AT 2012 - forslag til dansk

Utøya

Lav en retorisk analyse og/eller kommunikationsanalyse af Jens Stoltenbergs tale efter Utøya

Se også Stoltenbergs nytårstale
Læs den her
Samarbejd med samfundsfag eller psykologi om katastrofe og ondskab eller national identitet.

Eller sammenlign Bushs retorik efter henholdsvis angrebet den 9. september med Stoltenbergs retorik efter Utøya.

Indsendt af Trine Paludan, Maribo Gymnasium

Bergsøe om kolera

I uddraget af romanen "Fra Piazza del Popolo" skildrer Wilhelm Bergsøe koleraen i Paris og København: "De sorgløse Parisere lavede bons mots over Sygdommen, som i de illustrerede Blade, i Figaro og Charivari, fremstilledes som en Beenrad i russisk Dragt, svingende sin frygtelige Knut af smaae Dødningehoveder, men som dog forfærdet veg tilside for de Batailloner af franske Læger, der, med uldne Mavebælter til Faner, Varmedunke paa Ryggen istedetfor Tornistre og med Klystersprøiter i Hænderne, jog den paa Flugt".

På Litteratursiden skriver Martin Laurbjerg om romanen:

Kunstneren og videnskabsmanden

Når der ( …) er en rød tråd gennem romanens afsnit, så skyldes det, at Bergsøes skildring af dannede mennesker rummer en særlig ensartethed. Billedhuggeren undersøger menneskekroppens perfekte form på samme måde, som lægen undersøger koleraens oprindelse. Kunstneren er en slags videnskabsmand – men en særlig videnskabsmand, der beskæftiger sig med de mindre håndfaste sider af virkeligheden.( …) Naturvidenskaben er ikke snæver, men mere rettet mod en bredere forståelse af livet. For eksempel er lægen i Bergsøes roman lige så meget sjælesørger, som han er helbreder. I stedet for at drage et skel mellem kunst og videnskab og de forskellige videnskaber imellem, tegner Bergsøe et billede af en gruppe begavede og dannede mennesker, der fortæller ud fra en generel interesse i verden – en slags livskunstnere.

Brug fx teksten til ATprojekt med biologi.

Indsendt af Henrik Fich, Himmelev Gymnasium

Læs mere om Bergsøe om kolera…

Dokumentar om katastrofen

Analyser dokumentarer om katastrofer. Undersøg fx vinkling, genre og katastrofeopfattelse i professionelle eller private optagelser. Find film på Filmstriben - fx Just like the movies og Reflexion om 11. september.

Du kan finde teori om dokumentaren fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole her

Katastrofisk æstetik

Gå i litteraturhistorien og find såvel fascination og frygt for det katastrofiske:

Apokalypse

I mange mytologier skildres den katastrofiske apokalypse som en forudsætning for nyt liv. Læs fx den nordiske mytologis afslutningsmyte i Vølvens Spådom.

Ekspressionisme

I 1920'ernes ekspressionisme fascineres digterne af fart, risiko, kaos og krig - se fx Marinettis Futurismens Manifest eller Tom Kristensens digt Landet Atlantis.

Eksistentialisme

Atomprøvesprængningerne efter 2. verdenskrig har Halfdan Rasmussen behandlet i det eksistentialistiske digt Efter Bikini.

Postmoderne clinch med katastrofen

Mange nordiske forfattere skrev i 80erne og starten af 90erne med katastrofen som tema. Fx foregår Erik Fosnes Hansens roman  Salme ved rejsens afslutning (1991) på Titanic, mens Ib Michael roman Kilroy, Kilroy behandler konsekvenserne af Hiroshima-atombomben.

Ib Michael: "Det fødes - som alle katastrofer - i stilhed og helt uden for de levendes rækkevidde".

Ib Michael oplevede tsunamien i Thailand juledag 2004 og beskrev i artiklen  Den underlige susen sin oplevelse i Politiken den 29. december 2004. Senere har han behandlet oplevelsen litterært i romanen Vilde engle.

11. september

Terrorangrebet på World Trade Center er blevet et historisk fikspunkt, som er behandlet i en mængde romaner.  Romanerne behandler de menneskelige og samfundsmæssige reaktioner.

Jonathan Safran Foer: Ekstremt højt & og utrolig tæt på (2005)

John DeLilo: Faldende mand (2007)

Jonathan Franzén: Frihed (2009)

Leif Davidsen: Fjenden i spejlet (2004)

Stig Dalager: Skyggeland (2005)

Dagen derpå:

Berlingske Tidendes bragte den 12/9 01  artiklen "Og månen blev rød som blod" af Poul Høi. Læs artiklen her

Læs en retorisk analyse af avisledere fra 12. september 2001 her

Katastrofefilmen som genre

Lav en genrekarakteristik af katastrofefilmen og undersøg fx de psykologiske behov, genren tilfredsstiller. Analyser en konkret katastrofefilm og sammenlign den med en virkelig katastrofe, eller undersøg dens katastrofebegreb og fremstilling af årsager til og konsekvenser af katastrofen

I anledning af premieren på The day after tomorrow" skriver Christian Monggaard om katastrofefilmen:

• " Det siges, at har man først stirret døden i øjnene og overlevet, så har man også lært at sætte pris på livet"
• "En katastrofefilms vigtigste egenskab er identifikation. Jo bedre publikum kan sætte sig i stedet på de personer, de ser på lærredet, jo mere skræmmende bliver filmen, og jo nemmere er det for instruktøren at manipulere os derhen, hvor han gerne vil have os med hjertet i halsen og på kanten af en klippe eller dækket af en synkende luksusliner"
• "man kan på sin vis sige, at der overordnet findes tre slags katastrofefilm, som tager udgangspunkt i typen af katastrofe: Den menneskeskabte og teknologiske; den meteorologiske; og den monstrøse". (Information, den 22. maj 2004).

Hitlister over katastrofe film:

Kino.dks hitliste

BloggenThe jules rules' hitliste

Nødhjælp og etik

Kirsten Hamman behandler i romanen En dråbe i havet nogen af de følelser temaer som dansk bekvemmelighed og fordringen om at hjælpe, hvor katastrofen har været.

Katastrofens retorik

Lav en analyse af en nødhjælpsorganisations, en regeringsleders eller en græsrodsorganisations retorik i forbindelse med en katastrofe, kig fx på en tale eller en kampagne. Du kan fx undersøge, hvordan begrebet katastrofe bruges, hvem der opfattes som påvirkede af katastrofen, hvem der evt. har ansvaret for den, og hvem der har ansvar for at afhjælpe katastrofens konsekvenser. Find inspiration i artikel om mediernes sprogbrug på videnskab.dk

Den økologiske katastrofe som børnefilm

Forestillinger om konsekvenser af den økologiske katastrofe, vi måske bevæger os mod, foldes på en gang poetisk og kritisk ud i Disneys Wall E. Læs Wikipedias opslag om filmen her.

Find inspiration til dansk og klimatemaer som "Monstrøs økologi" (om når naturen går amok i fiktionen) og "Nature strikes back" om "Syndfloder, dommedag, helvede - og meget dårligt vejr"  her.