Referat af Konference om kunstformidling

Deltagere:
Anette Abrahamsson (Det Fynske Kunstakademi)
Søren Andreasen (Det Jyske Kunstakademi)
Jan Bäcklund, Phd.
Marianne Bargemann (Statens Mus. f. Kunst)?
Milena Bonifacini (Kunstakademiet, København)
Jannie Dam (Christianshavns Gymnasium, Fagligt Forum)
Kurt Finsten (Krabbesholm Kunsthøjskole)
Susan Hinnum, Phd., Ære Kunsthøjskole, Zahles Seminarium
Carsten Juhl (Kunstakademiet, København)
Lars Kiel Bertelsen (Århus Universitet)
Ragni Linnet (Københavns Universitet)
Anders Michelsen (Københavns Universitet)
Henrik Oxvig (Arkitektskolen, København, Fagligt Forum)
Elisabeth Rask (Midtfyns Gymnasium, Fagligt Forum)
Paul K. Schäfer (Holbæk Kunsthøjskole)
Svend-Allan Sørensen (BGK, Nordjylland)
Søren Taaning (BGK, Holstebro)
Mart Tiemensma (Ministeriet for Børn og Undervisning)
Ole Tophøj (Billedskolen, København)
Johannes Wium Olesen (BGK, Esbjerg)

Dagsorden:
1. Mart Tiemensma: Om lovgrundlaget for kunstundervisning (10 min)
2. Elisabeth Rask og Jannie Dam: Om situationen for kunstundervisning i gymnasieskolen p.t. (10 min)
3. Carsten Juhl: Om lovgrundlaget for undervisningen på Kunstakademiets Billedkunst-skoler i København (5 min)
4. Milena Bonifacini: Om undervisningen på ovennævnte Billedkunstkunstskolers Grunduddannelse (10 min)
5. Ragni Linnet: Om undervisningen i kunsthistoire ved Københavns Universitet, særlig i forhold til BA-graden (10 min)
Spørgsmål (ca. 20 min)
Pause 11.20-11.30
11.30: Emne: Satsningsområder
6. Søren Andreasen: Oplæg om nogle kulturelle præmisser, kunsten p.t. opererer i forhold til, for ad den vej at belyse kunstundervisningens situation (i dette tilfælde et kunstakademi) (10 min)
7. Søren Taaning: Oplæg om undervisningsprojekt omfattende inviterede kunstnere (10 min.)
8. Lars Kiel Berthelsen: Om undervisningen i kunsthistorie ved Aarhus Universitet, særlig i forhold til BA-garden (10 min.)
Runde om satsningsområder til kl.12.30.
12.30 - 13.30: Frokost i Risalitten, rummet til venstre for kantinen
13.30: Eftermiddagsmøde: Emne: Samarbejdets konkrete muligheder og satsningsområder fortsat. Valg af dirigent for eftermiddagen.
9. Carsten Juhl: Forslag til fælles referencesystem inden for undervisningen i billedkunst. Først etablering af tre samlinger: fagtermer (ordbog), dokumenter (tekstsamling) og billeder (materialesamling). Siden evt. manualer i kunsthistorie og i kunstteori (10 min.
Runde med diskussion af nytte/unytte ved et fælles grundlag for undervisningen i kunst.
kaffepause 14.15-15.00.
15.00 - 16.00: Diskussionsrunde (15.50: Mart Tiemensma: afslutning)

Ordstyrere: Carsten Juhl fra kl. 10 - 12.30
og Mart Tiemensma fra kl. 13.30 - 16.00

Carsten Juhl takkede for Mart Tiemensmas initiativ til konferencen. Mart Tiemensma gav udtryk for, at det er vigtigt at mennesker fra de forskellige kunstfaglige niveauer/miljøer inden for billedkunst og arkitektur har et forum til at drøfte strukturer og indhold. På den måde kan fagpersonerne få en mulighed for at få et overblik over, hvordan indholdet udmøntes i praksis, dvs. i undervisning, formidling og kunstpraksis fra billedskole og gymnasium, til universitet og akademi. Mart Tiemensma nævnte i den forbindelse, at han var glad for deltagernes medvirken til konferencen, der gerne skulle munde ud i et videre samarbejde.

