Billedkunst,Musik,Idræt og Sprog

1.Kunstnerisk fag i grundforløbet

Samspil mellem fagene bliver vigtigere end nogensinde efter gymnasiereformen. Hvis elevernes ønske om kunstnerisk fag følges i videste udstrækning, vil vi få billedkunsthold med elever fra flere forskellige studieretninger i grundforløbet, og det gøre det praktisk vanskeligt at samarbejde med de andre fag. Derfor foretrækker vi en sammensætning i rene billedkunstklasser – også selv om det desværre kan gå ud over motivationen hos de elever, hvis første ønske ikke bliver imødekommet. Se forslag nedenfor!

2.Billedkunst og almen studieforberedelse

Billedkunst kan bidrage til at udvikle de overfaglige kompetencer, der bliver den almene studieforberedelses formål, på følgende områder:

a)analytiske færdigheder, kvalificeret billedlæsning samt aktiv brug af billeder (fx evne til at finde og anvende relevant billedmateriale i visuelle formidlingsopgaver ved hjælp af PowerPoint og lignende)

b)kulturforståelse

c)refleksionskompetence via historisk æstetisk bevidsthed (udviklingen fra antikkens til nutidensæstetikbegreb.

d)navigation i den visuelle kultur vi lever i, evne til at se den fra forskellige synsvinkler

e)evne til fordybelse og koncentration

f)den innovative kompetence

3.Billedkunst som frit valgfag

Som grundfaget inden for det visuelle område bør billedkunst udbydes som frit valgfag på både C- og B-niveau.  Jeg mener, det er vigtigt for  en skoles'image', at alle elever uanset studieretning og kunstnerisk fag i grundforløbet har mulighed for at vælge billedkunst, der erfaringsmæssigt appellerer til forskellige elevgrupper,matematiske såvelsom sproglige.

4.Billedkunst som studieretningsfag

Principielt kan billedkunst være med i både naturvidenskabelige, samfundsfaglige og sprogligt-humanistiske studieretninger, idet faget har tværfaglige potentialer til alle sider (jf. fx reformbilagB/stx, retningslinjer for læreplansgrupperne vedr. de kunstneriske fag, på Uvm's hjemmeside). Efter min opfattelse hører faget dog mest oplagt hjemme i studieretninger med en humanistisk og musisk-kreativ betoning. Jeg har sammen med kolleger  udarbejdet to konkrete forslag: en kulturstudieretning,  og en musisk-kreativ studieretning. Se nedenfor!

Forslag til projektforløb i almen studieforberedelse

Tema: Krop og identitet

Fag: billedkunst, idræt, historie og dansk

MålDet fælles mål med et projektforløb om krop og identitet er at skabe grundlag for en kulturelforståelse af kroppen som orientering og afgrænsning af identiteten i en kompleks omverden ogbaggrunden herfor, der samtidig relaterer sig til elevernes egen virkelighed. Temaet skal belyses udfra fagenes forskellige metoder.

Billedkunst Praktisk kreativ kompetence: Proportionsforståelse - at fordybe sig, at se, sanse, skitsere og udvælgesom udgangspunkt i idéudviklende processer – at tænke med en blyant.Teoretisk: Forskellige historiske perioders fremstilling af kroppen med overordnet udgangspunkt iskildringen af henholdsvis den klassiske og den moderne krop som et foranderligt udtryk for enepokes kultur, identitet og selvopfattelse.Metodisk: Opøve fælles terminologi i forbindelse med analyse af visuelle udtryksformer med kroppensom omdrejningspunkt (fx billeder i flade, skulptur og arkitektur).Idræt Praktisk: Thai-Chi, Icebreakers, Performance (billede, lyd og bevægelse). Kropsbevidsthed ogkropsudtryk gennem den ekspressive idræt, hvor kroppens bevægelser og grænser kommer til udtryk.Kroppen som udgangspunkt for bevægelsesglæde, identitet og livsbekræftelse.Teoretisk: Laban's teorier om bevægelse, bevægelsesanalyse (anatomisk),bevægelseskommunikation (J.Borghäll), kroppen i flow. Historie Forskellige historiske perioders kropsopfattelse og iscenesættelse af kroppen belyst gennem skriftlige og ikke.Dansk

Bevidsthed om krop og stemme i forbindelse med mundtlig formidling.

Kroppens betydning for individets skiftende selvopfattelse belyst gennem forskellige eksemplariskeklassiske og moderne litterære og massekommunikative tekster.

Forslag  Billedkunst i KULTURSTUDIERETNING:

ENGELSK A – FORTSÆTTERSPROG A – BILLEDKUNST B

Evt. som delt studieretning, hvor eleverne som fortsættersprog kan vælge enten tysk el. fransk. Begrundelse: Sprogfagene og billedkunst har mange fælles berøringsflader, idet både sprogfagene og billedkunst i pensum skal udvise spredning historisk og i genrer og stilarter, ismer samt belyse de sammenhænge,hvori fagene indgår. Alle fagene afspejler tidens karakteristiske kulturelle strømninger.

