hyrdebrev eksamensspørgsmål

Kære billedkunstlærere

 

Om få uger begynder et nyt eksamenssæson. Læreplanerne fra 2005 må siges at være implementeret, der er derfor nogle ganske få men vigtige pointer, som skal huskes, når I er kommet så langt, at I skal formulere eksamensopgaver.

 

Jeg har samlet 1 gang 6 og 2 gange 5 punkter under 3 overskrifter. De første 6 kan give eksaminanden grund til at klage, de følgende 5 kan give en censor grund til at klage, og de sidste 5 må være interessante diskussionsemner for censor og eksaminator. Jeg skriver kort og skematisk. I efterfølgende "ad's" uddyber jeg punkterne ligeledes så kort, som jeg tror, at jeg kan tillade mig.  

 

Husk at bruge karakterbeskrivelserne fra læreplanen.

 

med venlig hilsen

 

Mart Tiemensma

 

 

 

B og C-niveau - Punkter

6 NOT DONE's: hvis eksaminanden klager, får eksaminanden medhold!

Eksamensopgaver indeholder følgende:

1. " … lav en betydningsanalyse, en formanalyse og en socialanalyse af de valgte værker …"
2. " … vælg to til fire billeder og lav en betydningsanalyse …"
3. " … fortæl, hvad læreren har lært jer at sige i forbindelse med gennemtyggede billeder …"
4. " …lav en spontan billedsamtale …"
5. " … tag dette bestemte billede fra din portfolio …"
6. " … hvad er forskellen mellem den ene og den andet 'isme …"

 

Overvej jeres spørgsmål nøje. Hvis censorerne kan læse "not dones", vil de bede jer om at omformulere eksamensopgaverne. Hvis de ikke kan læse det i opgavebeskrivelserne, men opdager fejlene ved eksamenen, vil censorerne klage på stedet. 

 

5 mistænksomt mærkelige situationer i eksamensopgaverne set som helhed:

7. Alle spørgsmål handler kun om analytiske synsvinkler.

8. Rent kunsthistoriske spørgsmål.

9. Ingen spørgsmål tager udgangspunkt i elevernes visualiseringsopgaver

10. Visualiseringsopgaver er aldrig analysegenstand

11. Arkitektur, skulptur, malerkunst samtidskunst, eller kunst lavet i de seneste 5 år kan ikke inddrages, ikke engang i én enkel af de stillede opgaver.

 

Censorer bliver i disse tilfælde også nødt til at bede jer om omformulering af opgaverne eller om flere eksamensopgaver.

 

6 sager, som bør diskuteres, specielt pga. de seneste års diskussioner om billedkunst på C niveau

6. Nogle (eller en) opgaver referer til mere end 2 analytiske synsvinkler,
7. Nogle (eller en) opgaver referer til mere end 2 gengivelsesstrategier,
8. Nogle (eller en) opgaver referer til mere end 4 kunsthistoriske perioder - eller en fordeling af kunsthistorie i mere end 4 perioder
9. I undervisningsbeskrivelse kan læses, at tunge tekster er blevet brugt …
10. Eleverne har ikke lært at løse elementære visualiseringsopgaver

 

 

 

ad's

Begrundelse for de første 10 punkter kan læses i læreplanerne:

ad 1. " … lav en betydningsanalyse, en formanalyse og en socialanalyse af de valgte værker …"

 

I læreplanen står: – to ud af følgende tre analytiske synsvinkler: den formalanalytiske, den betydningsanalytiske og den socialanalytiske.

 

Det bliver ikke bedre hvis der står " … lav en betydningsanalyse, en formanalyse eller en socialanalyse af de valgte værker …" for det første fordi der fortsat forventes, at eksaminanderne kender 3 analytiske tilgange, for det andet - og værre - er det uklart hvad der forventes af eksaminanden, læs også ad 2.

 

 

 

ad 2.  " … vælg to til fire billeder og lav en betydningsanalyse …"

 

"Det at analysere" defineres i følgende mål:

– analysere et visuelt materiale ud fra forskellige forskningsbaserede metoder og samle resultaterne i en konklusion

Forskning - også i billedkunstfaget - baseres på et afgrænset tema, arbejdstese eller lignende. (I læreplanen kaldes disse temaer: "centrale faglige elementer") Temaet afgør altid den analytiske tilgang. "Fortæller samme korsfæstelses scene per definition altid samme historie?" (Betydningsanalyse). "Bliver korsfæstelsesscene altid komponeret på samme måde?" (formal analyse eventuelt kombineret med gengivelsesstrategiske bemærkninger) "Spiller korsfæstelses scener i dag den samme rolle i kirken og samfund end i de gamle dage" (social analyse). 

Hvis en eksamensopgave er tilstrækkeligt præcist formuleret, må opgaven selv fortælle, hvilken vinkling der forventes af eksaminanden.  Læs ved tvivl vejledningens stx C niveau side 4, stx B niveau side 5, og hf C niveau side 4. 

 

 

ad 3. " … fortæl, hvad læreren har lært jer at sige i forbindelse med gennemtyggede billeder …"

 

Læreplanens mål starter med "eleverne skal kunne". Det kan ikke læses som "skal kunne sige hvad læreren har sagt". Gentagelse af lærerens gennemtygning af billeder giver ingen gode points.

 

For at finde ud af, hvor dybt viden stikker, kan der med fordel spørges ind til stoffet fx:

"Hvad betyder det (begreb, forklaring osv.) hvad du siger?"