Ad. 1: Om lovgrundlaget for kunstundervisningen i gymnasiet.
Elever, der kommer i gymnasiet eller på hf, har mulighed for at vælge billedkunst som et af de kunstneriske fag. I gymnasiet udbydes i 1.g. i alt 4 kunstneriske fag, musik, dramatik, mediefag og billedkunst, på hf de samme 4 fag samt dans og design. De kunstneriske fag er valgfag, der kan tages på 2 niveauer, et C-niveau med 75 timer årligt, og et B-niveau med 200 timer. Når eleverne kommer i gymnasiet har kun ganske få af dem haft med kunst at gøre siden 5. klasse.
Faget billedkunst har som genstandsfelt kunst, arkitektur og fænomener fra hele det visuelle felt. Formålet med faget er, at eleverne skal opnå en forståelse for visuelle og rumlige udtryk/fænomener. Det skal ske ved, at de beskæftiger sig teoretisk og praktisk med forskellige æstetiske processer. Det væsentlige er, at eleverne lærer om, hvad der foregår inden for felterne arkitektur og kunst, at de opnår forståelse af de to områder, og at de lærer om nogle af de teorier, der kan ligge til grund for den praktiske kunstudøvelse. Når eleverne arbejder med det praktiske, er det lettere at forstå kunstprocesser og -praksis på samme måde som det i fysik er lettere at forstå komplicerede sammenhænge, når eleverne laver forsøg.
Selv om faget er et valgfag, vælger i gennemsnit kun 2 - 3 elever at fortsætte med en videregående uddannelse inden for kunst og arkitektur. Som underviser er det derfor nødvendigt at medtænke alle de andre elever i en klasse, der typisk rummer mellem 12 og 29 elever.
Der er med gymnasieloven af 2005 åbnet mulighed for, at gymnasieelever kan tage en billedkunstnerisk grunduddannelse på 3 eller 4 år, f.eks. hvis gymnasiet har et sådant tilbud. En sådan grunduddannelse betyder, at eleven får mellem 6 og 8 timer pr uge i kunstfag både inden for teori og praksis. Grunduddannelsen svarer til MGK, musikalsk grunduddannelse, hvor professionelle musikere og musikteoretikere varetager undervisningen i samarbejde med gymnasiets musiklærere. Mart Tiemensma opfordrede til samarbejde om den form for gymnasial uddannelse. Han understregede, at det er vigtigt, at kunstakademierne er med, når uddannelsen skal etableres og gennemføres.

Ad 2. Elisabeth Rask redegjorde for situationen på C-niveau i billedkunst, efter at faget er blevet et eksamensfag, og kravet om teoretisk viden er blevet et fagligt mål for 1.g-eleverne. Hun nævnte, at det er tydeligt, at eleverne tilegner sig analytiske og praktiske færdigheder og prøver at forstå kunst. De læser kunstfaglige tekster, har grundbøger om billedkunst og arkitektur og bliver undervist på udstillinger.
En del af kernestoffet, som eleverne skal lære, er også nyt for et stort antal gymnasielærere. Det drejer sig f.eks. om kernestof som gengivelsesstrategier, 3 forskellige analytiske synsvinkler (iht læreplanen: formalanalytisk, socialanalytisk, betydningsanalytisk). 
Elisabeth Rask gjorde opmærksom på, at også dansk, historie, oldtidskundskab og sprogfag har kunst som et af de faglige stofområder, men at undervisningen i de fag adskiller sig fra undervisningen i billedkunst inden for teori, metode og analysestrategier, fordi visualitet ikke som i billedkunst behandles på egne præmisser, men blot i analogi til tekstanalyse og kildebrug, eller sagt på anden måde: det visuelle felt behandles alene som et tekstfelt.
