Referat fra mødet i fagligt forum billedkunst og design maj 2009

 
til stede: Kirsten Larsen (formand for GLB&D, lærer billedkunst og design Gribskov Gymnasium), Lars Kiel  Bertelsen (Fagleder, Århus Universitet) Jannie Dam (lærer i billedkunst og design, Christianshavns Gymnasium) Henrik Oxvig (leder af den Danske Forskerskole i Arkitektur & Design) Mart Tiemensma (fagkonsulent billedkunst og design)
afbud: Peter Michael Kjærgård, rektor for erhvervsgymnasiet HHX og HTX på Uddannelsescenter Herning.

1. introduktion medlemmer
Mødet startede med en introduktionsrunde.

2. evalueringerne:
Evas evaluering  af de kunstneriske fag drøftedes. Design er næsten ikke nævnt. Rapporten er en tilfredshedsundersøgelse. Siden rapporten ikke nævner tal andet end i forbindelse med undersøgelsens facts, som hvor mange elever vælger hvilket kunstnerisk fag, er det svært at drage konklusioner - det gør rapporten heller ikke.
At de kunstneriske fag skal se på samspillet mellem teori og praksis, siger sig selv. Fagligt forum drøftede forholdet mellem teori og praksis. Lars Kiel gjorde rede for trekanten teori, praksis, analyse, hvor toppen er målet, benene prakis og teori er midlerne til at nå målet: analyse/billedforståelse
Henrik Oxvig pegede på, at kreativiteten er til stede både i teori -delen og i praksis -delen.
I forskellige dele af billedkunst og designfeltet er der modsatrettede  opfattelser af vægtningen mellem det teoretiske og det praktiske. Jannie Dam gjorde rede for de udviklingstiltag, som har været organiseret i denne sammenhæng i foråret 2007 og 2009 og efteråret 2009. På emuen findes rapporteringen. I design er projektet ’design og idéudvikling’ sat i gang i 2009.
Der er klart fortsat behov for nytænking og eksperimenter inden for samspillet mellem praksis og teori.
I Eva -rapporten nævnes, at billedkunst- og designlærere har svært ved at blive involveret i almen studieforberedelse. I htx og hhx er der ingen krav om, at design eller andre kunstneriske fag skal være med. Det sidste bliver lige nu drøftet i uvm.
Billedkunst og design er selvskrevne til  at være med,   fordi de to fag ved siden af det humanistiske/specifikt kunstneriske område har teori og metoder til fælles med  naturvidenskab og samfundsvidenskab
På forskellige skoler er der fundet løsninger på problematikken. UVM er opmærksom på problematikken.
Censorevalueringerne fra sidste sommer  blev gennemgået. Censorevalueringerne fra sidste sommer  blev gennemgået. Billedkunst fremstår i disse evalueringer mindre problematisk end design. I modsætning til censorernes klare flertal mener Fagligt forums medlemmer, at inddragelse af de praktiske visualiseringsopgaver ikke er løst helt tilfredsstillende.
Design har et større problem, som nok skyldes en mangel på veluddannede designlærere på hhx og htx, samt det faktum, at designlærerne på htx før reformen havde et fag på 50 timer (nu op til 200).       
Design B-niveauet opfattes som mere af det samme end C - niveau, hvilket også er problematisk.
Oplevelsen af, at niveauerne i billedkunst (og design) er for høje. skyldes i følge Mart, at mange lærere stadigvæk læser læreplanerne ud fra den måde, de gamle bekendtgørelser blev opfattet. Disse opfattedes som beskrivende et 8-tals niveau (hvorefter der blev plusset op til et usædvanligt overskud med 13 som følge). De nye læreplaner beskriver det, som en 12-tals elev må kunne. Dette kan ikke siges ofte nok.  Det er i øvrigt slående, at mange lærere gør mere end det, der kræves.
I følge Evas undersøgelse er det (upræciseret) frem for alt hf-lærere, der opfatter læreplanen som for meget krævende.  
a. læreplans tilpasninger:
Mart gør rede for muligheder og begrænsninger med hensyn til læreplanerne. Læreplanerne opdateres, det er ikke mening at skrive disse forfra igen - der sammensættes ingen skrivegruppe osv.
Kirsten Larsen mente, at der skal præciseres mål for det praktiske såvel som for det teoretiske arbejde. Ligestillede mål for teori og praksis vil styrke sammenhængen mellem fagets todeling indenfor genstandsfeltet visuel kultur og billedkunstforståelse.
Fagligt forum påbegynder arbejde med anbefalinger af en sproglig revision af læreplanerne for at tydeliggøre intentionerne bag disse, herunder specielt balancen mellem praksis og teori som to jævnbyrdige og indbyrdes afhængige veje til opnåelse af fagets overordnede mål, nemlig forståelse af det kunstnerisk/visuelle felt. Med hensyn til design skal der ses om niveauforskellene er tydeligt nok.
Mart laver en sammenlignende analyse af de kunstneriske læreplaner med henblik på at få tydeliggjort forskellene.  

 

3. udvikling og efteruddannelse
I forbindelse med efteruddannelse. Vi berørte i Fagligt forum behovet for (jvf eva-evalueringen) at få foden mere indenfor i AT-sammenhæng, tværfakultære samarbejder mellem fx billedkunst/nat-fag, ønsket om et årligt møde mellem alle interessenter inden for kunstuddannelser (gymnasier, universiteter, arkitektskoler, akademier, kunsthøjskoler …) samt problemstillinger ifm de kunstneriske sidefag, hvis rekrutteringsgrundlag er faldet betragteligt pga reformen. Vi nåede ganske vist ikke at konkretisere planerne, men konstaterede behovet og aftalte, at det skulle have opmærksomhed på et kommende møde.
Som eventuelt indsatsområde nævntes: bk og de i videnskabsteorisk sammenhæng sammen med andre kunstneriske fag.
Mht andre områder for bk: eksperimenter, idégenerering, og ikke mindst new media: også her er praksis-delen vigtig - eleverne får jo større og større kunnen/viden på området, og vi undervisere har brug for opdatering både nu og i fremtiden;  nogle undervisere har arbejdet med en lille flig af dette enorme felt, men der er virkelig meget at tage fat på også i samspil med naturvidenskabelige /samfundsvidenskabelige fag.
 Mht design:  gerne i samarbejde med designskoler, kunstindustrimuseum, arkitektskoler: nye materialer, ny forskning; har nanoteknologien betydning for designfeltet? - hvilken teknologisk forskning har betydning og hvordan kan den bruges i design - hvordan integrerer vi løbende den nye viden i faget?

 

4.    Orientering af fagligt forum medlemmer vedr. deres resp. baglande.
De sidste punkter  nåede vi ikke.