Fagkonsulentens FAQ om eksamen på B-niveau, 2010

Skal en elev på B niveau altid lave en social, formal og betydingsnanalyse?
Det er spørgsmålets sigte, der bestemmer om eksaminanden skal lave en formal analyse, betydningsanalyse eller en socialanalyse. Så længe opgaven har ét fokus, er der tale om én analytisk synsvinkel. Opgavens sigte er typisk "temaet" eller - som det beskrives i læreplanen - det eller de centrale faglige elementer, som opgaven udpeger.

Et eksempel kan være: "Gør teknisk rede for, hvordan man kan lave en bestemt type billeder" (Hvor der implicit forventes en formal analyse.) Og gør rede for om denne fremstillingsmåde er tidstypisk på grundlag af en sammenlignende analyse (Fortsat formal analyse). Hvis det faglige element som opgaven henviser til (hvordan laves en bestemt type billede), er komplekst nok, kan konklusionen ende der.

Opgaver som "i det blinde" beder om en social- betydnings eller/og en formalanalyse, er ikke i overensstemmelse med læreplanen.

Svaret er derfor: nej, ikke alle eksamensopgaver vil have en social-, og en betydnings-, og en formalanalyse.

Hvis opgaven lyder: "Gør teknisk rede for, hvordan man kan lave en bestemt type billeder, og forklar på hvilken måde denne tekniske fremstilling har indflydelse på værkernes udtryk" kombineres en formal analytisk del med en betydningsanalytisk del. Det er i tråd med den måde man analysere i vores fag, at en eksaminand vælger fra starten at fokusere på anden del af opgaven. Eksaminanden beskriver i så fald en arbejdsmetode formalt, men eksaminanden er fra starten interesseret i udtryksmæssige konsekvenser. 

 

Kan en elev (hf), som har skrevet sso om emnet X også vælge dette som selvstændigt, individuelt projekt (forudsat at det kan relateres til undervisningen, forstås!)?
Siden den større skriftlige opgave "skal rumme fagspecifikke, henholdsvis flerfaglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i de(t) pågældende fag." (bilag 4, "den større skriftlige opgave" pkt. 3.1. hf bekendtgørelse.) kan det kun lade sig gøre, hvis emnet drejes i en hel ny retning.

Projektet beskrives i læreplanen som:
Imod slutningen af undervisningsperioden bruges 15 pct. af den samlede uddannelsestid til et selvstændigt, individuelt projekt, hvor eleven arbejder ud fra en problemformulering, som udspringer af et tema/emne, der har været behandlet i undervisningen.
I vejledningen kan læses:
 …, at der reelt afsættes 25–30 timer til projektet. Det frarådes at gøre projektet kortere, da eleverne skal have tid til at fordybe sig, desuden tager det tid at løse visualiseringsopgaver i forbindelse med et projekt. I en ideal situation formulerer eleverne deres egne analyseopgaver og visualiseringsopgaver, således at disse klart hænger sammen. Læreren er coach eller vejleder til projektet.
.
Siden langt de fleste sso'er og srp'er ikke tager udgangspunkt i visualiseringsopgaver, vil der heller ikke være mange elever eller kursister, som vil kunne genbruger deres sso eller srp uden store ændringer i projektet.

I øvrigt er det egentlig påfaldende at lærere ikke påskynder eleverne eller kursisterne til at vælge sso- eller srp-emner som tager udgangspunkt i visualiseringsopgaver, også set i lyset af ønsket hos en del lærere i at stimulere den praktiske side af faget. 

 

Hvor ’langt’ skal der være mellem det emne eleven vælger til selvstændigt, individuelt projekt og det emne eleven vælger til eksamensopgave (Prøveform b)? – Der kan vel ikke være sammenfald?
I forbindelse med de nye læreplaner har nogle lærere eksperimentet med netop at koble de to emner sammen - og for så vidt jeg er velorienteret gik det fint. Fordelen er at eleverne kan bruge deres ca. 30 min. eksamen som en udelt helhed. Ulempen er at eksaminator må formulere opgaven således, at eksaminanden kommer til at inddrage eksempler på tvær af portfolioen. Jeg har ikke hørt andet, end at det kan lade sig gøre.

Så længe der ikke udvikles for smalle eksamener, kan de to emner være sammenfaldende. Eksamensopgaven skal dreje eksamensemnet tilbage til andre projekter, discipliner osv.

 

Hvis et bk-hold B-niveau vælger eksamensform B, skal der så afsættes tid i undervisningen til at de forbereder deres eksamensprojekt?
Der kan hurtigt opstå forvirring om forskellige opgaver ifm. eksamenen. Det selvstændige projekt opfattes som en del af den almindelige undervisning og laves af alle elever på B niveau. Emnet, som de gerne vil have en eksamensopgave om, er ikke en del af undervisningen. I teorien må eksaminanden kunne besvare opgaven i den times forberedelse, som også eksaminander kommer op under eksamensform a) har. Forskellen er, at eksaminander, som kommer op under eksamensform b) får tid til at lave en rigtig præsentation af det, som de vil behandle til eksamen. Ved eksamensform a) har eksaminanden kun tid til indholdet af besvarelse, ved eksamensform b) har eksaminanden tid til at gøre noget med besvarelsens form. 

 

Hvordan kan en B-niveau eksaminand klare eksamen i to dele (både om det selvstændige projekt og om eksamensopgaven)?

En eksaminand på B niveau må kunne lave en målrettet analyse i forbindelse med svaret. Overflødige iagttagelser trækker ned i det fokuserede analyse arbejde på B niveau. Så hvis "komplementærkontraster", "gyldensnitsfordelinger", "skrå kompositionslinier" eller "varme røde nuancer" ikke er opgavens sag vedkommende, skal eksaminanden ikke bruge tid på dette.

I øvrigt bør eksaminatoren huske at afgrænse opgaven således, at eksaminanden kan svare indenfor den afsatte tid.

 

Hvis en kursist i bk gerne vil skrive SSO om Calatrava er det vel ok, da arkitektur er en del af bk-faget?

Det må kursisten gerne!