Jannie Dam præciserede, at billedkunst ikke længere er et obligatorisk fag i gymnasiet, og at faget på landsplan i år er reduceret med omkring 25%; i det almene gymnasium er nedgangen på 75%. Tallet dækker både C- og B-niveau. Gymnasiereformen af 2005 har altså medført en kraftig reduktion af faget.
Det er værd at kæmpe for, at billedkunst, der er et af de vigtigste alment dannende fag, får en markant profil og et A-niveau; det er også vigtigt, at gymnasier i forskellige dele af landet realiserer gymnasiereformens muligheder og tilbyder et billedkunstnerisk grundkursus, bgk, i alle 3 gymnasieår, således at så mange af fremtidens unge som muligt kan vurdere, reflektere, sætte autoriteter til debat, kritisere og lade sig udfordre inden for kunstfeltet og ligesom videnskabsmanden søge svar på "spørgsmål, man måske ikke kan stille", som Mads Øvlisen skriver i artiklen "Kunst i hverdagen". 

Ad 3 og 4
Carsten Juhl og Milena Bonifacini gennemgik opbygningen i uddannelsen på  billedkunstskolerne på Kunstakademiet i København. Grundlaget for strukturen er lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, lov nr. 142 af 17. marts 1999 iflg. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000. Loven fra 2000 fastlægger opbygningen og varigheden af uddannelsen på det kgl. danske kunstakademi. Uddannelsen består af en grunduddannelse på 2 år og en overbygningsuddannelse på 4 år. Det er dog muligt at dimittere efter 4 år, såfremt kandidaten ønsker en diplom- eller mastergrad i formidling. Denne uddannelse foregår på Afd. for teori og formidling.
De studerende optages på basis af de værker, som de har sendt ind til et udvalg på 18 personer, der både har billedkunstnerisk og teoretisk baggrund. Nogle af de studerende, er optages, har 9 års skolegang.
De studerendes egen kunstneriske produktion er den helt centrale del af undervisningen, der også omfatter et teoretisk og praktisk/teknisk obligatoriske workshops og kursusforløb, f.eks. inden for kunsthistorie, filosofi, foto, pc, video, plast. Atelierarbejde er obligatorisk, og de studerendes arbejder danner udgangspunkt for gennemgange og diskussioner i de 2 første år. De studerende får træning i at tale om egne og andres værker. Gæstelærere medvirker både inden for det teoretiske og praktiske område. Formålet er, at de studerende skal opnå indsigt i alle de forskellige medier og traditioner, som samtidskunsten omfatter, således at de selvstændigt kan arbejde inden for en hvilken som helst kunstnerisk kategori. Efter den 2-årige grunduddannelse vurderes de studerende mundtligt på basis af deres udstilling. De får efterflg. en skriftlig evaluering, der er udarbejdet af af afdelingens lærere og en professor.  Efter grunduddannelsen kommer den 4-årige overbygningsuddannelse, hvor de studerende kan specialisere sig på Kunstakademiets forskellige skoler, laboratorier og afdelinger. Specialeskrivning og masterafhandling ligger i faste rammer. En 3-årig bacheloruddannelse er på vej. Ny karakterskala indføres under Kulturministeriets ressortområder, dog ikke på Kunstakademiets diplomuddannelse.

Ad. 5. Ragni Linnet fokuserede på den 1½årige sidefagsuddannelse i kunsthistorie, der med sidefagssupplering på ½ år, giver kompetence til undervisningen i de gymnasiale uddannelser i billedkunst. Ragni Linnet nævnte, at instituttets lærere er ved at udvikle sidefaget, således at studiets indhold kommer til at ligge på linje med de nyeste felter inden for kunstpraksiser, teori og redskabsfag, bla. samtidskunst og it-medier, der hidtil ikke har fyldt meget på studieplanerne. Sidefagets indhold kommer foruden billedkunst til at omfatte arkitektur, herunder by- og landskabs- og haveplanlægning, således at de studerende får både de teoretiske og analytiske færdigheder på disse områder. Indholdet i den praktiske undervisning er endnu ikke færdigforhandlet, men Ragni Linnet nævnte, at det er hensigten at invitere kunstnere til at stå for workshops, således at de studerende kan få indblik i den kunstneriske proces, at etablere udstillingsbesøg i samarbejde med kunstnere, og at der kommer kursusforløb i digital formidling, hvor praksis og teori integreres. E-learning  indgår i sidefagsuddannelsen.  Til sidefagseksamen m. sidefagssupplering skal den studerende aflægge eksamen både inden for praksis og teori. Afd. for kunsthistorie har i år et samarbejde med gymnasielærere inden for faget visuel kultur, hvor de studerende har udarbejdet forslag til et formidlingsprojekt til gymnasieelever på enten C- eller B-niveau. Det bliver dog næppe hvert år, at gymnasielærere bliver samarbejdspartnere.

