning.

Berøringsfladerne mellem engelsk og billedkunst har vi beskrevet i bilag 2. Derfor vil vi her koncentrere os om, hvordan musik og billedkunst kan gå i spænd sammen.

Blandt de kunstneriske fag er musik og billedkunst grundfagene; musik på det auditive, og billedkunst på det visuelle område.

De to fag har mange naturlige berøringsflader. Først og fremmest har de det kunstneriske genstandsområde og det kulturhistoriske perspektiv til fælles. Fagene ligner hinanden ved at have et dobbelt sigte: forståelse og praktisk udfoldelse. Eleverne skal udvikle deres kunstneriske kompetencer, samtidig med at de opnår viden om musiske hhv. visuelle udtryk. I både musik og billedkunst skal der perspektiveres til andre kulturelle udtryk og samfundsmæssige forhold, og pensum skal udvise spredning historisk, geografisk og i genrer og stilarter.

Det betyder, at man kan arbejde med fælles emner og problemstillinger i de to fag og derved give eleverne en dybere forståelse heraf.

Eksempler på fælles undervisningsindhold musik-billedkunst

• Forståelse af den kunstneriske arbejdsproces, fx komposition, improvisation, udvælgelse.
• Fordybelse i udvalgte kunstneriske problemstillinger af betydning for både musik og billedkunst, f.eks. harmoni/dissonans.
• Forståelse af værkbegrebet.
• Stilhistorie, kunsthistorisk overblik, perioder, ismer.
• Lyd og billedsamarbejde, fx installationskunst, multimedieproduktion, teater/scenografi, cd-cover.

Eksempler på fælles undervisningsindhold musik-billedkunst-engelsk

Sociale forhold, adfærd, åndelige strømninger og tænkemåder i bestemte historiske perioder i de engelsk- og amerikansktalende dele af verden (kunst og musik som kilde hertil, samtidig som perspektiveringsmulighed til andre dele af verden). Fx er romantikken, 1950’erne, 1970’erne og 1980’erne perioder, som er oplagte til at illustrere både de tre fags egenfaglighed, deres metoder og deres berøringspunkter. Alle tre fag afspejler tidens karakteristiske kulturelle strømninger på hver sin måde; gennem et samarbejde åbnes muligheden for en synergieffekt.