En væsentlig del af sprogfagenes formål er if. fagenes nuværende bekendtgørelser at give eleverne kendskab til karakteristiske kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i de lande, hvor de pågældende sprog tales. Det pointeres, at sprog og kultur hører snævert sammen, endvidere atlandenes kultur skal ses i både et historisk og aktuelt perspektiv.Billedkunst har den visuelle kultur som sit genstandsområde: kunst, arkitektur, design, film mv.Fagets formål er at give eleverne viden om og analytisk kompetence i forhold til alle visuelle udtryksformer. Faget beskæftiger sig ligesom sprogfagene med væsentlige kulturelle, sociale og politiske problemstillinger, som de bearbejdes i kulturen. Parallelt med skønlitteraturen udtrykker kunsten forskellige livstolkninger forankret i en bestemt historisk tid. Billedkunst kan uddybe den historiske forståelse af kulturforholdenes udvikling. Billedkunst er til forskel fra danskfaget internationalt orienteret, og amerikansk, engelsk, tysk og fransk kunst og arkitektur er hovedområder i billedkunst. I en studieretning med sprogfagene kan billedkunstfaget bidrage med viden om kulturelle problemstillinger af særlig relevans for de engelsk-, tysk- eller fransksprogede områder og uddybe og perspektivere læsningen af engelske/tyske/fransketekster. Billeder kan fungere både som "åbnere" af en tekster og som kontrast til tekster.

Billedkunst er et oplagt ekskursionsfag og vil få mulighed for at udnytte sine potentialer på dette område meget mere i fremtiden bla. pga. fagets ændrede placering og et generelt mere fleksibelt skema.

Eksempler på fælles undervisningsindhold

? Livstolkninger i bestemte perioder og ismer, fx renæssancen, oplysningstiden, romantikken, naturalisme, impressionisme, ekspressionisme, surrealisme, nazisme, 1950'erne, popart, 1980'ernes"vilde bølge", konceptkunst, minimalisme.

? Kulturelle, sociale og politiske problemstillinger og temaer, fx individ/samfund, eksistens,norm/normafvigelse, religion/ikonografi, kunst/krig, menneske/natur, magt, ungdomskulturer,fremtidsforestillinger.

? Genrer, fx propagandareklame, massemediebilleder, tegneserier, performance.

 

FORSLAG TIL MUSISK-KREATIV STUDIERETNING:

MUSIK A - ENGELSK A - BILLEDKUNST B

Kunstnerisk fag i grundforløbet: billedkunst

Naturvidenskabelige fag: naturgeografi og biologi

Begrundelse

Blandt de kunstneriske fag  i gymnasiet er musik og billedkunst grundfagene; musik på det auditive, og billedkunst på det visuelle område.

De to fag har mange naturlige berøringsflader. Først og fremmest har de det kunstneriske genstandsområde og det kulturhistoriske perspektiv til fælles. Fagene ligner hinanden ved at have etdobbelt sigte: forståelse og praktisk udfoldelse. Eleverne skal udvikle deres kunstneriske kompetencer, samtidig med at de opnår viden om musiske hhv. visuelle udtryk. I både musik og billedkunst skal der perspektiveres til andre kulturelle udtryk og samfundsmæssige forhold, og pensum skal udvise spredning historisk, geografisk og i genrer og stilarter.

Det betyder, at man kan arbejde med fælles emner og problemstillinger i de to fag og derved give eleverne en dybere forståelse heraf.Eksempler på fælles undervisningsindhold musik-billedkunst

Forståelse af den kunstneriske arbejdsproces, fx komposition, improvisation, udvælgelse. Fordybelse i udvalgte kunstneriske problemstillinger af betydning for både musik ogStilhistorie, kunsthistorisk overblik, perioder, ismer.

Lyd og billedsamarbejde, fx installationskunst, multimedieproduktion, teater/scenografi, cd-cover.

Eksempler på fælles undervisningsindhold musik-billedkunst-engelsk

Sociale forhold, adfærd, åndelige strømninger og tænkemåder i bestemte historiske perioder i deengelsk- og amerikansktalende dele af verden (kunst og musik som kilde hertil, samtidig som perspektiveringsmulighed til andre dele af verden). Fx er romantikken, 1950'erne, 1970'erne og 1980'erne perioder, som er oplagte til at illustrere både de tre fags egenfaglighed, deres metoder og deres berøringspunkter. Alle tre fag afspejler tidens karakteristiske kulturelle strømninger på hver sin måde; gennem et samarbejde åbnes muligheden for en synergieffekt.