Anders Michelsen redegjorde for forsøgsuddannelsen visuel kultur, der er en 2-årig overbygningsuddannelse på Kunsthistorie, KUA; visuel kultur har som sit almene emneområde visualitetens og visualiseringernes historie og teori med fokus på den nutidige kulturs visuelle fænomener, deres kulturelle betydning og ekspansion i tiden efter 1945  Et praktikelement kan indgå som en integreret del af uddannelsen. I år har de studerende dannet 6 grupper, der har samarbejdet med gymnasielærere. Den 7.12., fra 12-16 afholdtes som afslutning på formidlings/praktimodulet et offentligt seminar på KUA i caféen på Kunsthistorisk Inst.
Områderne, som de studerende har udarbejdet gymnasieundervisningforslag til, rummer bla. undervisningsforløb, hvor  engelsk grammatik og computerspil indgår.
 Anders Michelsen oplyste, at overbygningsuddannelsen skal testes i samarbejdsprojekter. Han nævnte, at han og de studerende bl.a. har haft samarbejde med virksomheder i det private erhvervsliv, TV, Handelshøjskolen og Malmø Kunsthøjskole. Inden for det politiske felt har de studerende arbejdet med NGOer - i globaliseringsregi - på Sri Lanka og i Rio de Janeiro. Anders Michelsen nævnte, at det kunstneriske felt skal forstås bredt som visuel kultur og ikke alene som billedkunst. På den måde bliver der tale om et åbent felt med mange forskellige politiske perspektiver og praksisformer.
I den efterfølgende spørgerunde kom Søren Taaning ind på, hvad de visuelle fag på forskellige niveauer uddannede de studerende til. Han nævnte, at de billedkunstneriske grunduddannelser ikke alene uddannede de unge mhp optagelse på kunstakademierne, men at uddannelsen havde betydning for, at de studerende lærte at tænke, at være skabende, at kommunikere visuelt.  Ragni Linnet nævnte, at Københavns Universitet og Arkitektskolen udvekslede studerende og fremhævede, at det var vigtigt for de studerende fra KUA at lære, at tanker kunne omsættes i konkrete former. Susan Hinnum kom ind på, at det ser ud til at billedfaget nærmest er under afvikling på seminarierne, og at der er en diskrepans mellem antallet af undervisere på den ene side og antallet af producenter og brugere på den anden side. Som eksempel nævnte SH, at der bliver færre og færre undervisere, der har billedkunst som linjefag på seminarerne, og at faget ikke udvikler sig i folkeskolen og medtager de praksisformer, som kunst i dag omfatter. Jannie Dam nævnte, at evalueringen af det 3-årige Egmont Fond-støttede samtidskunstprojekt "Unge og Samtidskunst" hvor 100 gymnasieelever fra 4 gymnasier gennem alle 3 gymnasieår har haft undervisning i samtidskunst, bla. i workshops med kunstnere, på udstillinger, og ved selv at arbejde praktisk og med teori, klart viste, at eleverne har et tæt og uproblematisk forhold til den samtidskunst, de er omgivet af, og at de ønsker at beskæftige sig med den del af deres omverden. 