"Hvordan fik du svaret / denne fortolkning?"

"Hvorfor er det du siger vigtigt i analysen?"

 

Omvendt er "at analysere et billede" ikke det samme som "at lave en billedsamtale (se ad 4)". Dele af de analytiske detaljer har eleven undersøgt og kan i forbindelse med en eksamen bruges i denne nye sammenhæng.

 

Hvis eleverne selv har lært at undersøge - i stedet for at høre på lærerens undersøgelse - er det oftest nemmere for eleverne at kunne bruge analytiske detaljer i forskellige sammenhænge.

 

ad 4. " …lav en spontan billedsamtale …"

Den eksamensform, som brugtes på mellemniveau før reformen, er en "billedsamtale". Det har eksaminanderne lært i folkeskolen.

Forskellen mellem en analyse og en billedsamtale er, at analyse baseres på undersøgelse, og en billedsamtale på spontane iagttagelser i mødet med et værk. Undersøgelsen kan handle om det særlige kunstværk eller om kunstværket og lignende værker. Undersøgelsen kan være baseret på sammenligning med andre billeder, på visualiseringsopgaver og derved eksaminandens praktiske erfaringer, eller på undersøgelse af tekstmaterialer.

 

 

ad 5. " … tag dette bestemte billede fra din portfolio …"

 

Opgaven udpeger faglige elementer - og det er det. (se læreplanerne 4.2.) Opgaven udpeger ikke billeder. Eksaminanderne skal netop vise, at de kan gøre dette selvstændigt.

 

ad 6. " … hvad er forskellen mellem den ene og den andet 'isme …"

 

Ingen kernestofdel og intet fagligt mål peger i "isme" retning. Der spørges her efter noget, som ikke er med i læreplanen. Som sagt: hvis eksaminanden klager, holder eksaminandens sag.

 

Holdet kan have arbejdet med "modernisme" og har sammenlignet det med den nyeste samtidskunst. Holdet kan have stiftet bekendtskab med surrealisme, som kan holdes sammen med manieristisk kunst. Surrealisme og ekspressionisme behøver eksaminanderne ikke kunne skelne.

 

 

 ad 7.  Alle spørgsmål handler kun om analytiske synsvinkler.

 

Der er 6 mål og 4 afsnit med kernestof. Hele læreplanen kan ikke eksamineres på 30 minutter, men eksamensopgaverne må samlet set vise samme bredde som læreplanen.

Forskellige mål og dele af kernestof må kombineres på rimelig vis og med elevernes C eller B niveau for øje.  

 

ad 8. Rent kunsthistoriske spørgsmål.

 

Ved rent kunsthistoriske spørgsmål bliver det kunstigt at formulere således at eksaminanderne vælger "Eksemplerne ( ) dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler, fremstillet af andre."

Nogle spørgsmål kan være lidt mere kunsthistorisk end andre, men som svaret i ad. 7 må læreplanens mål og kernestof kunne læses i eksamensopgaverne som helhed.

 

ad 9. Ingen spørgsmål tager udgangspunkt i elevernes visualiseringsopgaver.

 

Samme begrundelse som ad 7 og 8: hele læreplanen må kunne ses i eksamensopgaverne.

 

ad 10. Visualiseringsopgaver er aldrig analysegenstand.

 

Eksaminand og censor må kunne læse i eksamensopgaverne, at løse elementære visualiseringsopgaver i samspil med det analytiske arbejde med andres eller egne billeder er genstand for eksamination.

 

 

ad 11. Arkitektur, skulptur, malerkunst., samtidskunst og kunst lavet i de seneste 5 år kan ikke inddrages.

 

Siden det står i læreplanen skal denne bredde vifte af kunstværker og arkitektur kunne ses i eksamensopgaverne som helhed. At denne bredde vifte kan inddrages, garanterer ikke, at eksaminanderne også gør det.

Læg mærke til at bestemte kategorier kan overlappe: kunst lavet i de sidste fem år kan være "samtidskunst". Samtidskunst kan også være ældre end 5 år.

 

ad 12. Nogle (eller en) opgaver referer til mere end 2 analytiske synsvinkler,

ad 13. Nogle (eller en) opgaver referer til mere end 2 gengivelsesstrategier

ad 14. Nogle (eller en) opgaver referer til mere end 4 kunsthistoriske perioder - eller en fordeling af kunsthistorie i mere end 4 perioder

ad 15. I undervisningsbeskrivelse kan læses, at tunge tekster er blevet brugt …

 

Eksaminatorer og censorer, som har fulgt debatten mellem gymnasielærere i billedkunst, ved, at en del kollegaer mener, at læreplanerne kræver for meget. De kan derfor ikke tilstrækkeligt undervise i visualiseringsopgaver.

 

Jeg kan desværre se, at en del lærere gør pensummet større end læreplanen kræver.

 

Spørgsmålet er, om disse lærere glemmer afgørende dele i læreplanen (se ad 16) eller om de er vejvisere, der peger på, at der er mere muligt på et år og på C-niveau end de lærere, der mener, at der kræves for meget, tror. 

 

ad 16. eksaminanderne har ikke lært at løse elementære visualiseringsopgaver

 

Hvis de samme eksaminander også har lært for meget (se punkt 11 - 14), har eksaminator prioriteret forkert.

 

Ellers må det niveau eksaminanderne forventes at kunne nå på C eller B niveau diskuteres.