Ragni Linnet mente, at de studerende er privilegerede, fordi de kan drøfte de mange aspekter, som et enkelt værk rummer og har mulighed for at nå langt i tolkningerne af værket. Søren Oxvig og Anders Michelsen var enige om, at de kunstneriske fag må i offensiven - også politisk. Det skal være klart for almindelige mennesker, at beskæftigelse med kunst giver nogle særlige kompetencer og forståelse af processer både inden for det praktiske og teoretiske område i kunst; det er ikke tilstrækkeligt, at der foreligger kompetencebeskrivelser af uddannelserne under Kulturministeriet, at der i forlængelse af Bolognaprocessen er krav om kvalifikationsnøgle for uddannelserne under Videnskabsministeriet, og at der er politisk interesse for "Danmarks kreative potentiale".
Ad. 6. Søren Andreasen gav i sit indlæg udtryk for, at kunstundervisning og -formidling må tage udgangspunkt i, hvordan kunst får betydning i samtidens kultur, dvs. i nutidens symbolske og sociale orden, hvilket han betegnede som en pragmatiske kultur. SA talte om samtidskunstens betingethed af en pragmatisk kultur, hvor funktionalitet og cirkulation er mål i sig selv - en situation, som den unge kunstnergeneration på ingen måde er fremmed over for, men tværtimod medtænker. Denne kulturelle og kunstneriske pragmatik er en udfordring af begreber som autonomi og frihed, der kan komme til udelukkende at fungere og cirkulere som repræsentative figurer. SA understregede, at de mennesker, der beskæftiger sig med kunstformidling og -undervisning må tage stilling til, hvordan kunstens idéer om autonomi og frihed forholder sig til den repræsentative cirkulation.
Det Jyske Kunstakademi er en selvejende institution. Akademiet er statsanerkendt og finansieret af Kulturministeriet og Århus Kommune. Der er plads til i alt 40 studerende.  Uddannelsen er en længerevarende videregående 5-årig kunstuddannelse.  Den er opdelt i en 3-årig grunduddannelse og en 2-årig overbygningsuddannelse. DJK er uden medieopdelinger, og undervisningen tilrettelægges kollektivt af rektor og de tre fastansatte lektorer.

Ad. 7. Søren Taaning gjorde sammen med Johannes Wium Olesen og  Svend-Allan Sørensen rede for, at billedkunstskolerne kan betragtes som en græsrodsbevægelse. De billedkunstneriske grundkurser, der tilbyder undervisning i teori og praksis i 3 år, kan ses i forlængelse af skolerne, og kurserne har været med til at etablere et kunstfagligt miljø uden for København, Odense og Århus. Musikalsk grunduddannelse, der omfatter 1800 elever og 25 professionelle musikere, har eksisteret i 20 år. MGK og landsdelsorkestrene har været inspirationsgrundlag for etableringen af de billedkunstneriske grundkurser i 2002. Søren Taaning understregede, at et fagligt netværk, ikke alene omkring museerne, er vigtigt for det kunstneriske vækstlag, også selv om akademierne primært foretrækker at forme de studerende. Han nævnte, at der overalt i verden findes kunstgymnasier, og at bkg-kurserne har til hensigt at etablere samarbejde med nogle af dem. På bkg underviser kunstnere, både fast tilknyttede og gæstelærere.  Der er en pointe i, at kunstnerne selv formidler deres fag. I øjeblikket samarbejder bkg i Holstebro med Holstebro Gymnasium om nogle projekter i kunstformidling.
Ad. 8. Lars Kiel Berthelsen gav udtryk for, at de forskellige undervisningsinstitutioner har gode muligheder for samarbejde, når forskellene erkendes og bruges produktivt i et forum.  Fokus i LKBs gennemgang var bachelorstudieordningen fra 2005. Studiet omfatter traditionel kunsthistorie og visuel kultur. Visuel kultur markerer en udvidelse af genstandsfeltet, således at det omfatter massekulturens billedformer og visualitet som analyseobjekter. Visuel kultur indeholder også en udvidelse af feltet teoridannelser, som kendes fra andre videnskabsområder, f.eks. feminisme, etnografi, diskursanalyse, og metodisk set drejer visuel kultur sig ikke alene den positivisk-empiriske, historiske, og dannelsesorienterede tilgang til kunsthistorien, men en analytisk/fortolkende, problemorienteret, historiografisk og kritisk tilgang. LKB understregede, at både kvalifikationer - viden om - og kompetencer - anvendelse af viden, er nødvendige forudsætninger for, at de studerende kan få en uddannelse, der lever op til de uddannelsespolitiske krav. Studieordningen tager højde for, at viden om genstandsfeltet er blevet et middel til at erhverve kvalifikationer og kompetencer med formuleringen "gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer ….". Uddannelsen i kunsthistorie og kultur er ikke alene målrettet nørder. Den skal appellere til en bred del af en ungdomsårgang, der anser kunst og kultur for interessant, men som hovedmål har at få en akademisk uddannelse. Den udddannelse omfatter både traditionel kunsthistorie med monumentkendskab og visuel kultur i bred forstand, herunder bl.a. arkitektur, design, skulptur, installation, landart, performance og digital kunst. I studieordningen skelnes mellem visuel kultur og periodestudier. Inden for periodestudier kan den studerende få et systematisk overblik over den vesteuropæiske kunst fra antikken til i dag, og inden for den ramme er det muligt at betone historiografiske problemstillinger. De studerende, der ønsker at undervise i gymnasiet, skal følge et antal kurser, hvor praksis og teori er integreret. De studerende arbejder med en kombination af øvelser, billedskabende processer og billedanalytiske problemstillinger, især inden for samtidens kunstpraksisser. LKB fremhævede, at det er vigtigt at forholde sig kritisk til uddannelsernes struktur og indhold, for at udvikle fagene.
Carsten Juhl opsummerede indlæggene og nævnte de tilsyneladende polære modsætninger visuel kultur - kunsthistorie og foreslog, at deltagerne drøftede det emne. CJ kom ind på den udfordring, der ligger i den digitale kultur og dens evne til at undersøge og videregive visualitet og kunstneriske undersøgelser. Søren Taaning gav udtryk for, at visuel kultur er en slags øjeåbner til en række andre felter, design, film, mode og massebillede. Mart Tiemensma nævnte, at den visuelle ytringsfrihed er væsentlig, mens Ragni Linnet nævnte, at der til grund for visuel kultur-begrebet kan tænkes at ligge en anden type formbevidsthed og -indsigt i forhold til det, der er gældende inden for kunsthistorien, ligesom problematikkerne kan være forskellige inden for det videnskabsteoretiske felt. Lars Kiel Bertelsen kom ind på kunstpraksis og den betydning, det har for kunsten, at børn i folkeskolealderen beskæftiger sig med kunst. Henrik Oxvig supplerede med, at det for tiden ikke ser ud til, at der er politisk vilje til at sætte kunst og visuel kultur i fokus i kvalitets- og kompetencediskussionerne, og at det netop derfor er vigtigt, at ildsjæle sørger for at sætte kunst og arkitektur på den politiske dagsorden.
Efter en kort diskussion om provinsakademiernes profiler og status ifht Københavns, nævnte Carsten Juhl Kulturministeriets planer om fusionsplaner for de danske kunstakademier. Deltagerne drøftede kort forskellen mellem de kompetencer, de studerende opnår på henholdsvis et kunstakademi og en arkitektskole.  Henrik Oxvig pointerede, at arkitektskolen i modsætning til kunstakademierne tilbyder en professionsuddannelse - "fra forskning til faktura", og at en af grundene til debatten om kompetencebegrebet inden for de visuelle fag er så kompleks, skyldes, at vi ikke har et klart sprog til at tale om kunst og kunstnerisk udviklingsarbejde. HO nævnte, at nogle af de kompetencer, som kunstakademiernes studerende får, ikke er kompetencer i gængs forstand, om end de er væsentlige for den kunstneriske praksis. HO nævnte eksempler som 'ubeslutsomhed', 'affektion', 'narcissisme'. CJ var enig med HO og pointerede, at fusionsplanerne er politisk betingede ud fra et ønske om, at alle uddannelser skal beskrives ud fra klare faglige mål, samt at Kunstakademiets praktisk-teoretiske uddannelser er af en anden karakter end de universitære uddannelser, og at der endnu ikke eksisterer en filosofi, som gør en beskrivelse af faglige mål meningsfyldt inden for de kunstneriske uddannelser.
Ad. 9. Carsten Juhl opridsede situationen for nutidens kunstneriske praksis og kunstneriske fagligheder og understregede den dynamik, der er karakteristisk for kunstscenen og de kunstneriske uddannelser. Der er behov for at de kunstneriske uddannelser etablerer et fundament, en fælles referenceramme, så de kan markere sig i den politiske offentlighed og formidle viden ud til en bred kreds. Carsten Juhl foreslog, at en ordbog med fagtermer, en tekstsamling og en billeddatabase ville være velegnede materialer til den form for vidensdeling. Materialerne skal ikke opfattes som en snæver ramme eller manual, men som et forsøg på at fremlægge de problematikker, temaer, begreber og fagtermer, der kræver en fortolkning.  CJ, som har publiceret en lang række skrifter inden for det æstetiske område, henviste til Valery, Cassant og Panofsky, der alle har ydet væsentlige bidrag til fortolkning og terminologi.
Carsten Juhls forslag blev debatteret grundigt. De væsentlige debatområder drejede sig om, hvorvidt den type bøger kunne give anledning til kanonisering, være et nationalt prærogativ, en etnokratisk styring af billedkunst eller opfattes som censur i vid forstand. Selv om nogle af deltagerne var kritiske over for de metateoretiske problemstillinger i Carsten Juhls forslag og påpegede, at det kunne opfattes som et bidrag til den nuværende politiske diskurs med nationaliseringstendenser og kanonudgivelser, at det tilmed kunne virke ekskluderende, fordi nye teoridannelser og nye typer litteratur er uomgængelig på alle niveauer i undervisningsverdenen, og et universelt værk derfor umuligt, var der næsten fuld enighed om, at det var hensigtsmæssigt at udarbejde materialesamlinger ud fra den præmis, at nye indsigter og undersøgelser både på det teoretiske og praktiske felt må føre til suppleringer af materialesamlingerne. De skal på ene side altså være dynamiske - som  Wikipedia -  på den anden side stabilisere og tydeliggøre de områder, der siden Cezanne og Duchamps har været karakteristisk for den moderne kunsts praksis og teoridannelser.  Såfremt materialesamlingerne får den form, vil de være anvendelige på de mange forskellige niveauer inden for formidling og undervisning i de æstetiske fag. CJ nævnte, at Documenta 2007 i har dannelse og undervisning som et af basistemaerne. Deltagerne var enige om, at materialet skulle opfattes som introduktionsmateriale til kunstfeltet, således at brugerne kunne anvende det som basis for tænkning og analyse. En udgivelse af den art, en  'formelsamling' er væsentlig, fordi den kan være med til at vise, at kunst er en hel central del af vores samfund.  Efter kortvarig diskussion af mulig forfatter- og modtagergruppe vedtog deltagerne Susan Hinnums forslag om 1. fortsat arbejde i netværket og 2. dannelse en mindre gruppe med repræsentanter fra universitet og kunstakademi, der diskuterer rammerne for et bogprojekt - hvor de øvrige deltagere kan fungere som sparringspartnere. Der var enighed om, at Carsten Juhl og Jan Bæklund diskuterer rammerne for en udgivelse, som eventuelt kan få midler fra Kulturministeriet.  JB gav udtryk for, at publikationen kunne have leksikonkarakter, og at målgruppen skulle være bred.
Næste møde i netværket bliver et temamøde med oplæg fra forskellige aktører inden for det æstetiske felt. Mødedato sendes pr. mail. Lars Kiel Bertelsen, Århus Universitet, og Paul Schäfer, Holbæk Kunsthøjskole, tilbød at være værter.
Jannie Dam
17. december 2006